Nu kommer der større aftalefrihed i aktieoptions­ordninger

Med ændringen af aktieoptionsloven har Folketinget ophævet begrænsningerne for, hvad der er muligt at aftale om optioner/warrants i forbindelse med lønmodtageres fratrædelse.

I dag medfører aktieoptionslovens "good leaver/bad leaver"-regulering, at det gyldigt kan aftales, at en lønmodtager, som selv opsiger sit ansættelsesforhold, mister alle sine optioner/warrants. Derimod skal en lønmodtager, som bliver opsagt af arbejdsgiver, altid have ret til at beholde alle sine optioner/warrants og til tildeling af en forholdsmæssig andel af evt. kommende tildelinger.

Den større aftalefrihed er således opnået, men det er bestemt noget usikkert, om ændringerne skaber klarhed om reglerne. Særligt i forhold til aktier, der er erhvervet gennem en aktieoptionsordning, er der en række uklarheder.

Større aftalefrihed og fleksibilitet

Ændringerne af aktieoptionsloven vil som nævnt medføre en langt større aftalefrihed og langt højere grad af fleksibilitet i forbindelse med udformningen af aktieoptionsordninger.

Det vil eksempelvis gyldigt kunne aftales, at ikke-modnede optioner bortfalder ved fratrædelsen uanset opsigelsesinitiativ og årsag til opsigelsen. Det vil også kunne aftales en kortere udnyttelsesperiode efter fratrædelsen, for så vidt angår modnede optioner.

I internationale koncerner, hvor ordningen har deltagere fra flere forskellige lande, skal man fortsat være opmærksom på, at der kan være særskilt leaver-regulering i deltagernes respektive lande. Ændringen vil imidlertid betyde, at danske selskaber i udenlandske koncerner i langt højere grad vil kunne benytte de udenlandske ordninger uden særlige "danske" tilpasninger.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at det fortsat er et krav, at der udarbejdes en arbejdsgivererklæring på dansk. Ændringerne medfører også, at det – i endnu højere grad end hidtil – bliver nødvendigt at tage stilling til, hvad der skal gælde i fratrædelsessituation, når aktieoptionsordningerne udformes. 

Aktier erhvervet via optionsordning

Med ændringerne indføres der samtidig en regulering, der forhindrer aftaler om, at arbejdsgiveren i fratrædelsessituationen kan tilbagekøbe aktier til en lavere pris end markedsprisen. Det gælder i tilfælde, hvor aktierne er erhvervet i henhold til en ordning, der er omfattet af loven. 

Reguleringen af tilbagekøb er, efter vores opfattelse, noget uklar. Se også vores tidligere omtale af lovforslaget: Større aftalefrihed for aktiebaserede incitamentsordninger.

Det synes også uhensigtsmæssigt at have en særskilt regulering for tilbagekøb af aktier, som en lønmodtager har erhvervet via en aktieoptionsordning, når der ikke gælder nogen særskilt regulering for tilbagekøb af aktier, der er erhvervet uden for aktieoptionslovens område, eksempelvis gennem lønmodtagerens investering i aktierne.

Timing 

Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2019.

Eksisterende aktieoptionsordninger bliver ikke berørt ikke af forslaget. Ændringerne må dog forventes at medføre en række udfordringer i forhold til tildelinger efter den 1. januar 2019 under eksisterende aktieoptionsordninger – særligt, hvis man ønsker at ændre leaver-reguleringen.

Fremtidig udformning af aktieoptionsordninger bør overvejes nøje, herunder om der skal foretages ændringer i eksisterende aktieoptionsordninger.