November 2017
Statsstøttereglerne ændrer sig hastigt, og der kommer løbende ny praksis, som ændrer den juridiske virkelighed for både myndigheder og virksomheder. I denne Insight fremhæver vi, hvad du skal være særligt opmærksom på, og vi giver vores konkrete anbefalinger til håndteringen af statsstøtteretlige udfordringer. Endelig giver vi et overblik over det efterhånden omfattende regelsæt, der gælder på området. 
 
Mange virksomheder og offentlige myndigheder håndterer løbende forhold og processer, der er omfattet af statsstøttereglerne. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvornår der kan opstå en statsstøtteretlig problemstilling. Det er ikke altid oplagt, hvis man ikke har et nærmere kendskab til reglerne.

 

 

Overblik over reglerne

I Danmark findes der to sæt statsstøtteregler:
 
  1. Konkurrencelovens kapitel 3a, §§ 11 a-c (”DK-reglerne”).
  2. Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), artikel 107-109 (”EU-reglerne”).
 
I forlængelse af EU-reglerne er der også udstedt en række regulativer og ”soft law”, som regulerer området. Statsstøtteretten er karakteriseret ved en høj grad af sektorspecifik regulering, så hvad der gælder for én sektor, gælder ikke nødvendigvis også for en anden. 
 
Der gælder sektorspecifikke regler for blandt andet:
 
  • Den finansielle sektor
  • Landbrug
  • Bredbånd
  • Public service broadcasting-virksomhed (radio og TV)
  • Kul- og stålindustrien
  • Elektricitet
  • Fiskeri og akvakultur
  • Post
  • Transport (luft, vand, tog, vej), motorkørertøjer og skibsbyggeri

Inden for visse sektorer findes der også eksplicitte undtagelser til statsstøttereglerne. Undtagelserne har forrang for de generelle statsstøtteregler. Der gælder også et par generelle undtagelser, som vi kommer tilbage til.
 
Hvorvidt det er DK-reglerne eller EU-reglerne, der skal anvendes, afgøres af, hvorvidt den pågældende støtteforanstaltning har samhandelspåvirkning. I praksis fortolkes dette begreb ganske vidtgående. Det betyder, at der skal meget lidt til, før en støtteforanstaltning anses for at have samhandelspåvirkning og dermed er omfattet af EU-reglerne. Det betyder, at det i langt de fleste tilfælde er EU-reglerne, der anvendes.

 

EU-reglerne 

Ifølge EU-reglerne skal støtteforanstaltninger anmeldes og godkendes, før de lovligt kan vedtages og ydes. Der gælder dog visse undtagelser hertil, som vi gennemgår senere. Når EU-reglerne anvendes, er udgangspunktet derfor, at der ikke kan ydes støtte uden forudgående godkendelse fra Europa-Kommissionen. Det er den støtteydende myndighed, der har ansvaret for at anmelde støtteforanstaltningen og få den godkendt. EU-reglerne håndhæves af Europa-Kommissionen.
 
Når en støtteforanstaltning er anmeldt, foretager Europa-Kommissionen en vurdering af, hvorvidt støtten er forenelig med det indre marked. Forenelighedsvurderingen er helt central for statsstøtteretten, da vurderingen afgør, om støtten erklæres forenelig og dermed tillades eller uforenelig og dermed forbydes.
 
En godkendelse sker som udgangspunkt efter en konkret vurdering, men støtte kan også godkendes som en samlet støtteordning (et såkaldt ”scheme”). I så fald bliver der i godkendelsesbeslutningen opstillet en række kriterier, som fremtidige konkrete støttetildelinger under ordningen skal overholde, for at den tildelte støtte anses som lovligt ydet.
 
Oftest indledes anmeldelsesproceduren med en såkaldt ”prænotifikationsfase” (der typisk varer op til to måneder). Efter anmeldelsen er indgivet, følger en foreløbig undersøgelsesfase (der typisk også varer op til to måneder). Hvis Europa-Kommissionen herefter beslutter at indlede en formel undersøgelsesfase, kan denne som udgangspunkt vare op til 18 måneder, men der er set eksempler på, at forløbet kan vare endnu længere. Fristerne er indikative, og hvis der kommer klager, kan processen strække sig endnu længere.

 

Hvis en myndighed yder støtte uden at anmelde det til og få det godkendt hos Europa-Kommissionen, er der tale om ulovlig statsstøtte. Bemærk her forskellen på termerne ulovlig statsstøtte (som er situationen, hvor støtte ydes uden fornøden anmeldelse og godkendelse) og uforenelig statsstøtte (som er støtte, der efter anmeldelse og vurdering ikke anses som foreneligt med markedet og derfor ikke kan godkendes). Selvom der er tale om en væsentlig forskel, bliver termerne ofte forvekslet i praksis og brugt i flæng.

