Januar 2017
Potentialet inden for robotteknologi er enormt og vil markant ændre dynamikkerne for virksomheder i hele verden. Både hvad angår selve produktionen af nye produkter og services og de strukturer og processer, der er i spil i organisationen. Selvom vi endnu kun har set en brøkdel af det fulde potentiale, så kan virksomheder med fordel allerede nu forberede og optimere organisationen frem mod en implementering af robotteknologi – og her spiller ledelsen en central rolle.

VÆR PÅ FORKANT SOM LEDER: UDNYT POTENTIALET 

Som leder kan du være på forkant med udviklingen ved at arbejde eksplorativt med din tilgang til robotteknologi. Ved hjælp af en række operative råd kan du sikre fornødent fokus på den robotteknologiske udvikling og prioritere det som et vigtigt punkt på ledelsesniveau. Robotteknologi er kommet for at blive, og din virksomheds konkurrencedygtighed vil blive påvirket af, om ledelsen er forberedt. Kromann Reumert anbefaler, at du som minimum forholder dig til følgende:

  1. Identificér din virksomheds processer og arbejdsopgaver i forhold til at afklare hvilke opgaver, der let kan automatiseres.
  2. Vær nysgerrig og opmærksom på nye robotter og robotteknologiske systemer med direkte anvendelige funktioner til brug i din virksomhed.
  3. Implementér og redefinér nuværende jobs og arbejdsprocesser og omstrukturér organisationen.
  4. Afklar hvilke lovgivningsmæssige krav virksomheden er og vil blive underlagt, og hvorvidt I overholder dem ved indførslen af nye robotteknologier.

Denne Insight er struktureret omkring de fire ovenstående råd, der kan følges som en proces frem mod en implementering af ny robotteknologi. Inden gennemgangen af de fire råd får du en indføring i den robotteknologiske verden og en kort redegørelse for den hidtidige udvikling samt potentialet inden for robotteknologi. 

HVAD ER ROBOTTEKNOLOGI?

Robotbegrebet spænder vidt og dækker over både fysiske robotter, der udfører manuelle opgaver og virtuelle robotter med metoder inden for kunstig intelligens, der med evnen til at indlære, ræsonnere og problemløse, kan udføre kognitive opgaver.

Robotter klassificeres som industrirobotter og servicerobotter, hvor industrirobotter benyttes inden for produktion og distribution af varer. Servicerobotter er langt sværere at definere, og afgrænses derfor ofte som robotter, der udfører opgaver for mennesker eller udstyr – dog ikke inden for produktion og distribution af varer. Servicerobotter kan herudover yderligere opdeles som personlige og professionelle afhængigt af, om de benyttes til personlig brug (f.eks. en støvsuger eller til ældrepleje) eller professionel brug (f.eks. rumrobotter, redningsrobotter, robotbud eller kirurgiske robotter).

UDVIKLING OG VÆKSTPOTENTIALE 

Robotteknologien udvikler sig med høj hastighed. Seneste tal fra International Federation of Robotics ("IFR") viser en rekord i det årlige globale salg af industrielle robotter i 2015 på i alt 254.748 stk. Det udgør en stigning på 59 % sammenholdt med det gennemsnitlige salg i perioden 2010-2015 jf. IFR: "Executive Summary World Robotics 2016 Industrial Robots"På baggrund heraf anslår IFR, at der i 2019 vil være 2,6 millioner aktive industrirobotter i produktionen verden over, dvs. 1 millioner flere end i 2015.




For så vidt angår servicerobotter fastslog IFR i "Executive Summary World Robotics 2016 Service Robots" en stigning i det globale salg af private servicerobotter på 16 % med 5,4 millioner solgte robotter og professionelle servicerobotter på 25 % fra 2014 til 2015. Disse tal indikerer en verdensomspændende automatiseringsudvikling.

Der investeres stort i robotteknologi både i udlandet og i Danmark. I 2015 blev venture capital (VC) -investeringer i robotteknologiske startups fordoblet til hele 587 millioner dollars ifølge en undersøgelse af CB Insight "Robots R'Us: Funding and Deal Activity to Robotics See New Highs in 2015" fra den 23. marts 2016 og Time "Will Robots in the Workplace Destroy Our Future?" fra den 31. marts 2016. Denne fordobling udgør et klart signal om, at robotteknologien kan forvente en accelereret udvikling i takt med, at disse VC-fundede selskaber vokser. Et konkret vidnesbyrd på, at robotteknologien er værd at investere i, fremgår af milliardsalget i maj 2015 af det danske selskab Universal Robots, som er producent for samarbejdende industrirobotter til det amerikanske selskab, Teradyne.



