Virksomhedsoverdragelser

(M&A)

En virksomhedsoverdragelse er i dag ofte en ganske kompliceret affære, kommercielt såvel som juridisk.

Kromann Reumerts arbejde med enhver virksomhedsoverdragelse sker med udgangspunkt i og med respekt for de involverede virksomheders og parters særlige karakteristika, ønsker og behov.

Vi kombinerer juridisk viden med den generelle erfaring, vi har opbygget inden for dette specialområde. Vi baserer rådgivningen på en forståelse af, at advokatens rolle i en virksomhedsoverdragelse er at indgå i et tæt samarbejde med klienten såvel som med klientens øvrige rådgivere.

Juraen er et blandt mange relevante aspekter, men det afgørende er det samlede resultat, klienten opnår. 

Erfaring med alle former for overdragelse af virksomheder (M&A)

Kromann Reumerts afdeling for virksomhedsoverdragelser ledes af advokater, som igennem mange års arbejde inden for området har opbygget erfaring med at håndtere disse transaktioner. Vi er derfor i stand til at fokusere vores egen og andres indsats omkring de væsentlige områder.

Vi tilstræber ikke enkelhed for enkelhedens skyld – men vores klienter skal nyde godt at det overblik, som følger med vores erfaring.

Vi rådgiver sælgere og købere af og investorer i små, mellemstore og store virksomheder i Danmark og udlandet såvel som medvirkende banker og andre finansieringskilder i forbindelse med alle former for overdragelse af virksomheder.

Ikke kun jura

En virksomhedsoverdragelse er ikke kun jura. Det er heller ikke kun tekniske data eller bundlinjeresultater. Vores rådgivning for købere og sælgere af virksomheder er forankret i juraen i forhold til den konkrete transaktion, men vi tillægger endvidere kommerciel indsigt og menneskelig forståelse afgørende betydning.

Vores rådgivning består ikke alene i at implementere de løsninger, som andre har udtænkt. Vi vurderer kritisk fordele og ulemper – juridiske såvel som kommercielle – for vores klienter ved overdragelsesmåden, risikoafdækningsmetoder, alternative finansieringsmuligheder mv.

Klienterne kan forvente, at vores medarbejdere fungerer som sparringspartnere i løbet af overdragelsesprocessen.

Ud over jurister kan vi også tilbyde bistand fra vores Projektcenter, som har stor erfaring med projektstyring og med opbygning og styring af fysiske og virtuelle datarum. Læs mere om projektcentret her.