Januar 2017
Den 16. januar 2017 er 1-årsdagen for 'Implementation Day', hvor en væsentlig del af EU's sanktioner mod Iran blev lempet, og landet igen blev 'open for business' for danske og andre europæiske virksomheder. Optimismen var stor og forudsigelserne om de ventende eksport-millioner trecifrede. Den danske eksportvækst til det iranske marked har da også været stigende, men de helt store danske ordrer og investeringer lader dog stadig vente på sig på trods af det iranske markeds store potentiale. Hvad skyldes det, og hvordan kan danske virksomheder håndtere udfordringerne og det potentiale, som det iranske marked rummer?

Introduktion

Udviklingen i samhandlen mellem Iran og Danmark har været stigende siden ophævelsen af størstedelen af sanktionerne d. 16. januar 2016 ("Implementation Day"), men det er fortsat komplekst for danske virksomheder at manøvrere inden for sanktionsreglerne samt håndtere de regulatoriske og praktiske udfordringer, som et engagement på det iranske marked medfører. Med de nødvendige risikostyringsredskaber er det dog muligt at få del i det iranske eksporteventyr. 

Kromann Reumert har bistået i en lang række sager både før og efter ophævelsen af sanktionerne mod Iran. Vi har på denne baggrund identificeret en række udfordringer, som danske virksomheder typisk oplever i forbindelse med (gen)opstart af forretningsaktivitet i Iran. 

På den baggrund ser vi primært følgende seks problematikker, som volder udfordringer for danske virksomheder, og som virksomheder bør forholde sig til, forinden samhandel med Iran (gen)opstartes.

 
I vores Insight om samhandel med Iran kan du kan du blive klogere på udfordringer, du som virksomhed kan støde på,  samt få vores anbefalinger til, hvordan udfordringerne bedst kan håndteres.

Forinden tager vi dog et kig på den juridiske, politiske og økonomiske udvikling, som fandt sted på og efter Implementation Day, og det store eksportpotentiale, som det iranske marked rummer for danske virksomheder. 

Implementation Day
den 16. januar 2016

Lørdag den 16. januar 2016 blev det officielt bekræftet, at Iran opfyldte de nødvendige krav efter JCPOA-aftalen ('Joint Comprehensive Plan of Action'-aftalen indgået mellem P5+1 landene, EU og Iran). Det skete efter Det Internationale Atomagenturs verificering af Irans fredelige udnyttelse af kerneenergi. I henhold til aftalen indtrådte 'Implementation Day' med retlig virkning fra denne dato. Indtrædelsen af Implementation Day betød, at EU's finansielle og økonomiske sanktioner inden for en lang række sektorer, herunder særligt de målrettede restriktioner for finansielle transaktioner ind og ud af Iran, blev ophævet øjeblikkeligt. Samtidig blev en lang række sanktionerede enheder, personer og organer fjernet fra EU's forbudsliste, den såkaldte "black list". 

Implementation Day betød derfor, at europæiske virksomheder i vidt omfang igen fik mulighed for at drive almindelig samhandel med iranske virksomheder og personer - se vores nyhedsbrev af den 18. januar 2016.

Eksportpotentialet er stort

Med en befolkning på knap 80 millioner mennesker og et BNP på 415 mia. USD (oktober 2016) er Iran det næststørste marked i Mellemøsten og Nordafrika, og målt på købekraft verdens 18.-største økonomi. 

Iran råder desuden over verdens næststørste naturgasreserver og de fjerdestørste oliereserver ifølge det amerikanske energiinformationsagentur. I forbindelse med indgåelsen af JCPOA-aftalen opjusterede Den Internationale Valutafond sit vækstskøn for Iran for 2016 fra 1,3 til 4,4 %, og vækstskønnet er senere opjusteret igen til 4,5 % på trods af de lave oliepriser. Iran har selv en officiel målsætning på 8 % årlig BNP-vækst frem mod 2020.