FIRE RÅD TIL HVORDAN DIN VIRKSOMHED KAN UDNYTTE POTENTIALET I ROBOTTEKNOLOGI

1. IDENTIFICÉR DIN VIRKSOMHEDS PROCESSER OG ARBEJDSOPGAVER I FORHOLD TIL AT AFKLARE HVILKE OPGAVEDELE, DER ER LETTE AT AUTOMATISERE

Først og fremmest vil man som leder skulle afdække hvilke arbejdsområder og processer i virksomheden, der kan optimeres ved brug af robotteknologi. 

Robotter på arbejdsmarkedet – hvilke jobområder er i farezonen?

Robotter på arbejdsmarkedet er ikke et nyt fænomen, idet traditionelle industrirobotter i de seneste årtier har fungeret i produktionen hos virksomheder i mange brancher og overtaget såvel fysisk krævende som farlige jobs.

Udviklingen af robotteknologi vil dog på sigt omdefinere langt flere områder og dermed også 'disrupte' arbejdsmarkedet på en helt anden måde end hidtil. Flere udenlandske og danske undersøgelser har gjort et forsøg på at udstikke de jobtyper, der er særligt automatiseringspåvirkelige, og dermed har en høj risiko for at blive helt eller delvist erstattet af robotter. Ifølge en undersøgelse fra 2013 af Frey & Osborne ligger 47 % af amerikanske jobs i højrisikozonen. 

På den korte bane vil lavtlønnede jobs af mere rutinepræget og administrativ karakter inden for disse sektorer automatiseres. 

længere sigt vil robotter mestre mere komplekse opgaver, hvor alle brancher og jobtyper i teorien kan blive udfordret også på kognitive og ikke-rutineprægede jobfunktioner. 



En forsmag på automatisering af videnarbejde er IBM's supercomputer Watson, der med kognitive funktioner på få sekunder kan generere hypoteser, aflæse og analysere store mængder af data og herefter give et velbegrundet svar. Denne rådgivningsteknologi har allerede affødt advokatrobotten Ross, der kommercielt er taget i brug hos visse amerikanske advokatkontorer med henblik på at foretage juridiske undersøgelser, due diligence i forbindelse med virksomhedstransaktioner m.v. Teknologien har også spredt sig til sundhedssektoren, hvor supercomputeren allerede foreslår diagnoser og behandlingsformer.

Omvendt vil jobs, der kræver en høj grad af social og kreativ intelligens, i mindre grad være automatiseringspåvirkelige. Det gælder f.eks. for topchefer og for jobs inden for uddannelsessystemet og kultur og medier. Dette er dog ikke ensbetydende med, at disse jobområder ikke kan automatiseres, idet der allerede ses eksempler på robotter som hjælpelærere i skoler og journalistrobotter. Dem der besidder disse mere videntunge jobs skal i højere grad forholde sig til, hvordan robotteknologi kan anvendes som støttefunktioner i deres jobbeskrivelse. Som leder skal fokus være rettet mod en kontinuerlig tilpasning og optimering af organisationen og de processer den indeholder.

For at kunne forholde sig til det, skal du som leder være opsøgende og nysgerrig i din tilgang til robotteknologi, hvilket leder hen til trin 2. 

2. VÆR NYSGERRIG OG OPMÆRKSOM PÅ NYE ROBOTTER OG ROBOTTEKNOLOGISKE SYSTEMER MED DIREKTE ANVENDELIGE FUNKTIONER

Som leder er det afgørende i hvilket lys, man ser udviklingen inden for robotteknologi. Nysgerrigheden skal derfor gerne understøttes af en positiv tilgang til implementering af robotteknologi i organisationen, så den enkelte leder ser muligheder fremfor udfordringer.

Jobtab eller jobskabelse?

