Juni 2018
Den 9. juni 2018 trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed? I denne insight får du et hurtigt overblik over ti ting, du skal vide om den nye lov. 

1. Bedre overblik

Loven om forretningshemmeligheder er baseret på et EU-direktiv, der skal styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af EU.

I Danmark har reglerne om forretningshemmeligheder (som før blev kaldt erhvervshemmeligheder) indtil nu været spredt ud over en række love og regelsæt. Én af tankerne bag den nye lov er, at reglerne skal samles ét sted, så det bliver lettere for virksomheder at få et overblik over reglerne, og hvordan de kan håndhæve deres rettigheder.

Mange regler er ganske rigtigt blevet samlet i den nye lov, men vi kommer stadig ikke uden om (også) at skulle forholde os til reglerne om industrispionage i straffeloven, god markedsføringsskik efter markedsføringsloven, ansættelsesklausulloven og i visse tilfælde retsplejeloven.

 

2. Nyt begreb: Forretningshemmeligheder

Den nye lov definerer, i modsætning til tidligere, hvad der forstås ved en forretningshemmelighed. Der er tre betingelser, som alle skal være opfyldte. 

Oplysningerne skal:

  • være hemmelige
  • have (handels)værdi
  • være underkastede rimelige hemmeligholdelsesforanstaltninger.

Det er de samme betingelser, som de danske domstole hidtil har brugt i retspraksis, så selve begrebet 'forretningshemmelighed' indeholder intet nyt. Det nye er, at betingelserne nu står i loven.

 

3. Usikker beskyttelse af mundtlige oplysninger?

Lovens ordlyd lægger sig i mange tilfælde tæt op ad direktivet. Det gælder bl.a. bestemmelsen i § 4, stk. 1 om, hvornår en forretningshemmelighed er erhvervet ulovligt:

 

Erhvervelse af en forretningshemmelighed uden forretningshemmelighedshaverens samtykke betragtes som en ulovlig handling, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved:

  1. uautoriseret adgang til, tilegnelse af eller kopiering af dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der lovligt kontrolleres af forretningshemmelighedshaveren, og som indeholder en forretningshemmelighed, eller som en forretningshemmelighed kan udledes af, eller

  2. enhver anden adfærd, der under de givne omstændigheder betragtes som i strid med redelig erhvervspraksis.

Første del af bestemmelsen opregner udelukkende forretningshemmeligheder, der er fikseret enten fysisk eller elektronisk. Det står i forarbejderne til loven, at mundtlige anvisninger på, eksempelvis hvordan et arbejde udføres, ikke er omfattede. Der er derfor en usikkerhed om, hvorvidt en forretningshemmelighed, der kun findes i mundtlig form, er beskyttet mod uretmæssig brug og videregivelse, hvis der ikke er indgået en aftale om det. En formålsfortolkning og det upræcise kriterium om 'redelig erhvervspraksis' må dog antages at føre til, at mundtlige hemmeligheder også kan være beskyttede.

 

4. Er tekniske tegninger, tilbud mv. dårligere beskyttede end før?

Det er også usikkert, om den nye lov, i samme grad som tidligere, beskytter eksempelvis tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller, tilbud og lignende mod uretmæssig brug og videregivelse. 

I nogle tilfælde vil disse oplysninger ikke nødvendigvis være forretningshemmeligheder i lovens forstand, fordi betingelsen om at oplysningerne skal være hemmelige ikke er opfyldt – oplysningerne skal netop ofte bruges uden for virksomhedens sfære, f.eks. fordi hele eller dele af produktionen varetages af en eller flere underleverandører. Markedsføringsloven indeholdt derfor en særregel om, at disse oplysninger var beskyttede, selvom de ikke opfyldte betingelserne for at være erhvervshemmeligheder.

Det står ganske vist i forarbejderne til den nye lov, at loven viderefører den retstilstand, som gjaldt efter særreglen. Det kan dog muligvis blive vanskeligt at overbevise en dommer om at se bort fra, at beskyttelsen i § 4 efter sin ordlyd konsekvent er knyttet op på, at der er tale om en forretningshemmelighed – og altså implicit at bl.a. betingelsen om, at oplysningerne er hemmelige, er opfyldt.

 

5. Ny 6-månedersfrist

Som noget helt nyt indfører den nye lov en frist på seks måneder for at indgive en sag til domstolene om midlertidigt eller endeligt forbud eller påbud, tilbagekaldelse, fratagelse af den krænkende egenskab og/eller tilintetgørelse.

Fristen begynder dog først at løbe, når den virksomhed, der ejer forretningshemmeligheden, har fået et sådant kendskab til krænkelsen, at virksomheden har tilstrækkeligt grundlag til at indlede sagen. På grund af usikkerheden om, hvornår fristen rent faktisk begynder at løbe, vil det i mange tilfælde være et oplagt stridspunkt under en retssag.

Som virksomhed er det derfor vigtigt på forhånd at have lagt en god strategi for håndtering af sager om forretningshemmeligheder, så forløbet med f.eks. indsamling af dokumentation, beslutningsprocessen i forhold til et evt. sagsanlæg, forhandlinger med krænkeren osv. er effektivt og gør det muligt at overholde fristen.