Både danske og udenlandske virksomheder har da også set et stort potentiale i det købestærke land, der ofte betegnes som "Mellemøstens Tyskland" grundet befolkningstal og -sammensætning samt den stærkt voksende forbrugerkøbekraft. Genåbningen af handlen med Iran fremstod som en 'once in a generation opportunity' for danske virksomheder, der af iranerne anses som særligt eftertragtede samhandelspartnere på grund af deres generelt høje produktkvalitet og troværdige forretningsmetoder. 

Det danske potentiale

Iran har i årene før Implementation Day udgjort et stadigt mindre eksportmarked for danske virksomheder, da eksporten har været ramt af sanktionsregimet. Det medførte et fald i vareeksporten på 6 % og et fald på hele 75 % i eksporten af tjenesteydelser i perioden 2012-2014, hvor sanktionerne mod landet var hårdest. Inden Implementation Day udgjorde værdien af den danske eksport til Iran lidt over 300 mio. kroner om året. Ifølge en analyse foretaget af Udenrigsministeriet kort før Implementation Day, havde eksporten af danske vare- og tjenesteydelser potentiale til at kunne øges med 500 mio. kroner om året – eller mere – som følge af en lempelse af sanktionerne.

En række sektorer bærer et særligt stort potentiale for danske specialistkompetencer og -produkter på det iranske marked, herunder:

Olie Gas  Shipping
Petrokemi  Vedvarende energi Vand, sanitet og miljø
Medicinalvarer og -udstyr Mejeriprodukter og -udstyr Fødevarer

"Økonomisk går det rigtig godt i Iran. Landet vil med al sandsynlighed være dét land i hele MEA-regionen (Middle East & Africa), der får den største vækst frem til 2022. I al beskedenhed så buldrer det også allerede derudaf for dansk erhvervsliv på det iranske marked, men der er fortsat et meget stort potentiale for danske virksomheder. Danske virksomheder kan nemlig levere højteknologiske løsninger, som der er brug for i Iran på baggrund af de mange års stilstand. Vi står allerede rigtig stærkt i sundheds- og fødevaresektorerne, men også vand- og miljøsektorerne kræver kraftige opgraderinger i Iran og er sammen med sektoren for vedvarende energi nogle af de mest lovende for dansk eksport."
Danny Annan, Ambassadør for Danmark i Iran

Udviklingen i det første år efter Implementation Day

Både danske og andre europæiske virksomheder har oplevet en stigende interesse fra iranske kunder og handelspartnere efter ophævelsen af sanktionerne, og dette har også afspejlet sig i samhandelsmønstrene.

Samhandlen mellem Iran og EU er stigende

Samhandlen med Europa har generelt været stigende siden JPCOA-aftalen så ud til at blive en realitet og er steget med hele 22 % i de første fire måneder af 2016 ifølge EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini. 

Blandt de hidtil største gennembrud er flyproducenterne Airbus og Boeings aftaler om levering af sammenlagt næsten 200 passagerfly til Iran samt den franske bilproducent Peugeot-Citroen (PSA)'s aftale om at investere 400 mio. USD i et 50-50 joint venture med et iransk selskab. Det er særligt interessant, at der er tale om en "juridisk" genoplivelse af et tidligere partnerskab på et marked, der var PSA´s næststørste marked på verdensplan inden sanktionsregimets indførsel. Senest har det franske olieselskab Total indgået en aftale med National Iranian Oil Company om udvikling af to oliefelter med over 30 oliebrønde. Projektet har ifølge Total en værdi svarende til 1,9 mia. euros.

Samhandlen mellem Iran og Danmark er også markant stigende

En række danske virksomheder var på "charmeoffensiv" i Iran allerede inden den historiske aftale om lempelse af sanktionerne mod landet faldt endeligt på plads i januar 2016. 

Interessen fra dansk erhvervsliv har været stor og positiv, hvilket den betydelige deltagelse i handelsfremstødet i Teheran og efterfølgende arrangementer tydeligt vidner om. Værdien af den samlede danske vareeksport var på 511 mio. kroner i 2015, mens den for de første 11 måneder af 2016 var 919 mio. kroner. Den danske vareeksport til Iran i 2016 må derfor forventes at blive omtrent fordoblet i forhold til 2015, og stigningerne har været markante gennem årets kvartaler.