  

DK-reglerne

I modsætning til EU-reglerne kræver DK-reglerne ikke forudgående godkendelse af støtte. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog mulighed for efterfølgende at udstede et påbud om at bringe en støtteforanstaltning til ophør, eventuelt ved tilbagebetaling. DK-reglerne håndhæves af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
 
Eftersom EU-reglerne anvendes på størstedelen af støtteforanstaltningerne, har DK-reglerne et yderst begrænset anvendelsesområde. I sager, der er underlagt DK-reglerne, er det muligt at foretage en frivillig anmeldelse og derved anmode om en såkaldt ikke-indgrebserklæring fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. En sådan erklæring betyder, at en støtteforanstaltning ikke anses for at have til formål eller følge at forvride konkurrencen, og at der derfor ikke vil være grundlag for at udstede et påbud. For at undgå risikoen for et påbud kan myndigheden derfor ofte med fordel søge en sådan afklaring, før støtten tildeles.

 

 

Hvad skal man være særligt opmærksom på som...

… støtteydende myndighed

Tidlig vurdering og overholdelse af statsstøttereglerne
Det er vigtigt tidligt i den politiske tildelingsproces at få afklaret, om et tiltag udgør statsstøtte, og efterfølgende om der er anmeldelsespligt. Når det er klarlagt, er det også vigtigt at foretage en forenelighedsvurdering, så man undgår f.eks. at give indirekte støttetilsagn i medierne eller lignende, inden det er afklaret, om der overhovedet kan ydes statsstøtte.
 
Et praktisk eksempel kunne være at undersøge, om vilkårene ved at stille offentligt ejede lokaler til rådighed eller garantere for et lån går videre, end hvad modtageren ville kunne opnå på et fungerende marked. Hvis det er tilfældet, kan tiltaget udgøre statsstøtte. Det kan også være relevant at undersøge, om tiltaget kan risikere at få negative konsekvenser for nogle af modtagerens konkurrenter eller for konkurrencen som helhed.
 
Erhvervsministeriet har udgivet en Statsstøttehåndbog,  som er et nyttigt redskab til at styre de mange processer og vurderinger, der er knyttet til at yde statsstøtte. Det er væsentligt at nævne, at den støtteydende myndighed har det fulde ansvar for at anmelde støtteforanstaltningen. Det kræver en vis indsigt i det system, Europa-Kommissionen anvender til sådanne registreringer.
 
Muligt modsætningsforhold til staten for kommuner og regioner. Tilbagebetalingskrav tilfalder efter DK-reglerne statskassen, så det er væsentligt at gøre sig klart, at man som kommunal eller regional støtteyder til en vis grad har et modsætningsforhold til staten i tilfælde, hvor en støtteforanstaltning risikerer at skulle tilbagebetales.
 
Reglen om, at tilbagebetaling skal ske til statskassen, er indført for relativt nylig, og formålet har været at undgå tildeling af kommunal og regional støtte uden behørig forenelighedsvurdering og overholdelse af statsstøttereglerne. Det har altså fra lovgivers side været intentionen at skabe et økonomisk incitament for alle støtteydende myndigheder til at overholde reglerne. 
 
Forholdet til kommunalfuldmagten
Støtte, der er omfattet af DK-reglerne, og som anses for lovlig i henhold til kommunalfuldmagten, kan ikke påbydes ophørt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I praksis forelægger kommuner og regioner derfor ofte påtænkte støtteordninger for Statsforvaltningen, der herefter udtaler sig om støttens lovlighed og forenelighed, herunder særligt reglerne om kommunalfuldmagten, for så vidt støtten ydes af kommuner. Situationen kan dog være en anden, hvis EU-reglerne finder anvendelse.

 

... støttemodtager

Risikoen for tilbagebetaling
Krav om tilbagebetaling af statsstøtte kan skade den støttemodtagende virksomhed ganske betragteligt. Det vil ikke mindst være tilfældet i situationer, hvor støtten er ydet indirekte (f.eks. ved at stille lokaler til rådighed), da der i sådanne tilfælde vil ske en stor likviditetsbelastning, uden at der er modtaget en direkte kontant støttetildeling, som dette beløb kan ”dækkes ind” af. I værste fald kan et tilbagebetalingskrav med renter og renters rente have fatale konsekvenser for en virksomhed. 

 

Det er derfor i høj grad i den støttemodtagende virksomheds interesse at sikre sig, at et tilbud om støtte rent faktisk overholder statsstøttereglerne. Det kan både gøres ved at søge sagen oplyst med den støtteydende myndighed, men også ved at foretage en selvstændig juridisk og økonomisk vurdering af forholdene, på samme måde som den støtteydende myndighed bør gøre.
 
Risikoen for, at myndigheden reelt placerer risikoen på virksomheden, er til dels mindsket med de nye tilbagebetalingsregler, men der består stadig en reel risiko for den støttemodtagende virksomhed, som bør afdækkes.
 
