Projektstyring
Særligt ved større og komplekse anskaffelser, f.eks. køb af IT-systemer eller større byggerier, kan udbudsprocessen være særdeles omfattende og kræve en høj grad af koordinering.
Styring og koordinering af Udbudsprocessen
Foruden de juridiske ydelser tilbyder Kromann Reumerts udbudsgruppe at varetage eller bidrage til styringen af hele udbudsprocessen, herunder koordineringen med de tekniske rådgivere, som oftest bistår med at udarbejde de tekniske specifikationer, og som også er inddraget i evalueringsfasen.
Kromann Reumerts udbudsgruppe består af en række erfarne medarbejdere, der netop har erfaring med projektstyring, og som er gode kommunikatorer.
Fordelen ved at lade udbudsgruppen varetage styringen af udbudsprocessen er, at vi som den eneste rådgiver ligeledes vil kunne assistere ved eventuelle tvister og i sidste ende under en klagesag.
Ved at overdrage styringen af udbudsprocessen til os, involveres vi fra projektets start, hvilket kan have stor værdi under en eventuel klagesag – ikke mindst i bestræbelserne på helt at undgå en sådan.