En række danske virksomheder er aktive på det iranske marked

En samarbejdsaftale mellem det iranske finansministerium og Danmarks Eksport Kredit Fond (EKF) blev underskrevet i starten af januar 2016, og nogle måneder senere meldte EKF ud, at de officielt var klar til at stille garantier for dansk eksport til Iran. Således er nogle af de grundlæggende rammer på plads for, at danske virksomheder kan få kreditfinansiering til det iranske eksport- og investeringseventyr.  

Novo Nordisk var blandt de første danske virksomheder, der gjorde alvor af planerne om at etablere sig permanent i Iran og har blandt andet opført en insulinfabrik i landet. Derudover var energivirksomheden DEIF blandt de virksomheder, der kom hjem fra ministerturen i januar med en konkret ordre på styringsudstyr til vindmøller. Den danske saft-gigant Co-Ro er efter 20 års fravær også vendt tilbage til Iran, der tidligere var selskabets tredjestørste marked. Derudover har en række danske virksomheder åbnet kontorer i Iran, herunder Grundfos, Mærsk, Danfoss, FLSmidth og Haldor Topsøe. Senest annoncerede Maersk Line genåbningen af deres rute til havnen i Bandar Abbas samt åbning af rute til havnen i Bushehr, ligesom det iranske luftfartsselskab Mahan Air har åbnet en direkte rute mellem Teheran og København. 

Flere andre store danske virksomheder har også offentligt luftet tanker om at gå ind på det iranske marked, herunder Vestas og Rambøll, men foreløbig er ingen konkrete planer offentliggjort.  

"Vi har oplevet en markant stigende interesse fra danske virksomheder for at komme i gang på det iranske marked. Men handel med Iran er dog fortsat ikke uproblematisk selv efter sanktionslempelserne. Der består fortsat en række regulatoriske, kommercielle og kulturelle risici, som danske virksomheder bør have med i overvejelserne, inden de engagerer sig i Iran. Når det så er sagt, så rummer markedet mange spændende muligheder for danske virksomheder inden for alle sektorer, og danske virksomheder står da også klar til at levere til iranske kunder."
Peter Bay Kirkegaard, Seniorchefkonsulent, Dansk Industri

Danske virksomheders udfordringer på det iranske marked

En række danske virksomheder er i dag aktive på det iranske marked. De helt store ordrer og investeringer lader dog stadig – med enkelte undtagelser – vente på sig for danske virksomheder her et år efter Implementation Day.

Kromann Reumert har identificeret en række udfordringer, som danske virksomheder typisk oplever i forbindelse med (gen)opstart af forretningsforbindelser med Iran. Vi gennemgår neden for disse udfordringer og giver vores konkrete anbefalinger til den praktiske håndtering.

Generel anbefaling

En vigtig fællesnævner for succesfuld samhandel med en eller flere iranske partnere er – som i andre kommercielle forhold – at virksomheden udarbejder en konkret risikoanalyse samt foretager grundig due diligence af de involverede produkter/serviceydelser og iranske handelspartnere/kunder, som en del af de indledende forhandlinger. 

I forhold til iranske partnere har det særlig stor betydning, da undersøgelsen vil afdække forhold af væsentlig betydning for både virksomheders muligheder for at opnå finansiering og for at undgå overtrædelse – og deraf muligt følgende strafansvar – af eksportkontrolreglerne og de tilbageværende sanktioner mod Iran samt danske og udenlandske regler mod korruption og hvidvask. Dertil kommer afdækning af forhold, som fra den kommercielle synsvinkel kan være afgørende for partnerskabets gennemførelse eller succes.

