Nye bøder er nu idømt i nedrivnings­kartel­sagerne

Østre Landsrets dom af 21. december 2018 og Retten i Hillerøds dom af 11. januar 2019

Af advokatfuldmægtig Simon Christensen

Baggrund

Sagerne handler om det såkaldte nedrivningskartel, hvor en række nedrivningsvirksomheder er tiltalt for at have koordineret priser i perioden fra maj 2011 til oktober 2013.

Senest har Retten i Holbæk idømt en medarbejder fra Midtsjællands Nedrivning en bøde på 100.000 kroner for ulovlig tilbudskoordinering. Medarbejderen havde modtaget en konkurrents tilbud på en nedrivningsopgave, inden Midtsjællands Nedrivning selv bød på den samme opgave. Tiltalte blev dog ikke idømt fængselsstraf for overtrædelsen. Østre Landsret har nu behandlet sagen under anke.

Også Retten i Hillerød har behandlet en del af sagskomplekset. Her var to tidligere medarbejdere fra en nu opløst virksomhed tiltalt for at have udvekslet priser på hele 24 underentrepriser med konkurrerende virksomheder.

Østre Landsret imødekom ikke påstand om fængselsstraf

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om fængselsstraf, hvilket Retten i Holbæk dog havde afvist. I ankesagen havde anklagemyndigheden gentaget påstanden. Landsretten valgte imidlertid at stadfæste byrettens afgørelse, hvorved tiltalte altså heller ikke i landsretten blev idømt fængselsstraf. Tiltalte fik dog ikke medhold i sin påstand om frifindelse eller reducering af bøden.

Landsretten henviste til byrettens dom og begrundelse. Byretten havde vurderet, om overtrædelsen var tilstrækkeligt grov til, at den skulle medføre fængselsstraf. Her blev der henvist til, at tilbudskoordineringen havde været egnet til at vildlede om markedssituationen, skade konkurrencen og skabe risiko for overpriser. Men da der var tale om et enkeltstående tilfælde, hvor der ikke var opnået økonomisk gevinst for tiltalte, og tiltalte i øvrigt ikke havde haft en ledende rolle, valgte byretten – og altså nu landsretten – ikke at idømme fængselsstraf for tilbudskoordineringen.

Læs Østre Landsrets dom.

Ledende medarbejdere blev fundet at have medvirket til koordinering af priser på 24 underentrepriser

I sagen fra Retten i Hillerød var det to ledende medarbejdere (herunder direktøren) fra en nu opløst virksomhed, der var tiltalt. Anklagen gik på, at de tiltalte skulle have deltaget i nedrivningskartellet ved at have udvekslet oplysninger med konkurrerende virksomheder i intet mindre end 24 forskellige underentrepriser.

Udvekslingen af oplysninger var angiveligt sket mellem den nu opløste virksomhed og Søndergaard Nedrivning A/S og i et enkelt tilfælde Brandis A/S. De tiltalte forklarede, at udvekslingen af priser skete i de tilfælde, hvor virksomheden var i tidsnød med selv at nå at udarbejde et tilbud, eller hvis virksomheden ikke var interesseret i underentreprisen, men blot ville afgive tilbud for at sikre invitationer til fremtidige udbud.

Retten vurderede, at udvekslingen af oplysninger mellem de involverede var foregået sådan, at den, der lånte et tilbud, bød over udlånerens pris. Derfor lagde retten til grund, at det var en forudsætning for informationsudvekslingen, at låneren bød over udlåneren, og at lånerens tilbud udelukkende var et proformatilbud.

Da der var blevet udvekslet priser på opgaverne, vurderede retten, at der var tale om tilbudskoordinering, og at dette var sket efter fælles forståelse mellem de involverede virksomheder. Adfærden udgjorde således en samordnet praksis om koordinering af tilbud, der havde til formål at begrænse konkurrencen, da virksomhederne – som normalt var konkurrenter – herved ikke konkurrerede om de 24 underentrepriser.

I forhold til tre af underentrepriserne var der rejst tiltale med påstand om fængselsstraf. Heller ikke her fandt retten, at forholdene var af så grov beskaffenhed, at betingelserne for fængselsstraf var opfyldt. Retten lagde her vægt på, at:

• forholdene var foregået i en begrænset periode
• der var tale om en begrænset markedsmæssig udbredelse
• tiltalte først havde modtaget tilbuddet fra udlåneren, efter at udlåneren havde afgivet et selvstændigt beregnet tilbud
• tiltalte havde lånt tilbuddene, når de ikke selv kunne nå at udregne tilbud, men blot ville "vise flaget"
• det ikke var bevist, at de involverede virksomheder havde opnået en økonomisk vinding ved det forløbne.

For så vidt forekommer rettens afgørelse konsistent med lovreglerne og forarbejderne om indførelsen af fængselsstraf for kartelovertrædelser. Reglerne og forarbejderne fastslår, at fængselsstraf forudsætter forhold af forsætlig og grov beskaffenhed, navnlig på grund af overtrædelsens omfang eller de skadevirkninger, den er egnet til at medføre. Dette er krav, som ligger ud over eksistensen af kartelovertrædelsen som sådan.

De tiltalte blev dog hver idømt en bøde på 300.000 kroner, hvilket er de hidtil højeste personlige bøder i dansk konkurrenceret. I udmålingen af bøderne lagde retten særligt vægt på følgende elementer:

• antallet af overtrædelser
• overtrædelsernes tidmæssige udstrækning på knap to år
• de involverede værdier
• at forholdene var begået forsætligt.

Retten foretog desuden en samlet vurdering af forholdene, idet ti af forholdene var foregået, før der i Danmark den 1. marts 2013 blev indført skærpede bødeniveauer for overtrædelser af konkurrencereglerne, mens 14 forhold var foregået efter skærpelsen. Retten henviste endvidere specifikt til den omtalte dom fra Østre Landsret, hvor en enkelt overtrædelse altså resulterede i en personlig bøde på 100.000 kroner.

Læs Retten i Hillerøds dom.

Flere domme på vej i sagskomplekset

Domstolene mangler fortsat at tage stilling til en række af de sager, der er rejst i nedrivningskartellet. Det forventes fortsat, at der falder dom i de øvrige sager om kartellet i løbet af de kommende måneder.