Nyhed

Kromann Reumert optager tre nye partnere

Maria Holst Levin, Oliver Machholdt og Kumaran Thavarajah bliver pr. 1. januar 2020 en del af partnerkredsen hos Kromann Reumert.

Tre nye partnere skal være med til at sætte standarden i Kromann Reumert.

"Alle bidrager med stor faglighed og en solid forretningsmæssig indsigt. Med partneroptagelsen styrker vi vores i forvejen stærke fokus inden for M&A, Life Science og rådgivning om outbound finansiering og andre internationale transaktioner. Sammen med resten af firmaet skal Maria Holst Levin, Oliver Machholdt og Kumaran Thavarajah også være med til at udvikle Kromann Reumert. Vi vil fortsætte vores målrettede fokus på udviklingen af vores kerneforretning, så vi hele tiden sikrer, at vi kan opfylde de høje krav vores klienter og omverdenen med rette stiller til os," siger managing partner Anders Stubbe Arndal. 

Om de tre partnere

Maria Holst Levin er 36 år og har været ansat hos Kromann Reumert siden 2007. Maria beskæftiger sig primært med M&A og rådgiver til daglig danske og internationale aktører i forbindelse med komplekse virksomhedsoverdragelser, særligt inden for energibranchen. I 2019 blev hun af Berlingske Business udpeget som et af Danmarks 100 største unge erhvervstalenter.

Oliver Machholdt er 35 år og har været ansat hos Kromann Reumert siden 2008. Oliver beskæftiger sig primært med Life Science-industrien, hvor han rådgiver danske og udenlandske klienter i forbindelse med kontrakter, regulatoriske forhold og transaktioner vedrørende lægemidler, medicinsk udstyr, biotek m.v.

Kumaran Thavarajah er 34 år og har været ansat hos Kromann Reumert siden 2015. Kumaran beskæftiger sig primært med outbound finansiering og M&A. Kumaran har betydelig international erfaring særligt med energitransaktioner, hvor han rådgiver om finansiering af vedvarende energitransaktioner globalt. Kumaran er Solicitor ved The Senior Courts of England & Wales, Attorney og Counselor-at-Law i Staten New York, samt Barrister og Solicitor ved The High Court of New Zealand.

 Kumaran Thavarajah, Oliver Machholdt og Maria Holst Levin

Ny bestyrelse fra 1. januar 2020

I forbindelse med årsskiftet byder vi også velkommen til en ny bestyrelse.

Bestyrelsen vil bestå af: Arne Møllin Ottosen (formand), Thomas Kaas, Christina Bruun Geertsen, Teis Gullitz-Wormslev og Christian Jul Madsen.

Juridiske specialer
M&A

Kontakt

Oliver Machholdt
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 06
Mob. +45 61 20 11 74
Kumaran Thavarajah
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 62
Mob. +45 20 19 74 65