For at afdække samtlige relevante forhold bør en sådan due diligence som minimum omfatte en produktscreening for dual-use produkter samt en sanktionsscreening i forhold til alle relevante involverede personer, enheder og virksomheder, inklusiv relevante moderselskaber, ultimative ejere og involverede iranske finansielle institutter. Afhængigt af omstændighederne bør undersøgelsen eventuelt udstrækkes til også at omfatte distributører, leverandører og eventuelle slutbrugere af de(t) eksporterede produkt(er), hvis der er tale om eksport af dual-use produkter.Resultatet af disse analyser bør så vidt muligt inddrages i håndteringen af de udfordringer, vi gennemgår nedenfor.  


1. Mangel på finansieringsmuligheder

 
Danske virksomheder oplever i udpræget grad mangel på finansieringsmuligheder og teknisk adgang til at sende og modtage betalingsmidler til/fra Iran. Den finansielle sektor er stadig tilbageholdende - primært på grund af de amerikanske sanktioner og det iranske banksystems begrænsede kapacitet samt strukturelle udfordringer. Den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry har understreget, at europæiske banker ikke har noget at frygte, så længe de ikke handler med parter opført på sanktionslisterne. Flere mindre og mellemstore europæiske banker – inklusiv tyske DZ Bank og Europaeisch-Iranische Handelsbank, belgiske KBC, østrigske Erste Bank og de italienske banker Mediobanca og Banca Popolare di Sondrio - har etableret kontakt til iranske korrespondentbanker, ligesom en håndfuld danske banker også er aktive med visse begrænsede finansierings- og transaktionsydelser til/fra det iranske marked. 

Danske pengeinstitutter er dog forsat underlagt skærpede lovgivningsmæssige krav blandt andet i relation til hvidvasklovgivningen, når det kommer til transaktioner, der har forbindelse til Iran. Det er således en udfordring for dem at tilbyde finansielle ydelser til brug for samhandel med Iran. Disse udfordringer kan imødegås ved at begrænse bankernes risiko gennem juridisk analyse og relevante forbehold, forhandling og inddragelse af udenlandske banker med erfaring fra samhandel med Iran: 

Primær udfordring Anbefaling
Afslag på finansielle ydelser af pengeinstitutter ved iranske projekter  Risikoafgrænsning af finansieringsprojekt/eller -transaktion i forhold til virksomhedens finansielle institut, herunder indhentelse af legal opinion med gennemgang af konkrete juridiske rammer og afdækning af identificerede risici 
Forhandling/dialog med virksomhedens primære finansielle institution for at sikre finansieringsmulighed(er) og/eller bistand til finansielle transaktioner ind/ud af Iran
Eventuel dialog og assistance fra sekundær (udenlandsk) finansiel institution for at sikre finansieringsmulighed(er) og/eller bistand til finansielle transaktioner ind/ud af Iran

2. Mangelfuld infrastruktur i den iranske finansielle sektor

Udfordringerne vedrørende finansiering forstærkes yderligere af forholdene i den iranske banksektor, der er præget af mangelfuld regulering og dårlig kapitalisering. De iranske banker har problemer med at leve op til regler og standarder for forebyggelse af hvidvask og mangler helt eller delvist infrastruktur til håndtering af AML- og/eller KYC-systemer ("Anti-money-laundering" og "Know-your-customer" regler). 

Det elektroniske finansielle kommunikationssystem SWIFT blev genåbnet for ikke-sanktionslistede iranske banker med virkning fra Implementation Day, men heller ikke dette har vist sig at løse alle problemer med at sende og modtage betalinger til og fra Iran. 

Virksomheder og personer, der er underlagt den danske hvidvasklov, bør være opmærksomme på, at der fortsat gælder skærpede opmærksomhedskrav ved transaktioner, der har forbindelse til Iran efter Bekendtgørelse (nr. 1347 af 3. december 2010) om lande og territorier, hvor der anses at være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme (FATF-listen). Problemer og risici ved at ind- og udføre betalinger til og fra Iran kan afhjælpes og reduceres ved at samarbejde med iranske banker omkring gennemførelse af de relevante analyser eller ved at samarbejde med en allerede godkendt bank.

