August 2015
Crowdfunding er i stor vækst over hele verden, og tal fra Europa viser, at antallet af indsamlede midler via crowdfunding er steget med hele 146 % fra 2012 til 2014. I Danmark blev der i 2014 crowdfundet 339 projekter, og der er forventninger om, at dette tal stiger kraftigt de kommende år. Crowdfunding er en del af den digitale deleøkonomi, hvor alle kan bidrage økonomisk til de iværksætterprojekter, som man ønsker at bakke op. Crowdfunding har imidlertid udviklet sig til en professionel finansieringsform på linje med øvrige former for kapitaltilførsel med de fordele og begrænsninger, der følger med.

Hos Kromann Reumert oplever vi, at flere og flere opstartsvirksomheder ser crowdfunding som en af deres primære finansieringsmuligheder og salgskanaler. Vi får i forlængelse heraf et stigende antal henvendelser fra investorer, der ønsker rådgivning om, hvordan de skal forholde sig til potentielle investeringsobjekter, der har finansieret sig via crowdfunding eller som driver en crowdfundingplatform. I denne KR Insight sætter vi derfor fokus på sammenstødet mellem den til tider uformelle crowdfunding og de etablerede regler.



Crowdfunding i EU steg i gennemsnit 146 % om året fra 2012 til 2014, hvilket bragte det samlede beløb i 2014 op på EUR 2,96 mia. (ca. DKK 22 mia.). Crowdfunding er fortsat mere udbredt i USA, hvor der i 2014 blev crowdfundet for USD 9,46 mia. (ca. DKK 64 mia.). Den største vækst i crowdfunding findes i Asien, hvor stigningen i 2014 var på 320 %. Kilde: Moving Mainstream - The European Alternative Finance Benchmarking Report, 2015, University of Cambridge and Ernst & Young.


De fire former for crowdfunding

Crowdfunding forekommer i fire forskellige former:


  1. Lånebaseret crowdfunding: Ved lånebaseret crowdfunding fungerer platformen som "markedsplads" for lån, hvor flere långivere kan byde ind på en del af et lån til en virksomhed. Renten på lånet fastsættes normalt enten af platformen, på baggrund af en kreditvurdering af låntageren, eller via en auktion blandt de interesserede långivere. Af danske platforme kan nævnes Lendino, Flex Funding og Kreditmatch. 
  2. Aktiebaseret crowdfunding: Tanken bag aktiebaseret crowdfunding er, at man som investor indskyder et kontant beløb mod at få ejerandele i den virksomhed, som søger funding. Der findes på nuværende tidspunkt ingen danske aktiebaserede crowdfunding-platforme, men både engelske Crowdcube og danske Bridgefunding forsøger at etablere aktiebaserede platforme på det danske marked. 
  3. Rewardbaseret crowdfunding: Ved rewardbaseret crowdfunding opnår virksomheden et kontant bidrag til sit projekt mod at levere en modydelse, eksempelvis i form af det produkt, som virksomheden udvikler. Rewardbaseret crowdfunding er den mest udbredte form for crowdfunding, og som de mest populære platforme på det danske marked kan nævnes Kickstarter, Indiegogo og danske Booomerang.
  4. Donationsbaseret crowdfunding: Donationsbaseret crowdfunding udgør en ren donation (en gave) til den virksomhed eller organisation, der søger om funding. En rækker internationale platforme, samt danske Caremaker og Booomerang, tilbyder donationsbaseret crowdfunding.


Crowdfunding i Norden
På EU-plan indtager lånebaseret crowdfunding til privatpersoner og rewardbaseret crowdfunding første og andenpladsen målt på omfang. I Norden overhaler lånebaseret crowdfunding til virksomheder rewardbaseret crowdfunding, hvilket kan skyldes et begrænset udvalg af crowdfunding platforme målrettet reward-modellen for danske projekter (Kickstarter åbnede eksempelvis først for danske projekter i slutningen af 2014). Aktiebaseret crowdfunding tog for alvor sit indtog i Norden i 2013, hvor omfanget steg fra praktisk talt ingenting til EUR 2,9 mio. (ca. DKK 22 mio) i 2013 og EUR 3,7 mio. (ca. DKK 27 mio.) i 2014. Kilde: Moving Mainstream - The European Alternative Finance Benchmarking Report, 2015, University of Cambridge and Ernst & Young.


Er du aktør på crowdfunding-markedet?

