KONTRAKTER

Licens-, forsknings- og udviklingsaftaler samt produktions- og distributionsaftaler danner grundlag for en stor del af de kommercielle aktiviteter i fødevarebranchen.

Kromann Reumert rådgiver om og bistår med at udarbejde licens-, forsknings- og udviklingsaftaler bl.a. for at sikre, at immaterielle rettigheder fordeles mellem parterne i overensstemmelse med deres respektive strategiske og kommercielle behov. Derudover hjælper vi med at udarbejde produktions og distributionsaftaler.

Vi rådgiver desuden om, hvordan man sikrer, at dansk og EU konkurrenceret overholdes ved indgåelse af aftaler på fødevareområdet. Vi bistår såvel ved aftaler mellem virksomheder som ved aftaler mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. Vi har også omfattende erfaring med at håndtere tvister, herunder retssager og voldgiftssager mellem parter, der er eller har været parter i licensaftaler eller forsknings- og udviklingssamarbejder.