Robotteknologiens reelle påvirkning på arbejdsmarkedet er uforudsigelig, men overordnet kan den opdeles i to perspektiver. Den pessimistiske tilgang anslår, at hele jobs og erhverv vil automatiseres med deraf følgende jobtab og arbejdsløshed. 
Denne betragtning er dog vidt kritiseret og for nylig af OECD og McKinsey, der argumenterer for, at et fokus på hele job og erhverv er misvisende på den korte og mellemlange bane, idet selv job og erhverv i højrisiko for at blive automatiseret vil indeholde arbejdsopgaver, der er svære at automatisere.

Derimod bør fokus snarere være på de enkelte arbejdsopgaver. Ifølge McKinseys "Four fundamentals of workplace automation" fra november 2015 og "Where machines could replace humans - and where they can't (yet)" fra juli 2016 vil op til 45 % af nuværende menneskelige arbejdsopgaver på det amerikanske arbejdsmarked kunne automatiseres ved at inkorporere nuværende robotteknologier, hvilket betyder, at 60 % af alle jobs indeholder omtrent 30 % automatiserbare arbejdsopgaver. Eksempelvis vil 20 % af en CEO's aktiviteter kunne automatiseres af nuværende teknologi og 43 % af de aktiviteter, der tager den finansielle sektors arbejdstid, vil kunne automatiseres. Det skyldes navnlig det store automatiseringspotentiale, der ligger inden for den arbejdsopgave, der består i dataindsamling og -behandling/analyse.

Med afsæt i dette perspektiv argumenterer OECD derfor i en ny undersøgelse "The Risk of Automation for Jobs in OECD Countries" fra maj 2016 for, at kun 9 % af jobs i OECD-lande meget let kan automatiseres og at dette ikke bør ligestilles med jobtab. Argumentet bag er, at arbejdstagere naturligt vil omstille sig ved at skifte til andre arbejdsopgaver, og at et teknologisk skifte også vil generere nye jobs som følge af en øget produktion og efterspørgsel efter folk, der kan programmere, træne, vedligeholde og reparere ny teknologi. 

Højaktuelle eksempler på udnyttelse af teknologi

Et af de områder, der er i høj kurs i disse dage – og enten allerede er kommercielt tilgængeligt eller vil blive det inden for en overskuelig fremtid – er robotter inden for transportsektoren. Det gælder flyvende robotter såsom droner og selvkørende robotter såsom budbringere og biler. 

Luftbårne droner er allerede i brug og har et væld af applikationsmuligheder, der kan anvendes over en lang række sektorer. Droner vil f.eks. kunne anvendes inden for journalistik, facilitere internet og telekommunikation i svært tilgængelige eller fjendtlige miljøer, brand- og redningsarbejde, overvågning, marketing, landbrug m.v. Af denne årsag er markedet for civile droner i eksplosiv vækst og EU-Kommissionen forudsiger, at inden for de næste 10 år vil droneindustrien kunne være ligeså værdifuld som 10 % af luftfartsindustrien, dvs. 15 mia. euro pr. år. jf. Trafikstyrelsens "Fremtidens regulering af civile droner - Rapport fra en tværfaglig gruppe" fra marts 2015 (side 14) og Europa-Kommissionens "Press Release: European Commission calls for tough standards to regulate civil drones" fra april 2014.

Selvkørende budrobotter med levering af pakker og mad er allerede en kommerciel realitet i dag i byer i England, Tyskland og Schweiz. Selskabet bag den aktive robot, Starship Technologies, har anslået, at markedet for udbringning i USA og Europa i dag er et marked med en omsætning på mellem 1.000 og 2.000 milliarder dollars. 

Selvkørende biler
har længe været et varmt emne, men først for nylig er der indgået et direkte samarbejde mellem Google og en bilproducent, Fiat/Chrysler-koncernen. Det betyder, at 100 minivans med selvkørende teknologi skal sendes ud på de amerikanske veje i 2017.

For at kunne skabe lignende succeser som leder, hvad enten resultatet er et fysisk produkt eller en strukturel ændring, er implementeringen i organisation og kultur essentielt for den fremtidige succes.