Er du allerede aktør, eller overvejer du at prøve kræfter med crowdfunding, er det vigtigt, at du er bevidst om hvilke forhold, der kan føre til dyrt købte erfaringer og potentielt forhindre et lukrativt exit, og at du som investor ved, hvad du skal være særligt opmærksom på for at undgå at købe katten i sækken.

Det skal du have fokus på

Kromann Reumert mener, at aktører på crowdfunding-markedet særligt bør fokusere på følgende:

  1. Virksomheder, der søger finansiering via crowdfunding: Kontroller selv jeres forpligtelser og beskyt jeres rettigheder
  2. Investorer i virksomheder, der har anvendt crowdfunding: Identificer potentielle "deal breakers"
  3. Udbydere af crowdfunding platforme: Begræns jeres risici
  4. Alle aktører på crowdfunding markedet: Undgå overraskelser ift. skat- og moms


Jeg søger funding - hvad skal jeg være opmærksom på?

Det er vigtigt, at du har et klart overblik over, hvilke forpligtelser du har over for platformen og over for projektets backers (dem der bidrager til din funding). Både så du kan budgettere og tilrettelægge den daglige drift af din virksomhed, men i lige så høj grad for at have dokumentation og rede svar på, hvorfor du har benyttet dig af crowdfunding, hvis din virksomhed en dag skal sælges. Erfaringsmæssigt ved vi, at hvis du kan dokumentere og redegøre for, at din virksomhed bygger på velovervejede dispositioner, vil det gøre en senere salgs- eller investeringsproces langt mere smidig og øge mulighederne for succes betragteligt. Du bør derfor være særlig opmærksom på nedenstående:

Globale udfordringer 

Crowdfunding indebærer de sædvanlige praktiske og juridiske udfordringer og fordele som ved ethvert globalt salg, aktieudbud eller lånefinansiering. Så uanset om du funder dig ved lånebaseret, aktiebaseret eller rewardbaseret crowdfunding, skal du være opmærksom på, at du leverer en ydelse, som udbydes til potentielle backere i hele verden. Den globale dimension ved crowdfunding har mange afledte effekter og latente cost drivers, som du bør være opmærksom på.

Rewardbaseret crowdfunding

Følgende eksempler på globale udfordringer kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for din virksomhed ved rewardbaseret crowdfunding:

  • Er du logistisk og økonomisk forberedt på at levere et produkt til en backer i USA, Kenya eller Kina? 
  • Har du overvejet amerikansk, kenyansk eller kinesisk told og moms?
  • Hvilket lands lov gælder i forhold til udenlandske forbrugere?

Kromann Reumert anbefaler, at du ved rewardbaseret crowdfunding udarbejder salgs- og leveringsvilkår, der på mange måder svarer til et internetsalg. Vi anbefaler også, at du på samme måde linker til vilkårene fra din indholdsside på crowdfunding-platformen. 

Aktiebaseret crowdfunding

Den globale dimension gør sig også gældende ved aktiebaseret crowdfunding og de øvrige former for crowdfunding. Der har endnu ikke været sager på området, men der er en del latente spørgsmål, der presser sig på, herunder:


  • Hvordan håndteres virksomhedens ejerkreds efter at have solgt en del af virksomheden til en bred og på forhånd udefinerbar kreds af nye ejere?
  • Hvordan håndteres de almindelige selskabsretlige krav til registrering af ejere, indkaldelse til generalforsamlinger m.v.?
  • Hvordan kan de nye ejere håndhæve deres rettigheder som aktionærer?

Hos Kromann Reumert anbefaler vi, at du overvejer disse spørgsmål grundigt, inden du kaster dig ud i en aktiebaseret crowdfunding. Vælger du en aktiebaseret crowdfundingmodel, bør processen være mere styret end ved den rewardbaserede crowdfunding. Det kan eksempelvis give god mening at rette sin crowdfunding-kampagne mod en særlig målgruppe som for eksempel udvalgte A-runde kapitalfonde, der har angivet særlige vilkår for ejerskab. 


Den aktiebaserede crowdfunding stiller større krav til både den fundingsøgende virksomhed og til platformen end den rewardbaserede crowdfunding.

Donationsbaseret crowdfunding

Beskæftiger du dig med donationsbaseret crowdfunding, er ovenstående forhold ikke umiddelbart relevante for dig. Men du skal huske, at din crowdfunding betragtes som en indsamling, og at du som udgangspunkt skal anmelde din kampagne til Indsamlingsnævnet. Du skal desuden aflægge et regnskab, hvor du dokumenterer, at du har anvendt indsamlingsprovenuet i overensstemmelse med det indberettede formål.

