Bliv persondata­specialist med international CIPP/E-certifice­ring

tirsdag
24
september
09:00 - 17:00
København
Se kort
Kromann Reumert udbyder igen den internationale anerkendte CIPP/E-certificering. Tilmeld dig kurset allerede nu.

Certificeringen kan opnås ved at deltage i et kursus over to dage, hvor du herefter kan foretage en særskilt tilmelding til en certificeringstest for at blive certificeret som ”Certified Information Privacy Professional” (CIPP/E). Du har mulighed for at supplere din CIPP/E-certificering med CIPM-certificeringen, som tilsammen giver dig de bedste forudsætninger for at excellere i rollen som databeskyttelsesrådgiver/data protection officer/DPO.

 

Med CIPP/E-certificeringen bliver du persondataspecialist med fokus på de juridiske aspekter af EU’s databeskyttelsesforordning. CIPP/E-kurset afholdes over to kursusdage i forlængelse af hinanden:

 

  • Tirsdag den 24. september og onsdag den 25. september 2019

 

Kurset er opdelt i 11 moduler, som du kan læse mere om nederst på siden. CIPP/E-kurset er et led i forberedelserne til at certificere dig som ”Certified Information Privacy Professional” efter den højeste internationale standard, og IAPP kurserne er – som de eneste i verden – certificeret efter ISO 17024:2012. En CIPP/E-certificering inkluderer dig dermed i en eksklusiv elite af persondataspecialister.

 

Kurset fokuserer på de juridiske aspekter, og du bliver klædt på til at håndtere persondataretlige problemstillinger, rådgive om informationssikkerhed, IT og compliance.

 

Du lærer blandt andet om:

  • EU’s databeskyttelsesforordning
  • de europæiske datatilsynsmyndigheder
  • den relevante lovgivningsramme
  • compliance i forhold til supplerende regler i europæisk databeskyttelseslovgivning
  • internationale dataoverførsler.

Kromann Reumert er autoriseret træningspartner for International Association of Privacy Professionals (IAPP). Læs mere om IAPP.


TILMELDING
IAPP har givet Kromann Reumert en særlig mulighed for at tilbyde vores deltagere en større fleksibilitet og fordelagtig prissætning. Du kan således nu vælge at tilmelde dig CIPP/E og CIPM med eller uden certificeringstesten:

 

  • Pris for deltagelse i CIPP/E eller CIPM, inkl. certificeringstesten, er uændret 17.995 kr. ekskl. moms.
  • Pris for deltagelse i CIPP/E eller CIPM, ekskl. certificeringstesten, er 14.650 kr. ekskl. moms.
  • Pris for deltagelse i begge kurser, inkl. certificeringstesten, er ligeledes uændret 33.000 kr. ekskl. moms.
  • Pris for deltagelse i begge kurser, ekskl. certificeringstesten, er 29.300 kr. ekskl. moms.
  • Pris for efterfølgende certificeringstest er 3360 kr. ekskl. moms. 

 
Alle priserne inkluderer fuld forplejning, kursusmateriale, kursusbevis samt IAPP-medlemskab i ét år. 
 
Hvis du har én eller flere af certificeringerne, og derfor allerede har et IAPP-medlemskab, vil dit medlemskab blot blive forlænget med ét år.

Tilmeld dig kurset senest fredag den 6. september 2019 ved at sende en e-mail til Anne Amalie Bak Merrild på e-mail aabm@kromannreumert.com. Tilmeldingen er bindende og faktura sendes inden kursusstart.


Der er et begrænset antal pladser på kurset, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
 

MÅLGRUPPE
Kursets målgruppe er medarbejdere, der til daglig arbejder med persondataret i praksis, og som skal være med til at gennemføre compliance-projekter i virksomheden. Kurserne retter sig derfor mod in-house jurister og advokater, medarbejdere fra IT-, HR- og compliance-afdelinger samt databeskyttelsesrådgivere (DPO) inden for både den private og offentlige sektor.

KURSUSMATERIALE
På kurset vil deltagerne få udleveret trykt kursusmateriale, som også sendes elektronisk til deltagerne før afviklingen af kurset.

Bemærk, at undervisningen er på dansk, og undervisningsmaterialet er på engelsk.

CERTIFICERING
Efter kurset kan du frivilligt vælge, om du ønsker selve certificeringen. I givet fald skal du inden for en frist på seks måneder gennemføre og bestå en certificeringstest med udgangspunkt i materialet fra undervisningen. Herefter får du bevis på, at du er certificeret CIPP/E. Du får praktisk information om afviklingen af testen under kurset. Testen afvikles af IAPP og kræver særskilt tilmelding, der foretages efterfølgende.

KOMBINATION AF CERTIFICERINGER KAN VÆRE DEN BEDSTE LØSNING FOR DIG
Du har mulighed for at supplere CIPP/E-certificeringen med en CIPM-certificering. Med kombinationen af to certificeringer får du mulighed for blandt andet at tilegne dig viden om praktisk håndtering af persondataretlige problemstillinger og databeskyttelsesprogrammer. Hvis du er udnævnt som DPO, vil dette også give dig de bedste forudsætninger for at excellere i denne rolle.

 

 Læs mere om CIPM-certificeringen her.

 

Ønsker du to certificeringer, er der i alt fire kursusdage. Ved tilmelding til begge kurser er prisen 33.000 kr. ekskl. moms.

Læs beskrivelse af modulerne i programmet, som kan downloades nedenfor.

Læs mere