Virksomheds­juristprisen 2019

torsdag
22
august
13:00 - 17:00
København
Se kort
Danske Virksomhedsjurister og Kromann Reumert inviterer til uddeling af Virksomhedsjuristprisen 2019 torsdag den 22. august 2019, hvor vi stiller skarpt på legaltech.

Legaltech - hvad, hvorfor og hvordan?

Ved uddelingen af Virksomhedsjuristprisen 2019 sætter Danske Virksomhedsjurister og Kromann Reumert fokus på legaltech. Mange har nok allerede hørt buzzwords som kunstig intelligens, blockchain, chatbots og Internet of Things, som blot er nogle få af de betegnelser, legaltech dækker over.

 

En dybere indsigt i og forståelse af f.eks. kunstig intelligens og blockchain, og hvad disse teknologier kan betyde for det juridiske arbejde, er imidlertid stadig noget, som kun de færreste kan prale af.

 

Ved dette års prisuddeling får vi bl.a. besøg af en blockchain-pioner og en ekspert og forsker i kunstig intelligens. De vil give os en introduktion til deres respektive specialer og gøre os klogere på fremtiden med legaltech.


PROGRAM

Det endelige program for dagen følger.

 

KURSUSPOINT
Arrangementet er pointgivende, og der udstedes kursusbeviser efter arrangementet svarende til 4 lektioner.

KENDER DU DANMARKS BEDSTE VIRKSOMHEDSJURIST?

Nominér den virksomhedsjurist eller det juridiske team, som du mener bør vinde Virksomhedsjuristprisen 2019 her.

OM VIRKSOMHEDSJURISTPRISEN
Virksomhedsjuristprisen uddeles hvert år af Kromann Reumert og Danske Virksomheds-jurister. Formålet er at synliggøre virksomhedsjuristerne som en værdiskabende og strategisk ressource for dansk erhvervsliv. 

Prisen blev uddelt første gang i forbindelse med Danske Virksomhedsjuristers general-forsamling i 2014, hvor ISS' juridiske team vandt prisen. I 2016 løb Mette Valentin, Senior Vice President, Legal and Public Affairs hos Scandinavian Tobacco Group, med prisen. I 2017 vandt det juridiske team hos Ørsted A/S prisen, og i 2018 var vinderen Bang & Olufsens juridiske afdeling, der donerede de medfølgende 75.000 kr. til Kwerafund.

Læs mere om Virksomhedsjuristprisen her.

SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål til programmet, er du velkommen til at kontakte Micha Boldsen på telefon 38 77 21 66 eller e-mail MHB@kromannreumert.com.

 

TILMELDING

Læs mere