Tænk over din markedsføring, når du søger funding

Virksomheder, der søger funding, er afhængige af, at der bliver skabt den fornødne hype omkring deres projekt for at tiltrække investorer. Markedsføringen kan kræve store ressourcer i tiden op til og under selve crowdfunding-perioden. Du bør derfor gøre dig helt klart, hvad der skal til for at markedsføre dit projekt, om du råder over de fornødne ressourcer, og om indsatsen står mål med størrelsen på den forventede funding. 

Det ses ofte, at virksomheder selv indirekte yder de første bidrag for at skabe opmærksomhed omkring projektet. Under kampagneperioden er det desuden normalt, at virksomheden markedsfører sit projekt ved eksempelvis at linke til projektet fra sociale medier uden at gøre udtrykkeligt opmærksom på, at man reklamerer for et crowdfunding-projekt. Sådanne aktiviteter kan være forbundet med risici for at ifalde ansvar, påtaler eller bødestraf for at have vildledt virksomheder og forbrugere til at investere i projektet. 

Pas på, at din idé eller dine rettigheder ikke bliver stjålet

Lige så snart du eksponerer din idé eller dit projekt på en crowdfunding-platform, får offentligheden kendskab til din idé, og du risikerer, at den bliver stjålet. Crowdfunding adskiller sig fra andre fundingmetoder ved ikke at være en risikostyret proces på samme måde som for eksempel en seed eller A-runde, hvor risikoen minimeres ved den begrænsede skare af involverede og ikke mindst ved udveksling af fortrolighedserklæringer. Man skal derfor i særlig høj grad være opmærksom på risikoen for at få sin ide stjålet, når man benytter sig af crowdfunding.

Hvis din idé er afhængig af varemærker, designs, patenter m.v., bør du derfor undersøge, om du har behov for at få registreret dine rettigheder, eller om de på anden måde er tilstrækkeligt beskyttede. Vi anbefaler også, at du sikrer dig, at den crowdfunding-platform, som du benytter, ikke forbeholder sig retten til dine immaterielle rettigheder i større omfang end nødvendigt ift. formidling af projektet. 

Kend din platform

Vi anbefaler, at du gør et grundigt stykke forarbejde, inden du beslutter dig for, hvilken platform du ønsker at anvende. Dels er du afhængig af, at platformen er i stand til at formidle indbetalingerne fra de investorer, som finder dit projekt interessant, dels skal du sikre dig, at det vederlag, som platformen tager, er rimeligt. Der kan være stor forskel på, hvilket honorar de forskellige platforme tager, om et eventuelt honorar til betalingstjenesteudbyderen er inkluderet, eller om det skal tillægges platformens honorar, ligesom nogle platforme har ret til honorar, selvom dit fundingmål ikke opnås. Det må ikke komme som en ubehagelig overraskelse for de kapitalsøgende virksomheder, at det beløb, man egentlig har opnået ved fundingen, bliver reduceret, når udbyderen af platformen skal have sin del af kagen.

Vi anbefaler også, at din virksomhed sikrer sig en klar og sikker persondatapolitik (privacy policy), og at du altid kan dokumentere, at alle personoplysninger behandles korrekt. Investorer har nemlig stor fokus på, om virksomheden overholder persondataretten. Dette er ofte styret af setuppet på platformen og er derfor et væsentlig element i dit valg af platform.

Endelig skal du være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem dine og platformens interesser i forhold til risikostyring. Platformen vil typisk være interesseret i at nå ud til så mange som muligt på den simpleste måde, hvor du kan have en interesse i at styre processen mod en begrænset skare og med mere faste rammer for indhold og konsekvenser af fundingen. 

Vær opmærksom på, at valg af crowdfunding-model har betydning for dine exitmuligheder og ikke mindst for prissætningen af din virksomhed ved videresalg.


Jeg er investor - hvad skal jeg være opmærksom på?

I forbindelse med investeringer i virksomheder er det i dag en helt almindelig del af due diligence-processen at undersøge, om en virksomhed har benyttet sig af crowdfunding. I den forbindelse skal man som investor være opmærksom på, om virksomheden, som man ønsker at investere i, har taget hånd om problemstillingerne beskrevet i forgående afsnit.  

Nedenfor fremhæver vi nogle af de problemstillinger, som er cost drivers og risikobetonede både i relation til investeringer i virksomheder, som har benyttet sig af crowdfunding og i crowdfunding-platforme.

Har virksomheden afregnet skat og moms?

