Planlægning af udbudsprocessen

- med valg af udbudsform

Udbudsreglerne beskriver en række forskellige udbudsformer, som indeholder forskellige procedurer for, hvordan indkøbet af varen eller tjenesteydelsen skal og kan foregå. Udbyder kan altid vælge mellem det offentlige udbud og det begrænsede udbud, hvorfor disse to udbudsformer er de mest almindelige. Derimod kan f.eks. konkurrencepræget dialog, udbud med forhandling, elektroniske auktioner, projektkonkurrencer og dynamiske indkøbssystemer kun anvendes under visse omstændigheder.

Det offentlige udbud er en procedure, hvor alle interesserede tilbudsgivere kan afgive tilbud, hvorimod et begrænset udbud er en procedure, hvor interesserede tilbudsgivere kan ansøge om at deltage.

Ved begrænsede udbud er det alene de ansøgere, som udbyder vurderer som egnede, der efterfølgende får adgang til at afgive tilbud.

Valget af udbudsform afhænger i høj grad af typen af ydelse, der skal indkøbes. I visse situationer kan tidsmæssige faktorer desuden spille en stor rolle, idet hver af udbudsformerne foreskriver forskellige procedurer, som har indvirkning på tidsfristerne.

Redegørelse af udbudsreglerne

Valget af udbudsform afhænger ofte af en kombination af forhold. Vores forretningsforståelse sikrer, at der træffes det rigtige valg, som vil sikre den størst mulige konkurrence og mest hensigtsmæssige procedure for det konkrete indkøb.

Vi bistår jer i denne fase af udbuddet og assisterer i planlægningen af det påtænkte udbud. Vi redegør for udbudsreglerne på lettilgængelig vis, således at I sikres det bedste grundlag for at træffe beslutning om, hvordan udbuddet skal struktureres. Vi rådgiver om de tidsmæssige aspekter af udbuddet og rådgiver om, hvilken udbudsform der er mest velegnet til indkøb af de pågældende ydelser.

Relaterede
 
LINKS

Se tilknyttede