Primær udfordring Anbefaling
Besværligt at få pengetransaktioner ind og ud af Iran  Assistance fra virksomhedens primære finansielle institution til at foretage AML- og KYC-analyse i Iran for at minimere risikoen for overtrædelse af hvidvask- og sanktionsregler samt sikre mulighed for ind- og udførsel af økonomiske midler til og fra Iran
Identifikation af forhåndsgodkendte iranske pengeinstitutter, herunder eventuelt disses europæiske repræsentationskontorer. Danske finansielle institutter kan med fordel indgå samarbejdsaftale med præ-selekterede iranske pengeinstitutter med henblik på at forebygge overtrædelse af hvidvask- og sanktionsregler samt sikre muligheden for ind- og udførsel af økonomiske midler til og fra Iran

3. Omfattende bureaukrati og korruption



Det iranske samfund er præget af mange års isolation, og særligt offentlige myndigheder og statsejede virksomheder er indhyllet i tungt bureaukrati, ligesom korruption er udbredt. Landet rangerer af samme grund som nr. 130 ud af 175 lande på Transparency International Corruption Perception Index (2015) samt nr. 120 af 190 lande på Verdensbankens ”Ease of Doing Business Rankings” (2017).

For at beskytte sig mod finansielle tab og andre omkostninger forårsaget af korruption, bestikkelse og bureaukrati, bør danske virksomheder anlægge en konkret, realistisk og risikobaseret tilgang til handler med Iran.

Primær udfordring Anbefaling
Undgå korruption og forsinkende myndighedsprocesser  Udarbejdelse og implementering af risikobaseret antikorruptions-politik for virksomhedens handel med Iran for at forebygge betaling af "facilitation payments" og/eller bestikkelse
Tidsplaner og processer i forbindelse med indhentelse af tilladelser og godkendelser bør tilrettelægges realistisk og fleksibelt for at modvirke risikoen for økonomisk tab ved forsinkelse

4. Kontraktuelle begrænsninger 



Danske virksomheder oplever også kontraktuelle begrænsninger i generelle finansierings- og forsikringsaftaler samt begrænset adgang til at opnå forsikring ved aktiviteter på iransk territorie - ikke mindst i shippingbranchen, hvor H&M- samt P&I-forsikringsaftaler typisk indeholder meget begrænsende vilkår for anløb af iranske farvande og havne.


Sådanne klausuler udgør som oftest en "Event of Default" og vil betyde, at virksomhedens finansierings- og/eller forsikringsgrundlag bortfalder ved overtrædelse af den kontraktuelle begrænsning. 

For at sikre sig fuld finansierings- og forsikringsmæssig dækning for handler med Iran bør danske virksomheder nøje gennemgå – og om nødvendigt genforhandle – det relevante aftalegrundlag.


Primær udfordring Anbefaling
Kontraktuel begrænsning af Iran samhandel i virksomhedens finansierings- og/eller forsikringsaftaler  Gennemgang af virksomhedens finansierings- og forsikringsaftaler for vilkår vedrørende sanktioner for samhandel med Iran 
Indhentelse og udarbejdelse af legal opinion ved større aftaleændringer, syndikerede aftaler og/eller særligt risikable forretningskonstruktioner i Iran til brug for afdækning af juridisk risiko og/eller genforhandling
Genforhandling af eventuelt kontraktuelt begrænsende finansierings-/forsikringsaftale og/eller –vilkår, herunder f.eks. gennem vedtagelse af aftale-/vilkårsændring ("amendment") eller udstedelse af undtagelse til aftalen ("waiver").

5. Tilbageværende europæiske og amerikanske sanktioner

Danske virksomheder er fortsat underlagt de tilbageværende europæiske sanktioner. I en lang række situationer kan de amerikanske sanktioner også gælde, og danske virksomheder bør derfor træffe forholdsregler for at undgå at overtræde disse.

EU
Der gælder fortsat en række særlige EU-sanktioner for Iran og visse iranske enheder. De opfatter blandt andet:

  • Militærrelaterede sanktioner, blandt andet et våbenembargo
  • Et totalforbud mod køb, transport, eksport og import af visse specifikke dual-use varer og tjenesteydelser
  • Fortsat indefrysning af visse personers og selskabers midler.

