Juni 2017
Vi forklarer i denne Insight, hvad overimplementering af EU-ret er, og hvordan man håndterer eksisterende over- og fejlimplementerende lovgivning, der svækker danske virksomheders konkurrenceevne. Vi giver dig herudover tre praktiske anbefalinger til at forebygge, at din virksomhed bliver negativt påvirket af danske regler, der går længere end påkrævet efter EU-retten.

NÅR dansk REGULERING GÅR FOR LANGT

Overimplementering er kort sagt en betegnelse for, at EU-regler – når de indføres i dansk lovgivning – gøres skrappere end nødvendigt efter de underliggende EU-retsakter. Den danske regering har fastlagt fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Regeringen har udarbejdet de fem principper med det formål at sikre, at ny EU-regulering ikke overimplementeres og dermed bliver en byrde for dansk erhvervsliv og konkurrenceevne.

De fem principper er:

  1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
  2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.
  3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
  4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering.
  5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer. 

HVORNÅR SKAL DANMARK IMPLEMENTERE? 

De mest almindelige EU-retsakter er forordninger og direktiver. 

Forordninger 

  • Gælder direkte i medlemsstaterne og hverken skal eller kan implementeres af medlemsstaterne. 
  • Forordninger har retskraft som national lovgivning og binder medlemsstaterne og virksomheder i medlemsstaterne på samme måde, som medlemsstatens egen lovgivning gør.  
  • Dermed burde retstilstanden blive ens i hele EU. I praksis sker det imidlertid, at EU-landene fortolker og håndhæver forordninger på forskellige måder. 
  • Mange forordninger giver også rum til, at medlemsstaterne kan fastsætte f.eks. værdier inden for givne intervaller eller gøre brug af bestemmelser, som er valgfrie at implementere. 

Direktiver 

  • Fastsætter mål, som EU's medlemsstater skal opnå. 
  • Inden for direktivets rammer har medlemsstaterne hver især beføjelse til at bestemme form og midler til gennemførelse af direktivets formål, så længe implementeringen sker gennem passende reguleringsformer som lovgivning eller administrative forskrifter. 
  • Den skønsbeføjelse, som medlemsstaterne inden for direktivets rammer råder over, afhænger af graden af præcision af direktivets bestemmelser.

Direktiver kan overordnet opdeles i minimumsdirektiver og totalharmoniseringsdirektiver. 


  • Minimumsdirektiver fastsætter mindstekrav, og landene kan derfor fastsætte egne nationale regler inden for det direktivregulerede område, så længe minimumskravene i EU-lovgivningen er opfyldt. 
  • Totalharmoniseringsdirektiver levner ikke plads til nationale afvigelser fra forordningens standarder, men kan stadig give landene selvbestemmelse over implementeringsmetoden. 

Direktiver og også forordninger giver altså i forskellig grad plads til national selvbestemmelse i forhold til, hvordan de EU-retlige regler skal have virkning. Derfor kan der landene imellem opstå forskelle i den regulering, der skal implementere et direktiv eller en forordning. Det er særligt her, overimplementering kan spille en rolle.  


REGERINGSUDVALG OG IMPLEMENTERINGSRÅD

Efter valget i 2015 satte regeringen fokus på overimplementeringsproblematikken med oprettelsen af EU-implementeringsudvalget, der er et ministerudvalg. 

Implementeringsudvalgets hovedopgave er at sørge for, at der fremover undgås unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser, og at den eksisterende implementering genovervejes. 



        "Overimplementeringen kommer tit fra danske politikere, der er meget ivrige, og når de skal forklare det, giver de altid EU skylden. Mange af de tåbeligheder, som mange har beskyldt EU for, er faktisk blevet til på Christiansborg eller i ministerierne, når vi har skullet implementere EU-regulering i Danmark. Der er ingen tvivl om, at vi har været blandt duksene i EU."  