3. IMPLEMENTÉR OG REDEFINÈR NUVÆRENDE JOBS OG ARBEJDSPROCESSER OG OMSTRUKTURÉR ORGANISATIONEN

I kraft af automatiseringsbølgen står det klart, at visse arbejdsopgaver vil blive overflødiggjort af robotter på arbejdspladsen. Det vil frigive arbejdskapacitet med mulighed for, at den enkelte arbejdstager kan fokusere på arbejde med højere værdiskabelse. Fremadrettet vil der således være større fokus på arbejdsopgaver, der beror på kreativ og social intelligens, herunder kritisk-reflektive kompetencer og evnen til at tænke i sammenhænge på tværs af områder. Et konkret eksempel for selskaber kan være (i) at identificering af særlige salgsteknikker såsom muligheden for krydssalg sker ved automatisering, hvormed sælgere får mere tid til at interagere med kunder og forøge kvaliteten af deres tilbud eller (ii) at finansielle rådgivere på sigt vil bruge mindre tid på at analysere en kundes finansielle situation og mere tid på at forstå deres behov og forklare kreative løsninger, jf. McKinsey: "Four fundamentals of workplace automation" fra november 2015. Nye strukturelle ændringer i implementering af robotteknologi vil dog også kunne medføre en modstand mod forandringer, blandt andet baseret på frygten for, at den enkelte medarbejder står til at miste sit job. En faktor man som leder er nødt til at forholde sig til. 

Ledelsens udfordringer: Ændret organisationsstruktur

Det efterlader ledelsen i den enkelte virksomhed med en ny forpligtelse til at redefinere virksomhedens struktur og identificere nye arbejdsopgaver og -processer for virksomhedens ansatte. Det vil blandt andet stille krav til omskoling af eksisterende ansatte. Denne ledelsesopgave er nødvendig, for at virksomheden bedst kan udnytte det fulde automatiseringspotentiale. McKinsey argumenterer for, at evnen til at ansætte, være chef for og lede mere automatiserede virksomheder samtidig vil udgøre et væsentligt konkurrencedygtigt parameter.

Der er naturligvis forskel på, hvilke krav og hvornår de stilles i den enkelte branche, idet det blandt andet vil afhænge af faktorer såsom eksisterende grad af regulering på området, mængden af ressourcer der investeres og paratheden til at træffe beslutninger.

Ny direktørtitel: 'Chief Robotics Officer'

Et andet aspekt af automatiseringen, der skal tages stilling til på ledelsesniveau, er det ledelsesmæssige ansvar i forbindelse med robotter på arbejdspladsen. Et studie udført af Myria Research forudsiger, at 60 % af selskaber inden for sektorer, hvor robotter og automatisering vil spille en væsentlig rolle, f.eks. produktion, logistik, healthcare og energi, vil have en Chief Robotics Officer ("CRO") i 2025. En CRO skal blandt andet adressere ny teknologi og operationelle udfordringer i relation til samarbejdet mellem mennesker og robotter. 

Modstand mod forandring

Ledelsen i den enkelte virksomhed skal samtidig være bevidst om, at ovenstående eksempler på strategiske og operationelle tiltag kan have den afledte effekt, at medarbejdere frygter at miste deres job. Det er væsentligt, at denne frygt og modstand ikke negligeres, da en vellykket implementering af robotteknologi forudsætter fleksible og omstillingsparate medarbejdere. 

Før der kan ske en omstrukturering og reel implementering af robotteknologi i den enkelte virksomhed, vil det i alle tilfælde være en fordel at afdække, hvorvidt og i hvilken grad virksomheden vil være underlagt lovgivningsmæssige krav. 

4. AFKLAR HVILKE LOVGIVNINGSMÆSSIGE KRAV VIRKSOMHEDEN ER OG VIL BLIVE UNDERLAGT OG HVORVIDT I OVERHOLDER DEM VED INDFØRELSEN AF NYE ROBOTTEKNOLOGIER

En optimal udnyttelse af robotters vækstpotentiale forudsætter en passende juridisk og regulatorisk ramme. En sådan robolaw-ramme er endnu langt fra fastlagt på internationalt, europæisk og nationalt plan. Robotteknologi er forbundet med stor uklarhed, og det tager tid og erfaring at identificere de retlige udfordringer og problemer, som robotteknologi aktualiserer for herefter at udforme den adækvate retlige løsning. 