Du skal undersøge, om virksomheden, som du vil investere i, har styr på sine skattemæssige forhold, og om der er afregnet korrekt moms. Hvis en virksomhed ikke har afregnet skat og moms, vil dette føre til store efteropkrævninger og sandsynligvis bødestraf, hvilket risikerer at formindske værdien af din investering betragteligt. 

Har virksomheden overholdt sine oplysningsforpligtelser?

Virksomheder, der er fundet via aktiebaseret crowdfunding, skal overholde en række forpligtelser i forbindelse med virksomhedens udbud af ejerandele. Hvis virksomheden har udbudt ejerandele for over 1 mio. EUR, skal virksomheden udarbejde et prospekt, som skal godkendes af Finanstilsynet. Overholdes denne forpligtelse ikke, risikerer virksomheden at blive politianmeldt og kan blive mødt med et erstatningskrav fra de personer, som har investeret i virksomheden. Du bør derfor undersøge, om virksomheden har overholdt reglerne om prospekter i forbindelse med sin funding.

Er der styr på ejerforholdene?

Det kan være en stor udfordring for en virksomhed, der har benyttet sig af aktiebaseret crowdfunding, at have overblik over og styre sin ejerkreds. I den forbindelse er det vigtigt helt basalt at sikre sig, at aktieudbuddet er sket til identificerede ejere, som selskabet rent faktisk kan kontakte og registrere som ejere. Ligesom det selvfølgelig er afgørende, at aktieudbuddet er sket som en styret proces, således at selskabet har styr på ejerforholdene.


  

Jeg er udbyder af en crowdfunding-platform - hvad skal jeg være opmærksom på?

Som crowdfunding-platform er dit hovedformål at formidle kontakten mellem backere og fundingsøgende virksomheder, og du bør sikre dig, at denne rolle er kommunikeret klart og tydeligt til alle dine brugere. Som formidler af en crowdfunding-platform kan du være omfattet af ufravigelige lovgivningsmæssige krav, ligesom du efter al sandsynlighed vil komme i besiddelse af personfølsomme oplysninger om de personer, der registrerer sig på din platform. Du bør derfor være særlig opmærksom på nedenstående: 

Få dine tilladelser på plads

Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du hurtigst muligt undersøge, om din platform kræver særlige tilladelser. Både lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding kan kræve tilladelse fra Finanstilsynet. Platformens forretningsmodel, forholdet mellem platformen, backers og virksomheder, der ønsker funding, er afgørende for, hvilken tilladelse platformen har brug for. Manglende tilladelse kan medføre en række sanktioner mod din virksomhed i form af bøder og/eller risikoen for at blive nægtet at udøve sin virksomhed. Du kan ligeledes risikere at blive mødt med erstatningskrav fra backere, som mener at have lidt tab som følge af, at reglerne ikke er blevet overholdt. 

Lav en privatlivspolitik for din platform

Nogle crowdfunding-platforme kan have behov for at indhente en række oplysninger om brugerne af platformen. Oplysningerne kan omfatte både juridiske personer (virksomheder, foreninger, fonde m.v.) og fysiske personer. Når platformen indsamler data på fysiske personer, er det særligt vigtigt, at du oplyser personen, som du indsamler data på,  hvad du skal bruge informationen til. Det er desuden vigtigt, at du får de fornødne samtykker fra de personer, som du registrerer oplysninger om, hvis du eksempelvis skal videregive data til tredjeparter som for eksempel koncernforbundne selskaber og din hosting-udbyder. I forbindelse med kreditvurderinger og administration skal du som platform desuden være opmærksom på, at du ved lånebaseret crowdfunding vil komme i besiddelse af personoplysninger, som du skal have låntagers samtykke til at anvende. 

Målret platformens kampagner

Platforme, især de lånebaserede, er i højere grad begyndt at udvælge og segmentere både de backers og de virksomheder, der "lukkes ind" på platformen. Formålet med dette er at målrette platformen mod en bestemt branche eller et bestemt investorsegment. Målretning mod et bestemt segment kan samtidig være en model, der kan bidrage til at bane vejen for eksempelvis aktiebaserede platforme i Danmark, da det vil gøre det lettere at afgrænse den kreds af investorer, som projektet udbydes til. Det kan desuden skabe opmærksomhed om din platform, hvis det bliver opfattet som attraktivt at komme ind på platformen, særligt hvis potentielle investorer automatisk vil blåstemple virksomheder, der har crowdfundet sig via din platform. 

