Webinar

Konkurrenceret til morgenkaffen: Den nye konkurrencelov

Sæt kryds i kalenderen den 6. juni 2024, når vi inviterer til webinar om ændringerne af konkurrenceloven, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2024 med partner Jens Munk Plum og advokat Andreas Riis Madsen.

Folketinget - afgørelse - konkurrenceret 1920x1080.jpg

Regeringens forslag til ændring af konkurrenceloven, som forventes vedtaget endeligt i Folketinget den 21. maj 2024, indeholder væsentlige ændringer, som kan få stor betydning for virksomhederne. Forslaget vil muliggøre krav om anmeldelse af fusioner, der normalt ikke er anmeldelsespligtige og indførelse af markedsefterforskninger, som kan resultere i påbud til virksomheder, som ikke har overtrådt konkurrencereglerne, og endelig  skal bøderne for konkurrencelovsovertrædelser være større. På dette webinar vil partner Jens Munk Plum og advokat Andreas Riis Madsen fortælle om dette samt andre af de mest centrale ændringer til konkurrenceloven.

Webinaret er en del af vores konkurrenceretlige webinarserie: Konkurrenceret til morgenkaffen. På en halv time serverer vi juridisk og praktisk viden, imens du nyder din morgenkaffe.

Webinaret finder sted den 6. juni 2024 og varer 30 minutter. Efter webinaret vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Jens og Andreas via chatfunktionen. Deltagerne vil ikke kunne se hinandens spørgsmål.

Den nye konkurrencelov

På webinaret vil vi komme omkring centrale ændringer i den nye konkurrencelov, der forventes at træde i kraft 1. juli 2024, herunder:

  • Indførslen af en national "call-in regel" for fusioner under tærskelværdierne
  • Et nyt markedsefterforskningsværktøj, der giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at gribe ind overfor adfærd, der ikke er ulovlig
  • Ændrede principper for beregning af bøder herunder skærpelser af bødestørrelser
Målgruppe

Webinaret er henvendt til virksomhedsjurister og andre, der sidder med strategiske virksomhedsbeslutninger. Webinaret er forbeholdt nuværende og potentielle samarbejdsrelationer.

Oplægsholdere

 

Juridiske specialer
Dato og tidspunkt
6. juni 2024 09.00 - 09.30
Sted
Online
Tilmelding
Benyt venligst tilmeldningsknappen nederst på siden
Praktisk information
Vi afholder webinaret via Microsoft Teams. Du modtager link til webinaret en time før vi går live.

Kontakt

Trine Ast
Eventkonsulent (København)
Dir. +45 38 77 11 38
Mob. +45 61 63 54 74