Forhold omkring offentlige omtale
Det kan i mange tilfælde være relevant for den støttemodtagende virksomhed at overveje forhold omkring offentlig omtale, inden man takker ja til eller indgiver ansøgning om støtte. Som udgangspunkt er der intet i vejen for at modtage lovlig og forenelig støtte, men en tur i pressen kan ofte tage uventede drejninger, og her er den bedste løsning ofte at håndtere situationen så tidligt i processen som muligt. Værre står det naturligvis til, hvis man efterfølgende bliver mødt med klager over støtten eller endnu værre med et tilbagebetalingskrav. Også i disse situationer er en velovervejet håndtering af sagens offentlige forhold, herunder håndtering af pressen mv., nødvendig.
 
Tidlig og politisk håndtering
Det kan som støttemodtager ofte være fordelagtigt at påvirke den politiske proces på et tidligt tidspunkt, så en støtteforanstaltning kan tilrettelægges på bedst mulig vis, og risikoen for klager kan minimeres.

 

… klager

Undersøgelser inden indgivelse af klage
Typisk vil en virksomhed overveje at indgive en klage, hvis den er eller forventer at blive negativt påvirket af en støtteforanstaltning til en anden virksomhed. Inden en klage indgives, bør man overveje, hvordan man bedst muligt kan dokumentere sin klage, herunder en økonomisk analyse af den konkrete påvirkning på egen virksomhed samt en juridisk vurdering af sagen og klagegrundlaget i sin helhed.
I praksis kan den økonomiske analyse fokusere på at vise, hvordan støttetiltaget gennem en negativ effekt på egen virksomhed og eventuelle øvrige virksomheder vil hæmme konkurrencen og føre til f.eks. ringere produktudvalg, højere priser, langsommere produktudvikling og færre virksomheder på markedet. Noget, der alt sammen kan være til skade for forbrugerne.
 
Tidlig og politisk håndtering
Som klager giver det ofte rigtig god mening at håndtere et statsstøtteretligt problem så tidligt som muligt. Ved at påvirke den politiske proces tidligt, kan eventuelle uklarheder om en støtteforanstaltnings lovlighed og forenelighed blive afklaret, og en eventuel uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning kan blive undgået.

 

 

Vores konkrete anbefalinger til...

… støtteydende myndigheder

  1. Overvej om igangværende støtteordninger kan være omfattet af statsstøttereglerne.
  2. Vær opmærksom på, om der kan ydes støtte under undtagelserne.
  3. Vær opmærksom på, at et eventuelt tilbagebetalingskrav risikerer at gå til statskassen og ikke tilbage til den støtteydende myndighed.

… støttemodtagere

  1. Foretag en selvstændig undersøgelse af, om en støtte foranstaltning er omfattet af statsstøttereglerne, og overvej at indlede en dialog med den støtteydende myndighed om det mest hensigtsmæssige design af støtten.
  2. Vær opmærksom på risikoen for tilbagebetaling af støtten. Du kan risikere at skulle gennemføre et projekt, selvom støtten forsvinder.
  3. Overvej mediehåndtering i tilfælde af kritik i pressen.

… klagere

  1. Overvej, om der skal tages kontakt til én eller flere myndigheder om den pågældende støtte foranstaltning.
  2. Sørg for at sikre grundig dokumentation for støttens påvirkning af din egen og andres virksomheder, herunder økonomisk, og overvej at anmode om aktindsigt.
  3. Vær opmærksom på, at en klagesag kan være langvarig.


CENTRALE STATSSTØTTEREGLER

Statsstøttereglerne er både omfattende og komplekse. Vi har derfor udvalgt en række af de mest centrale regler. Find en kort gennemgang af reglerne her. Da det oftest er EU-reglerne, der bliver anvendt, er det dem, vi tager udgangspunkt i.

 

 

Hold dig opdateret

Der sker rigtig meget på det statsstøtteretlige område, og det kan være vanskeligt at holde sig ajour. Vi udgiver løbende et statsstøtteretligt nyhedsbrev, hvori vi omtaler ny lovgivning, ny praksis, nye tendenser mv., der er særligt relevante set fra en dansk synsvinkel. Nyhedsbrevet udkommer på både dansk og engelsk, og du kan tilmelde dig her.

 

 

Vores rådgivning

Kromann Reumert har en række af landets førende specialister inden for statsstøtteret. Vi har bred erfaring med at repræsentere både støtteydende myndigheder, støttemodtagere og klagere inden for en lang række af sektorer. Vores erfaring omfatter også den politiske interessevaretagelse samt håndtering af mediemæssige forhold om en given sag, ligesom vi har økonomiske eksperter med stor erfaring, der understøtter de økonomiske aspekter af en statsstøttesag. Hvis du har nogen spørgsmål i forlængelse af denne Insight eller til en konkret støtteordning, så er du altid velkommen til en uformel drøftelse.  

ALLE INSIGHTS

DEN NYE LOV OM FORRETNINGS­HEMMELIGHEDER – TI TING DU SKAL VIDE OM DEN NYE LOV

Den 9. juni 2018 trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed? I denne insight får du et hurtigt overblik over ti ting, du skal vide om den nye lov.