OUTBOUND SERVICE
– NÅR VIRKSOMHEDEN OPERERER INTERNATIONALT
Flere og flere virksomheder opererer internationalt på et stadig mere globalt marked. Massive ressourcer bliver brugt på at finde lokale advokater og sætte dem ind i virksomheden og dens særlige problematikker.
Med vores "Outbound Service" bistår Kromann Reumert danske virksomheder med deres udenlandske aktiviteter og de juridiske udfordringer, der følger med. Vi har indsigten i klientens strategi og behov og kan tilføre klienten en betydelig merværdi. Samtidig har vi overblikket over detaljerne og hjælper klientens eget team med at levere det nødvendige og mere til. Vi sikrer desuden, at den kvalitet, som virksomheden kender fra Kromann Reumert, går igen hos de udenlandske advokater, virksomheden benytter.
Vi forstår klientens forretning bedre end udenlandske advokater og har en solid forretningsjuridisk forståelse af det udenlandske marked. Derfor kan vi tilføre klienten en betydelig merværdi og processikkerhed. Denne viden kan medvirke til, at de udenlandske advokatomkostninger holdes på et relevant minimum, og dermed sikre en besparelse, der mere end opvejer udgifterne til vores engagement.
Vi leder jer trygt igennem internationale transaktioner
Ved internationale transaktioner såsom køb og salg af virksomheder, hjælper vi virksomheden på næsten samme måde, som havde det været en ren national transaktion.
Det betyder, at vi:
Vi er virksomhedens repræsentant i udlandet
Internationale sager foregår i høj grad i et transnationalt miljø. Kromann Reumert rådgiver om, hvor sagen mest effektivt skal håndteres baseret på vores indgående kendskab til klientens forretning og behov samt vores brede erfaring fra tilsvarende internationale projekter.
Kromann Reumert har et omfattende internationalt netværk. Vi er bl.a. som det eneste danske advokatfirma medlem af den internationale advokatorganisation Lex Mundi, der består af over 20.000 jurister i 160 af verdens førende uafhængige advokatvirksomheder. Vi udvælger de bedste lokale advokater og sætter dem ind i alle de relevante aspekter af sagen. Vi er ikke underlagt nogen henvisningsforpligtelser og kan derfor altid sammensætte det helt rigtige hold til opgaven.
Vi koordinerer desuden informationsstrømmen mellem klienten og den udenlandske advokat, fungerer som virksomhedens repræsentant og sørger for den mest fordelagtige og omkostningseffektive løsning for klienten.
Mange af vores klienter har egne juridiske afdelinger med stor erfaring. Vi arbejder tæt sammen med disse og går kun ind, dér hvor klientens interne jurister mener, at vi kan levere en merværdi eller bidrage med ressourcer ud over, hvad de selv kan præstere.