Finansloven for 2020 sætter fokus på landbrugets grønne omstilling

Udtagning af landbrugsjord

Et af de tiltag, som skal være med til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, er, at kulstofrig landbrugsjord skal "udtages". Som eksempel på hvordan det kan ske, nævnes dræn og vådgøring af områder, tilskud og kompensation ved værditab i forbindelse med videresalg af jord og omlægning til mere bæredygtig produktion.

Endnu fremstår tiltaget ikke så konkret, men allerede fra 2020 vil regeringen og aftaleparterne kigge nærmere på, hvordan udtagningen af landbrugsjorden rent praktisk skal ske. Der er afsat i alt 2 mia. kr. til udtagningen, som skal fordeles med 200 mio. kr. årligt i perioden 2020-2029.

Oprettelse af en ny skovfond

Der står i finansloven, at regeringen p.t. undersøger mulighederne for at etablere en ny skovfond, som skal være med til at sørge for skovrejsning og udtagning af kulstofrig landbrugsjord.

I 2020 er der afsat 100 mio. kr. til fondens aktiviteter. 

Mere urørt skov

Regeringen og aftaleparterne vil udlægge mere urørt skov på statslige arealer. Hertil har de afsat 20 mio. kr. i 2020.

Der er ingen nye forslag vedrørende privat urørt skov, men vi forventer, at regeringen og aftaleparterne også fremover vil prioritere dette område som led i den grønne omstilling. 

Hurtigere sagsbehandling i Energiklagenævnet

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Energiklagenævnet ligger p.t. på ca. 16-17 måneder. Det vil regeringen og aftaleparterne gøre op med, især fordi antallet af sager på vindområdet er stigende. Derfor giver de med finansloven 5 mio. kr. i 2020 og 5 mio. kr. i 2021 til Energiklagenævnet. 

Fordobling af bøder for illegal arbejdskraft

Der står i Finansloven, at bødeniveauet vil blive fordoblet for virksomheder, som ansætter illegal arbejdskraft, dvs. personer, der ikke har ret til at arbejde i Danmark.

Herudover vil der blive sat ind over for social dumping. Styrkelsen af indsatsen mod social dumping vil ske i et samarbejde med blandt andet Arbejdstilsynet og skal sikre, at løn- og arbejdsvilkår for arbejde udført i Danmark fastsættes efter danske standarder, også for udenlandske medarbejdere.

Finansieringen til ovenstående vil også påvirke de danske landbrug

For at kunne finansiere de nævnte tiltag vil regeringen og aftaleparterne blandt andet:

• 'tilbagerulle' lempelsen af den omdiskuterede bo- og gaveafgift. I dag kan generationsskifte af erhvervsvirksomheder, som sker helt eller delvist ved gave eller arv, ske ved betaling af en bo- og gaveafgift på 6 % (2019). Regeringen har fremsat en lov, som ændrer bo- og gaveafgiften til 15 %, så den "kommer tilbage" på det niveau, vi havde i 2015. Den forhøjede afgift vil gælde for gaver ydet fra den 1. januar 2020 eller senere, og for arv hvor den afdøde er afgået ved døden den 1. januar 2020 eller senere
• forhøje afgifterne på bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage. Afgifterne vil fremover blive indeksreguleret, sådan at afgifterne hvert tredje år forhøjes. Forhøjelsen vil  medføre en årlig forhøjelse på 1,8 %
• afskaffe den regel, der gør det muligt for personer, der anvender virksomhedsordningen, at trække renteudgifter på forældrekøbslejligheder fra. Den nugældende regel indebærer i praksis, at renteudgifter på forældrekøbslejligheder har en fradragsværdi på op til ca. 55,9 % for topskatteydere med virksomhedsordningen. Med afskaffelsen vil renteudgifter på forældrekøbslejeligheder få samme fradragsværdi som private renteudgifter  - dvs. en fradragsværdi på ca. 25,6-33,6 %
• afskaffe den regel, der siger, at hovedaktionærer, som har erhvervet deres aktier før den 19. maj 1993, kan blive beskattet af deres aktiegevinst med en skatteprocent på 31,5 % i stedet for den normale skatteprocent på 42 %. Med afskaffelsen vil alle hovedaktionærer altså blive beskattet ens, uanset tidspunktet for deres erhvervelse af aktier.

Endelig står der i finansloven, at regeringen og aftaleparterne vil vedtage en klimalov og lave en klimahandlingsplan. Både loven og handlingsplanen skal være med til at sikre at opnå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 i forhold til niveauet i 1990. 

Allerede den 6. december 2019 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti m.fl. aftale om, at loven blandt andet skal indeholde en pligt for den til enhver tid siddende klimaminister til at fastsætte delmål hvert femte år samt en model til løbende opfølgning suppleret med en handlepligt, hvis målet om 70 % reduktion ikke kan nås. Aftalen sætter også fokus på landbrugssektoren. Vi vender tilbage med et overblik over den nye klimalov, når et egentligt lovforslag er fremsat, hvilket forventes til februar 2020. Læs om aftalen her.