Beskæftigelsesminister og daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen

Udvalget skal navnlig sikre, at implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning sker systematisk og ensartet. Udvalget har derfor tre fokuspunkter:

  1. Implementering af ny EU-regulering. 
  2. Evaluering af eksisterende implementering/fortolkning. 
  3. Tidlig interessevaretagelse i EU.

Regeringen oprettede også et Implementeringsråd, der består af særligt sagkyndige og repræsentanter for relevante organisationer. Implementeringsrådet rådgiver Implementeringsudvalget. Rådet rådgiver blandt andet om gennemførelsen af erhvervsrettet EU-lovgivning. 


       "EU-medlemskabet er en stor fordel for dansk erhvervsliv, men det er vigtigt at sikre sig, at implementeringen af EU-regler sker på den for erhvervslivet mindst byrdefulde måde. Vi skal derfor både have fokus på overimplementering og på unødigt tung implementering i øvrigt. Og har andre lande fundet en smart måde at implementere på, skal vi tage ved lære af det." 

Formanden for Implementeringsrådet og administrerende direktør i Danske Advokater, Paul Mollerup 

Paul Mollerup er desuden tidligere medlem af Virksomhedsforum og af Stoiber-udvalget, der arbejder for forenkling og reduktion af administrative byrder for erhvervslivet inden for EU.

HVORDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER MAN OVERIMPLEMENTERING I PRAKSIS?

Overimplementering kan være lovlig, selvom dansk lovgivning og praksis går videre, end hvad der kræves fra EU's side. Fejlimplementering opstår derimod, når Danmark indarbejder EU-regler på en måde, der er forkert og i strid med EU-retten. 

Vi giver dig herunder tre praktiske anbefalinger til at forebygge, at din virksomhed bliver negativt påvirket af danske regler, der går længere end påkrævet efter EU-retten.

Anbefaling 1: Identificér problemet

Danske virksomheder, der er underlagt byrdefuld EU-regulering, bør indledningsvis undersøge, om EU-regulering er blevet overimplementeret eller fejlimplementeret.

Hvorfor? 

  • Fordi overimplementering henholdsvis fejlimplementering retligt og politisk håndteres forskelligt. 
  • Hvis overimplementering er udtryk for en politisk prioritering, bør det slås fast, hvilke modstående erhvervsinteresser, der alligevel taler for at ”rulle tilbage”.
  • Hvis der er tale om fejlimplementering, og myndighederne ikke anerkender dette, kan det være nødvendigt at gå rettens vej. 
  • Derudover bør det overvejes, om der f.eks. i skatte- og afgiftsager kan ske genoptagelse af tidligere indkomstår, så ulovligt opkrævede afgifter og skatter kan kræves tilbage. 
  • Ved fejlimplementering skal alle relevante frister i forhold til tilbagesøgningskrav fastslås og overholdes, så der ikke indtræder forældelse mv. 
  • Virksomheder kan under visse nærmere erstatningsbetingelser også søge erstatning for tab som følge af fejlimplementering.

Anbefaling 2: Tidlig interessevaretagelse

Overimplementeringsproblematikker kan måske undgås, før de opstår og/eller får retlig virkning for din virksomhed.


Hvordan?


Bliver man klar over, at der kan opstå et problem i forbindelse med implementering af nye EU-regler, kan man imødegå konsekvenserne ved – allerede inden reglerne træder i kraft i Danmark – at henvende sig til Implementeringsrådet (implementeringsraadet@star.dk). På den måde kan man være med til at flage potentielle byrder for erhvervslivet og få det bragt op i regeringens implementeringsudvalg.

Herudover bør følgende handlinger overvejes: 


  • Opsøge rådgivning
  • Tage kontakt til de kompetente myndigheder
  • Inddrage interesseorganisationer/brancheforeninger

Anbefaling 3: Overvej både den politiske og den juridiske vinkel

Hvorfor?

Overimplementering og fejlimplementering udelukker ikke hinanden, , og virksomheder kan have økonomiske retskrav som følge af fejlimplementering.