Den juridiske vinkel på robotteknologi: "robolaw"

EU-plan foreligger i dag en betydelig støtte og finansiering til over 100 projekter inden for robotteknologi. For EU Funded Projects se her. Det kan derfor undre, at der kun foreligger sparsomme lovgivningstiltag i EU på dette område. EU-projektet RoboLaw og Retsudvalgets oprettelse af en arbejdsgruppe om robotteknologi er eksempler på tiltag, hvor udfordringer og muligheder for robotteknologi analyseres med det formål at input i form af anbefalinger skal danne basis for fremtidig regulering på området. Se blandt andet Arbejdsgruppens "Draft Report" med anbefalinger til "Civil Law Rules on Robotics" til EU-Kommissionen fra den 31. maj 2016. Den endelige version må forventes i begyndelsen af 2017, jf. dette interview.

Opgaven er at finde et afbalanceret regelværk, idet for meget regulering kan kvæle innovation, hvorimod manglende regulering efterlader producenter, forbrugere, skadelidte og forsikringsselskaber med usikkerhed og uforudsigelighed. 

Et af de væsentligste spørgsmål inden for robolaw er, i hvilket omfang robotteknologi allerede omfattes af eller udfordrer eksisterende regelanvendelse og herefter i hvilket omfang, der er behov for ny lovgivning. I det følgende beskrives nogle af de overordnede juridiske temaer og udfordringer, som robotteknologi medfører.

IP-rettigheder

Et af de områder, hvor robotter til en vis udstrækning allerede er reguleret, er indenfor IP-retten, idet disse kan nyde beskyttelse inden for ophavs-, varemærke- og patentret. Ifølge Teknologisk Institut er patentering af robotteknologi for industrielle robotter i perioden 2003-2013 tredoblet på globalt plan, hvilket indikerer – foruden en klar vækst inden for robotteknologi – det eksisterende regelgrundlags anvendelighed for robotter. Dette til trods for, at IP-retten ikke eksplicit regulerer robotter. I takt med udviklingen inden for robotteknologi kan det dog vise sig, at der er behov for at udvide eller reducere IP-rettens beskyttelse afhængigt af den konkrete robottype. Her vil en afledt etisk og moralsk diskussion være, om der skal kunne tages patent på kunstig intelligens.

Et andet nærliggende og juridisk uafklaret punkt er, hvorvidt robotter selv er i stand til at producere værker og opfindelser, der kan nyde IP-retlig beskyttelse. Og i givet fald om robotter så bør kunne være selvstændige rettighedshavere. Det kan forekomme formålsløst at tildele en robot sådan en juridisk rettighed.

Kvalitets- og sikkerhedskrav

Visse industrirobotter er i dag allerede dækket af regulering såsom ISO 10218, der blandt andet udstikker specifikke sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af brugere af industrirobotter. Brugen af industrirobotter er kendetegnet ved at ske i kontrollerede og strukturerede rammer af en person, der er trænet i at benytte sig af robotten til en specifik arbejdsopgave og sikkerheden er direkte relateret til maskinfunktionen. 

I modsætning hertil står servicerobotter, der oftest benyttes under langt mere ustrukturerede rammer, hvor personer benytter dem til flere opgaver, og sikkerheden typisk afhænger af interaktionen mellem mennesket og robotten. I takt med at servicerobotter rykker ind på hospitaler, private hjem, forretninger m.v. må det forventes, at der skal ske en ny og passende regulering af sikkerhedsforanstaltninger inden for de givne områder.

Et højaktuelt eksempel er selvkørende biler, der må forventes at afføde nye specifikke regler om blandt andet tekniske standarder og inspektioner, kørekort og trafikregler.

Juridisk ansvar for en robots handling eller undladelse

En væsentlig problemstilling forbundet med robotteknologi er, at skadevolder ikke umiddelbart kan identificeres. Højaktuelle eksempler er ansvarsplaceringen, hvis en førerløs bil kører et menneske ned eller en kirurgisk robot forvolder skade, idet den hackes, funktionssvigter eller blot fejler i at udføre operationen som en menneskelig læge ville have gjort.

I vores eksisterende retssystem har robotter endnu ikke retsevne og kan derfor ikke stilles til ansvar for dets skadevoldende handlinger eller undladelser. Det er derfor nærliggende, at et erstatningsansvar potentielt vil henføres til ejeren eller føreren af robotten som følge af manglende tilsyn eller til producenten af robotten ud fra regler om produktansvar. I relation til et produktansvar er det afgørende at vurdere, om robotter udgør 'produkter' og herefter om produktansvarsreglerne er tilstrækkeligt dækkende. Det kan selvsagt ikke besvares klart, når robotbegrebet ikke i dag er klart defineret, men principielt kan det omfatte både hard- og software, være bemandet og ubemandet osv. Jf. Andrea Bertolini fra University of Pisa i sit oplæg "Liability and Risk Management in Robotics" til høringen i EU-Parlamentet den 21. juni 2016. Se hele høringen og et referat af devæsentligste pointer.

