Generaladvokat Kokotts forslag: Bestemmelse af forældelsesfrist i erstatningssøgsmål mod Google

Sagens baggrund

Den 7. juni 2017 konkluderede Kommissionen, at Google - og fra sin overtagelse af kontrollen med Google, Alphabet Inc. - havde misbrugt sin dominerende stilling på 13 markeder for generel onlinesøgning i EØS. Kommissionen fastslog, at misbruget fandt sted ved, at Google reducerede trafikken fra sine generelle resultatsider til konkurrerende sammenligningstjenester og dermed øgede trafikken til sin egen sammenligningstjeneste. Dette kunne potentielt eller sandsynligvis begrænse konkurrencen både inden for de 13 nationale markeder for specialiseret søgning for produktsammenligning, men også på markeder for generel onlinesøgning. Ved afgørelse af 10. november 2021 i sag T-612/17 annullerede Retten Kommissionens afgørelse, dog kun for så vidt angår Kommissionens vurdering af markedet for generel onlinesøgning, da Retten fandt, at dette ikke var tilstrækkeligt bevist. Retten opretholdt dog Kommissionens vurdering vedrørende markedet for produktsammenligningstjenester.

Heureka Groups erstatningssøgsmål: Hvornår beregnes forældelsesfristen fra?

På baggrund af Kommissionens afgørelse anlagde Heureka, der er konkurrent til Google inden for online sammenligningstjenester i Den Tjekkiske Republik, den 26. juni 2020 et erstatningssøgsmål mod Google med påstand om erstatning for den skade, som selskabet havde lidt som følge af Googles misbrug af dominerende stilling.

Tabet har - ifølge Heureka - fundet sted fra februar 2013 til 27. juni 2017. Kommissionen fandt ved sin afgørelse af 27. juni 2017 for så vidt angår Den Tjekkiske Republik, at overtrædelsen havde fundet sted siden februar 2013, hvorfor Heureka har påstået, at virksomhedens antal af besøg på sin prissammenligningsportal blev reduceret som følge af overtrædelsen i denne periode.

Google argumenterer derimod for, at Heurekas ret til erstatning var forældet hvad angår perioden fra, i det mindste, februar 2013 til den 25. juni 2016.  Google hævder, at Heureka kunne have haft kendskab til såvel overtrædelsen som den omstændighed, at Heureka havde lidt et tab, længe inden Kommissionens afgørelse. Videre hævdede Google, at forældelsesfristen i sagen begyndte at løbe fra februar 2013, da overtrædelsen startede i Tjekket - og ikke fra datoen for Kommissionens afgørelse.

Sagen er nu endt hos EU-Domstolen som følge af en række præjudicielle spørgsmål vedr. forældelsesfrister, som er stillet af byretten i Prag, hvor Heureka indledte sagen.

Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse

De præjudicielle spørgsmål fokuserer på, hvordan man beregner forældelsesfristen for erstatningskrav, der følger af overtrædelser af konkurrencereglerne. Som udgangspunkt vil sådanne krav forældes med hjemmel i erstatningsdirektivets artikel 10. Dette er dog ikke tilfældet i sagen mellem Google og Heureka.

Googles misbrug af dominerende stilling begyndte på det tjekkiske marked i februar 2013. Derfor mener Generaladvokaten ikke, at  artikel 10 i erstatningsdirektivet er rette hjemmel, da overtrædelsen startede før direktivets ikrafttræden i december 2014. Den rette hjemmel er ifølge Generaladvokaten derimod TEUF artikel 102 sammenholdt med effektivitetsprincippet.

Hermed kan svaret på spørgsmålene vedr. forældelsesreglerne findes i tidligere praksis fra EU-Domstolen. Generaladvokaten henviser i sit forslag til afgørelse til sag C-267/20, Volvo og DAF Truck ("Volvo-dommen") af 22. juni 2022, der vedrørte en lignende problemstilling.

Ifølge Generaladvokat  Kokott, under henvisning til Volvo-dommen, skal to betingelser opfyldes, før forældelsesfristen begynder at løbe:

1. Forældelsesfristen må ikke begynde at løbe før skadelidte kender eller med rimelighed kan forventes at kende de oplysninger, der er nødvendige for at anlægge erstatningssøgsmålet; dette omfatter blandt andet oplysninger om overtrædelsen af konkurrencereglerne og skaden.
2. Forældelsesfristen må ikke begynde at løbe før den konkurrencebegrænsende adfærd er ophørt, da Generaladvokaten finder det det "meget vanskeligt at antage, at der foreligger et sådant kendskab, inden en kompleks overtrædelse af konkurrenceretten er ophørt".

For Heurekas vedkommende mener Generaladvokaten, at forældelsesfristen derfor først kan begynde at løbe fra Kommissionens afgørelse i 2017.

Endeligt udtaler Generaladvokaten, at  hverken effektivitetsprincippet sammenholdt med TEUF artikel 102 eller erstatningsdirektivet for den sags skyld medfører en forpligtelse til, at nationale regler nødvendigvis skal sætte forældelsesfristen på pause, mens en konkurrencemyndighed eller nationale domstolene behandler en sag om overtrædelse af konkurrencereglerne. Men nationale forældelsesregler skal gøre det muligt for skadelidte at søge erstatning på baggrund af en konkurrenceafgørelse. Særligt sidstnævnte medfører ifølge vores vurdering, at det er vanskeligt at forestille sig, at der ikke skal være en eller anden form for regulering af udsættelse af forældelsesfristerne, da såvel konkurrencemyndighedernes som domstolenes sagsbehandlingstider kan være langvarige, hvorfor forældelsesfristerne kan udløbe inden sagsbehandlingens afslutning.

Vores bemærkninger

Generaladvokatens forslag fastslår, at forældelsesfristen vedrørende erstatningskravet først begynder at løbe på det tidspunkt, (1) hvor Heureka kendte eller med rimelighed kunne forventes at kende de oplysninger, der er nødvendige for at anlægge erstatningssøgsmålet, som blandt andet omfatter oplysninger om overtrædelsen af konkurrencereglerne og direktivet, men (2) ikke før overtrædelsen er ophørt.

Selvom henvisningen i princippet er til TEUF artikel 102 sammenholdt med effektivitetsprincippet, svarer betingelserne for forældelsesfristens begyndelse i store træk til reglerne i erstatningsdirektivet.

Det bemærkes, at Generaladvokatens forslag til afgørelse "alene" udgør et forslag til, hvordan Domstolen bør afgøre sagen, men at der endnu ikke foreligger en endelig dom.

Læs Generaladvokatens forslag til afgørelse i erstatningssøgsmålet.

Læs Kommissionens afgørelse.

Læs Rettens afgørelse.