Samhandel med sanktionerede personer er fortsat ikke tilladt efter de nuværende regler. Virksomheder bør derfor være yderst opmærksomme på forholdene omkring deres iranske handelspartnere.  

Herudover er de sædvanlige dual-use-regler fortsat gældende, således at europæisk eksport af almindelige dual-use-produkter til Iran er gået fra at være fuldstændig forbudt til nu at kræve en tilladelse fra Erhvervsstyrelsen - præcis som ved eksport til et hvilket som helst andet ikke-sanktioneret land uden for EU.

USA
Overordnet gælder de amerikanske sanktioner mod Iran fortsat i samme omfang som før Implementation Day, og derfor skal danske virksomheder, der kan være underlagt amerikansk jurisdiktion, være ekstra opmærksomme. 

Det betyder også, at det i udgangspunktet stadig er forbudt for amerikanske virksomheder at deltage i samhandel med iranske parter. 

Derudover kan de amerikanske sanktioner finde anvendelse, når der er amerikansk jurisdiktion over en transaktion ind eller ud af Iran, herunder f.eks., men ikke begrænset til, at:

  • transaktionen involverer en virksomhed, der har US direktions- og/eller bestyrelsesmedlemmer (eller Green Card holders)
  • transaktionen indgås eller gennemføres af en medarbejder, der er US person (eller Green Card Holder)
  • transaktionen involverer US komponenter, der udgør over 10 % af produktets værdi
  • transaktionen involverer US teknologi
  • transaktionen foregår i US dollars (og cleares hos en amerikansk korrespondentbank)
  • transaktionen involverer US datter-/moderselskaber, f.eks. som leverandører.

Frygten for at blive grebet af den amerikanske lovgivnings "lange arm" er fortsat til stede – særligt i den finansielle sektor, der har oplevet, at flere ikke-amerikanske banker og finansielle institutioner er blevet ramt af rekordstore bøder for overtrædelse af de amerikanske sanktioner mod Iran. Et eksempel er den franske bank BNP Baribas S.A., der indgik et samlet bødeforlig på 9 mia. USD i 2015, samt den tyske storbank Commerzbank AG, som også indgik et bødeforlig for overtrædelse af Iran-sanktionerne på 1,45 mia. USD i 2014. 

Med de rette tiltag er det dog muligt for danske virksomheder at opstille et solidt værn mod overtrædelse af de tilbageværende sanktioner.

Primær udfordring Anbefaling
Undgå overtrædelse(r) af de tilbageværende europæiske sanktioner og sikre mod eksponering over for US sanktioner  Udarbejdelse og implementering af Compliance Policy i forhold til de tilbageværende EU-sanktioner samt udpegelse af relevante interne "stakeholders" for at sikre den interne ansvarsfordeling i virksomheden
Screene kunder/samhandelspartnere i forhold til relevante EU- og US-sanktionslister for at forebygge overtrædelse af de relevante sanktioner, der fortsat gælder for Iran
Screene alle andre relevante, involverede personer, enheder og virksomheder og efter omstændighederne relevante moderselskaber, ultimative ejere og involverede, iranske finansielle institutter i forhold til relevante EU- og US-sanktionslister
Screening af virksomhedens produkt(er) i forhold til de tilbageværende europæiske sanktioner og dual-use-kontrollisten, herunder eventuel indhentelse af eksporttilladelse
Dokumentere og opbevare compliance-tiltag og sanktionsscreeninger til brug for anmodninger fra myndigheder, samhandelspartnere og M&A due diligence-processer
Gennemgang af virksomhedens eksponering mod US jurisdiktion, herunder blandt andet sikre:

  • at ingen amerikanske ledelses- og bestyrelsesmedlemmer samt medarbejdere (eller Green Card Holders) deltager i iransk samhandel, herunder også dertil relaterede beslutninger på bestyrelses- og driftsmøder ("ring-fencing" og underskrivelse af "recusal letters" fra amerikanske medarbejdere)
  • at ingen aftaler, der involverer Iran, indgås på US territorium
  • at ingen samhandel med Iran gennemføres i US dollars
  • at ingen samhandel sker med produkter, der indeholder mere end 10 % US komponenter
  • at ingen samhandel sker med US teknologi
  • at ingen US moder-/datterselskaber er involveret i samhandel med Iran.