Hvornår bør begge dele overvejes?


  • Det kan være relevant både at gå den retlige og den politiske vej, hvis man som erhvervsdrivende oplever meget byrdefulde krav eller tab som følge af implementering af EU-lovgivning.
  • Dette gælder særligt i gråzoner, hvor det endnu er uklart, om der er tale om, at implementeringen er ulovlig, eller om den alene går længere end påkrævet.
  • At bremse eller ”tilbagerulle” regulering vil normalt gælde fremadrettet fra en lov- eller praksisændring, men ikke nødvendigvis tilbage i tid.  
  • Virksomheder bør derfor løbende overveje, hvilke muligheder der er for at få genoptagelse af tidligere indkomstår, erstatning for allerede lidte tab mv. 

En virksomhed kan være berettiget til erstatning fra en medlemsstat for statens brud på EU-regler, hvis tre betingelser er opfyldt

  • Den overtrådte bestemmelse har til formål at tillægge virksomheden rettigheder
  • Overtrædelsen er tilstrækkelig kvalificeret
  • Der er direkte årsagsforbindelse mellem statens overtrædelse og det lidte tab 

EKSEMPEL FRA PRAKSIS

Danmark havde gennem mange år skærpede brandkrav i forbindelse med opførelse af såkaldte højlagre, hvori der oplagres brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage. Kravene betød en merpris på ca. 20 % ved byggeri i Danmark i sammenligning med i Sverige. Denne overimplementering er nu ved at blive ændret, så der fremover vil blive stillet samme krav i Danmark som i Sverige. 



       "Ofte er der tale om overimplementeringer, hvor myndighederne agerer uden en direkte inddragelse af ministre eller Folketinget. Med den politiske opmærksomhed og vilje, som regeringen viser på området, kan vi få stoppet det meste overimplementering. Vi kan på alle niveauer se, at det nu virker, når vi går ind i sager om overimplementering.” 

Chef for EU og international afdeling i Dansk Erhverv og medlem af Implementeringsrådet, Kasper Ernest

Regeringens implementeringsudvalg har allerede igangsat flere tiltag. Blandt andet har det efter opfordring fra Implementeringsrådet iværksat nabotjek af reglerne i andre EU-lande om den rapportering, som visse typer af forsikringsselskaber årligt skal afgive til Finanstilsynet.

Derudover har Implementeringsudvalget f.eks. anbefalet, at der ses nærmere på følgende forhold af betydning for danske virksomheders konkurrenceevne:

  • Nabotjek af reglerne for bankgebyrer ved grænseoverskridende betalinger
  • Hævelse af niveau for håndhævelsen af EU’s arbejdsmiljøregler i andre EU-lande
  • Finanstilsynets særlige danske nedskrivningsregler
  • Kapitalkrav til fonde
  • Eksportkredit: Renteudligningsordningen (CIRR-finansiering)
  • Forsikringsselskabers investeringsregler i lov om finansiel virksomhed – ”prudent person”-princippet.

KROMANN REUMERTS RÅDGIVNING

Kromann Reumert har EU-retlige specialister inden for en lang række brancher og juridiske specialer. Vores faggruppe arbejder tværfagligt, men yder også løbende selvstændig rådgivning om generelle EU-retlige spørgsmål vedrørende det indre marked og de frie bevægeligheder, overimplementering og fejlimplementering samt om erstatning efter EU-retten mv.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret, når vi løbende deler vores viden inden for en bred vifte af EU-retlige emner, herunder ansættelsesret, konkurrence- og udbudsret, skat, statsstøtteret og naturligvis EU-ret.

Seminar om overimplementering af EU-ret

Kromann Reumert og Dansk Erhverv inviterer til seminar torsdag den 17. august 2017. På seminaret vil der blive stillet skarpt på de muligheder, som danske virksomheder har for at sikre sig mod overimplementering af EU-regulering. Læs mere og tilmeld dig her.


ALLE INSIGHTS