Kilde: thecrowdfundingcentre.com


Husk skatten

Uanset om du er kapitalsøgende virksomhed, investor eller udbyder af en crowdfunding-platform, bør du være opmærksom på alle skatte- og afgiftsmæssige aspekter ved crowdfunding. Forpligtelserne afhænger af, hvordan det konkrete set-up ser ud, og skatte- og afgiftsforholdene varierer afhængigt af de konkrete forhold, men generelt skal du være opmærksom på følgende:


  • Lånebaseret crowdfunding: Renter på lånene er skattepligtige for långiver og fradragsberettigede for låntager. 
  • Aktiebaseret crowdfunding:  Når indskuddet opnås ved, at investorerne tegner nye aktier, er der ingen skattepligt for den kapitalsøgende virksomhed. For investorer er udgangspunktet efter aktieavancebeskatningsloven, at investeringen først udløser en eventuel beskatning, når man afstår aktierne eller modtager udbytte.
  • Rewardbaseret crowdfunding: Skattemæssigt sidestilles rewardbaseret crowdfunding med et køb/salg af varer eller ydelser. Det vil sige, at virksomheden skal betale skat af et eventuelt overskud, og at der skal afregnes moms af bidragene, hvis salget af de pågældende varer eller ydelser er momspligtige. Du skal dog være opmærksom på, at bidrag, som væsentligt overstiger værdien af den "reward", som opnås, kan blive behandlet som en donation, hvilket medfører, at beløbet beskattes som en gave eller et tilskud. 
  • Donationsbaseret crowdfunding: Hvis du opnår funding i form af donationer, skal du som udgangspunkt betale skat af alle bidrag. Bidragsyderne får ikke fradrag for deres donation.
  • Moms: Uanset om du er fundingsøgende virksomhed eller platformsudbyder, kan der være moms på den ydelse, du leverer. Hvornår der skal afregnes moms afhænger af den konkrete situation. Hvis modtageren af din ydelse for eksempel befinder sig i udlandet, er situationen mere kompleks. Derfor skal du altid få afklaret, i hvilket omfang din ydelse er momsbelagt.  
  • Udenlandske skatteforhold: Endelig skal du overveje, om der skal betales udenlandske skatter og afgifter.

Hvad gør du nu?

Ved hjælp af enkle forholdsregler kan du sikre fornøden fokus på de vigtigste forhold ved crowdfunding. Kromann Reumert anbefaler, at du som minimum forholder dig til følgende:


Generelt for alle:

  • Få en vurdering af, om der er særlige skatte- og momsregler, der gør sig gældende for din aktivitet.
  • Søg rådgivning så tidligt som muligt. Det kan spare dig for mange penge i sidste ende.

Særligt for fundingsøgende virksomheder: 


  • Crowdfunding indebærer de sædvanlige praktiske og juridiske udfordringer som ved ethvert globalt salg. Tag hånd om de risici, der er forbundet hermed.
  • Crowdfunding har en helt særlig global dimension og medfølgende udfordringer.
  • Crowdfunding kan kræve markedsføring. Hvad har du brug for, og hvad er lovligt i den forbindelse?
  • Er din idé beskyttet, når du sender den ud på crowdfunding-markedet?
  • Undersøg din platform grundigt. Det er den, der styrer din funding.
  • Crowdfunding har betydning for værdiansættelsen af din virksomhed og dine exitmuligheder.

Særligt for potentielle investorer:

  • Har virksomheden afregnet skat og moms korrekt?
  • Har virksomheden iagttaget særlige oplysningsforpligtelser ved aktiebaseret crowdfunding?
  • Er der styr på virksomhedens ejerforhold, efter virksomheden har anvendt aktiebaseret crowdfunding?
  • Har virksomheden i det hele taget anvendt crowdfunding på en hensigtsmæssig måde? 

Særligt for udbydere af crowdfunding-platforme:


  • Har du dine tilladelser på plads?
  • Sørg for at have en passende og klar privatlivspolitik.
  • Overvej, om du skal målrette din platform mod et udvalgt segment.

Kromann Reumerts rådgivning

Kromann Reumert har indgående erfaring med rådgivning om crowdfunding. Vi kan klæde dig på til at gå i gang med crowdfunding og rådgiver med fokus på netop dine interesser, hvad enten du er fundingsøgende virksomhed, investor eller platformsudbyder. 

ALLE INSIGHTS

DEN NYE LOV OM FORRETNINGS­HEMMELIGHEDER – TI TING DU SKAL VIDE OM DEN NYE LOV

Den 9. juni 2018 trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed? I denne insight får du et hurtigt overblik over ti ting, du skal vide om den nye lov.