6. "Snap-back"-risiko 

 

JCPOA-aftalen indeholder en såkaldt 'snap-back'-klausul, der gør det muligt at genindføre sanktioner med kort varsel, såfremt Iran ikke overholder sine forpligtelser under atomaftalen.

En væsentlig forskel mellem "snap-back" af EU's og USA's sanktionsbestemmelser er, at de europæiske sanktioner vil blive genindført med tilstrækkelig retlig beskyttelse ("grace period") for udførelse af kontrakter indgået i perioden, mens sanktionerne var ophævet. Den amerikanske regering har imidlertid klart givet udtryk for, at der ikke vil gælde en "Grandfather"-klausul for Iran-relaterede aftaler, der er indgået mellem Implementation Day og dagen for genindførelse af US sanktioner. Således vil Iran-relaterede aktiviteter umiddelbart efter potentiel genindførelse af US sanktioner potentielt kunne være ulovlige at deltage i for danske virksomheder.

Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, gav flere gange under sin valgkamp udtryk for, at JCPOA-aftalen burde ophæves, og de ekstraterritoriale US sanktioner mod landet genindføres. Det iranske styre opfordrede umiddelbart efter det amerikanske valg Donald Trump til ikke at ophæve eller ændre i aftalen. 

Donald Trumps holdning synes at være opblødt en smule efter valget, og han har senest alene givet udtryk for, at JCPOA-aften bør genforhandles og "repareres" på visse områder. Den politiske risiko for genindførelse af - i hvert fald nogle af - US sanktionerne er dog fortsat reel. Danske virksomheder bør derfor sikre sig økonomisk og juridisk imod mulige konsekvenser af sanktionernes (hurtige) genindførsel.

Primær udfordring Anbefaling
Sikre virksomheden juridisk og økonomisk mod "snap-back" af sanktionerne Vurdér de konkrete juridiske og økonomiske (leveringsmæssige og kommercielle) risici ved et "snap back" af sanktionerne i forhold til den forestående handelsaftale
Inkorporér en "snap back klausul" i relevante Iran-kontrakter for at forebygge, at virksomheden lider økonomiske, samarbejdsmæssige eller andre kommercielle tab ved et "snap-back".

Praktisk risikostyring af compliance ved samhandel med Iran 

Irans store potentiale fremstår uforandret, men særligt de tilbageværende sanktioner og det iranske banksystems begrænsede kapacitet samt strukturelle udfordringer har betydet, at det fortsat er besværligt at gennemføre internationale transaktioner og opnå finansiering til investeringer i Iran. 

Med tiden er det forventet, at troen til markedet, handelspartnere og rådgivningen omkring sanktions-regimet formentlig vil vokse og dermed gøre visse af de nuværende aftalemæssige begrænsninger overflødige. Omvendt udgør muligheden for sanktionernes hurtigere genindførelse en væsentlig politisk risiko, som danske virksomheder bør gardere sig kontraktuelt imod – særligt i lyset af valget af Donald Trump som kommende amerikansk præsident.

Risikobaseret tilgang til det iranske marked

Med afsæt i de identificerede udfordringer og løsninger bør danske virksomheder anlægge en risikobaseret tilgang til det iranske marked og afdække virksomhedens konkrete risici og udfordringer i relation til de skitserede udfordringer. 

Kromann Reumert anbefaler, at danske virksomheder som minimum gennemgår følgende proces for at sikre compliance ved samhandel med Iran.