I takt med at robotter bliver mere autonome, udvikler evnen til "at lære selv" og på sigt endda agerer med "følelser", må det forventes, at helt nye ansvarsregler skal i spil. Her skal spørgsmålet om robotters selvstændige retsevne således også adresseres.

Persondatasikkerhed

Robotter vil også øge mængden af indsamling og spredning af data med et potentielt krav om overholdelse af persondatasikkerhedsregler. Det er dog nærliggende, at denne regulering skal justeres og præciseres i relation til robotter, idet det f.eks. ikke altid er klart, på hvis vegne en robot behandler personoplysninger og til hvilket formål. Det vil i særdeleshed være aktuelt for autonome robotter. Det vil medføre usikkerhed om, hvordan producenter og brugere af robotter rent praktisk overholder regler om persondatasikkerhed.

Problemstillingen er allerede relevant i dag med droner, der indsamler og registrerer persondata til senere benyttelse til f.eks. et kontrolformål. Dette rejser en række konkrete spørgsmål som f.eks. ud fra proportionalitetsprincippet, når myndigheder og virksomheder benytter droner til at overvåge store områder. Her er der nærliggende risiko for, at der indsamles persondata, der er uden egentlig relation til formålet f.eks. om personer på arealer, der ligger tæt på dem, der begrunder overvågningen. Se mere herom i Peter Blumes "Droner og persondataret" i Juristen nr. 1, 2015 side 5.

Dansk lovgivning er allerede vedtaget for visse "robotter"

På nationalt plan er der dog allerede taget konkrete skridt i retningen af regulering af robotter. Senest ved vedtagelsen den 1. juli 2016 af "Lov om aktiviteter i det ydre rum" og af mindre verdensfjern karakter, en regulering af mindre civile droner i Luftfartsloven. 

Den nye regulering af mindre civile droner, dvs. droner med vægt på op til 25 kg og med en lav flyvehøjde under 150 meter, retter sig mod en meget bred brugerkreds ved både at dække professionel og privat anvendelse. Den er således relevant for journalisten, der foretager en videooptagelse til brug for en TV-udsendelse, kommunen der miljø- eller naturovervåger såvel som privatpersonen, der flyver en drone i sin fritid. Reguleringen udstikker operative krav til, hvor de mindre droner må flyve, samt kompetencekrav og ansvar for føreren, og sigter samtidig på at imødegå nye udfordringer inden for personsikkerhed, hensyn til privatlivets fred og sikringshensyn (terrorbekæmpelse, smugling m.v.). Reglerne forventes at skulle tilpasses og opdateres i takt med den teknologiske udvikling og et ventet EU-regelsæt om 3 år på området. Det ses f.eks. ved, at det er hensigten, at droner til professionel brug i bymæssigt område skal bære en elektronisk identifikation ("nummerplade"), når teknologien hertil er udviklet. 

KROMANN REUMERTS RÅDGIVNING

De fire ovenstående råd i denne Insight udgør forslag til en proces frem mod en implementering af ny robotteknologi i din virksomhed. Det kan være en fordel at benytte sig af disse råd som pejlemærker på et område, der er præget af dynamik og stor hastighed, og som skærper virksomheders opgave i at holde sig opdateret og omstillingsparate. 

Kromann Reumert holder skarpt øje med udviklingen af robotteknologi og med en indsigt i såvel eksisterende som kommende lovgivning kan Kromann Reumert klæde din virksomhed på til at identificere og imødegå juridiske udfordringer og problemstillinger, der kan opstå i kølvandet på introduktion af ny robotteknologi i din virksomhed. 
 

ALLE INSIGHTS

DEN NYE LOV OM FORRETNINGS­HEMMELIGHEDER – TI TING DU SKAL VIDE OM DEN NYE LOV

Den 9. juni 2018 trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed? I denne insight får du et hurtigt overblik over ti ting, du skal vide om den nye lov.