Compliance-proces

1. Compliance policies
  • Udarbejdelse af risiko-analyse for Iran 
  • Udarbejdelse og implementering af sanktions- og anti-korruption compliance policies
2. Finans og forsikring
  • Sikre at der kan opnås finansiering og/eller finansielle tjenesteydelser i forbindelse med Iran transaktioner
  • Sikre at der kan foretages Iran samhandel inden for vilkårene i finansierings- og forsikringsaftaler
3. Sanktionsscreening (Due diligence)
  • Undersøge og screene kunder/samhandelspartnere ift. relevante EU og US sanktionslister
  • Screene alle andre relevante, involverede personer, enheder og virksomheder, og efter omstændighederne  relevante moderselskaber, ultimative ejere og involverede, iranske finansielle institutter ift. relevante EU og US sanktionslister
  • Dokumentere og opbevare compliance-tiltag og sanktionsscreeninger til brug for anmodninger fra myndigheder, samhandelspartnere og M&A due diligence-processer
4. Produktscreening
  • Screene eksporterede produkter ift. ”Kontrollisten” på EU´s Dual-Use Forordning
  • Undersøge om samhandelsforholdet kan falde under ”catch all”-regimet, selvom produktet ikke er et dual-use produkt
  • Indhente fornøden eksporttilladelse fra Erhvervsstyrelsen, hvis produktet er dual-use eller falder under ”catch-all” regimet
5. US sanktioner Undgå US sanktioner og jurisdiktion, herunder, men ikke begrænset til, sikre:

  • at ingen amerikanske ledelses- og bestyrelsesmedlemmer samt medarbejdere (eller Green Card Holders) deltager i iransk samhandel, herunder også i bestyrelses- og driftsmøder ("ring-fencing" og underskrivelse af "recusal letters”)
  • at ingen aftaler involverende Iran indgås på US territorium
  • at ingen samhandel med Iran foregår i US dollars
  • at ingen samhandel sker med produkter, der indeholder mere end 10 % US-komponenter
  • at ingen US teknologi indgår i samhandlen
  • at ingen US moder-/datterselskaber er involveret i Iran samhandel
6. Snap-back
  • Inkorporere en snap-back klausul i relevante kommercielle kontrakter

Der er ingen "one size fits all"-løsning for compliance ved samhandel med Iran, og tilrettelæggelse og implementering af processerne vil således afhænge af blandt andet virksomhedens størrelse, typen af eksporterede produkter, og hvordan samhandlen struktureres forretningsmæssigt. 

De fleste virksomheder kan komme godt i gang med de seks trin, vi har skitseret i ovenstående model. Når I har gennemgået compliance-processen, og alle nødvendige foranstaltninger er sat i værk, er det afgørende, at regelefterlevelsen vedligeholdes ved periodisk kontrol.

Forespørgsler til samhandel med Iran er efterhånden en fast bestanddel af enhver M&A-proces, ligesom banker og finansielle institutter samt en række store virksomheder sædvanligvis stiller krav om dokumentation for compliance med de resterende sanktioner. Danske og udenlandske myndigheder har desuden øget fokus på at forhindre overtrædelse af de resterende sanktioner og reglerne om eksportkontrol. 

Dokumentation for tilstrækkelige compliance-tiltag samt foretagelse af sanktionsscreeninger kan spare virksomheder for at gennemgå ressourcekrævende myndighedsprocesser og i tillæg virke strafnedsættende, hvis en overtrædelse alligevel konstateres.

På denne baggrund anbefaler vi også, at danske virksomheder altid dokumenterer og opbevarer compliance-tiltag og sanktionsscreeninger til brug for anmodninger fra myndigheder, samhandelspartnere og M&A due diligence-processer.




Denne Insight kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Kromann Reumert påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af Insighten. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i Insighten eller af øvrige forhold, der relaterer sig til Insighten. 


ALLE INSIGHTS

DEN NYE LOV OM FORRETNINGS­HEMMELIGHEDER – TI TING DU SKAL VIDE OM DEN NYE LOV

Den 9. juni 2018 trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed? I denne insight får du et hurtigt overblik over ti ting, du skal vide om den nye lov.