Forarbejderne til loven siger intet om, hvorvidt det er muligt at aftale sig ud af fristen, f.eks. i almindelige ansættelses- eller samarbejdsaftaler eller ved at indgå en suspensionsaftale. Det er derfor usikkert, om det vil blive accepteret af domstolene.

Man kan også forestille sig, at domstolene vil skulle tage stilling til, om det, efter udløbet af 6-månedersfristen, fortsat er muligt at indgive en sag med påstand om erstatning og/eller godtgørelse eller f.eks. anerkendelse af, at der er sket en krænkelse – men altså uden påstand om eksempelvis forbud, påbud eller tilbagekaldelse.

 

6. Bliver det nemmere at opnå et midlertidigt forbud eller påbud?

Det er ikke længere retsplejelovens regler, der afgør, om domstolene kan udstede et midlertidigt forbud eller påbud i sager om forretningshemmeligheder. Betingelserne for at få udstedt et midlertidigt forbud eller påbud står nu i den nye lov og er – i hvert fald ud fra ordlyden – anderledes, end de betingelser vi kender fra retsplejeloven.

Ifølge retsplejeloven er det bl.a. en betingelse, at virksomheden kan sandsynliggøre, at virksomhedens ret vil forspildes, hvis virksomheden skal gennemføre en almindelig retssag. Sagt med andre ord: At virksomheden vil lide uoprettelig skade, hvis der ikke træffes en hurtig afgørelse. Denne betingelse er udeladt i den nye lov om forretningshemmeligheder. Ifølge forarbejderne skyldes det, at betingelsen er strengere end reglerne i EU-direktivet.

Umiddelbart giver loven og forarbejderne derfor indtryk af, at det er blevet lettere at opnå et midlertidigt forbud eller påbud. Der står dog samtidig i loven, at domstolene bl.a. skal tage hensyn til parternes interesser, konsekvenserne af krænkelsen og de konsekvenser det kan få, hvis anmodningen om forbud eller påbud efterkommes eller afvises. Spørgsmålet er derfor, om domstolene så ikke netop vil være tilbøjelige til at foretage samme afvejning som hidtil.

 

7. Midlertidig udlevering af formodet krænkende varer

I sager om midlertidig forbud eller påbud er det, som noget nyt, blevet muligt at kræve, at de varer, som krænker en virksomheds forretningshemmelighed, bliver udleverede. Tidligere var det kun muligt at kræve udlevering i sager om endelige (i modsætning til midlertidige) forbud og påbud.

 

8. Bedre muligheder for erstatning og godtgørelse

For at få erstatning for krænkelse af en forretningshemmelighed har det hidtil været en betingelse, at virksomheden kan påvise størrelsen af sit tab – hvilket ofte er vanskeligt. Med den nye lov får virksomhederne mulighed for at inddrage den fortjeneste, som krænkeren har opnået, når erstatningen skal gøres op. Det betyder, at det vil være muligt for en virksomhed at få en erstatning, der er større end det tab, virksomheden kan dokumentere. Det er dog stadig et krav, at virksomheden i det mindste kan sandsynliggøre, at virksomheden rent faktisk har lidt et tab.

Loven giver også mulighed for, at virksomheden kan få tildelt en godtgørelse ved siden af erstatningen, der tager højde for den ikke-økonomiske skade, som virksomheden er blevet påført.

De nye regler bryder til dels med de sædvanlige retsprincipper i dansk ret og implementerer i stedet et system, der har store ligheder med immaterialretlige principper.

 

9. Meget er, som det plejer at være

På mange punkter er reglerne om forretningshemmeligheder, som vi kender dem i forvejen. I forarbejderne til loven er det eksempelvis tydeligt beskrevet, at der ingen ændringer er i forhold til:

 

  • medarbejderes adgang til f.eks. at bruge almindelig brancheindsigt eller generel erhvervserfaring ved jobskifte 
  • muligheden for at aftale ansættelsesklausuler
  • medarbejderes grundlæggende rettigheder til ytrings- og informationsfrihed, f.eks. whistleblowing
  • bevissikring. Undervejs i lovgivningsprocessen blev det opgivet at lade de særlige bevissikringsregler for immaterialretssager gælde for sager om forretningshemmeligheder.

 

10. Hvad skal jeg gøre?

Langt hen ad vejen indebærer den nye lov om forretningshemmeligheder ingen ændringer. Loven er dog en god anledning til at gå din virksomheds håndtering af forretningshemmeligheder efter i sømmene. 

I kan eksempelvis genbesøge jeres: 

 

  • interne forretningsgange – er virksomhedens foranstaltninger til hemmeligholdelse tidssvarende og tilstrækkelige?

  • ansættelses- og samarbejdsaftaler – har virksomheden en systematisk tilgang til at beskytte forretningshemmeligheder aftalemæssigt? Bør ansættelses- og samarbejdsaftaler og evt. enkeltstående fortrolighedsaftaler tilpasses, så de sikrer mundtlige informationer, tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller, tilbud mv.? 

  • strategi for håndtering af sager om forretningshemmeligheder – har virksomheden en god strategi, og skal den evt. strammes op i lyset af den nye 6-månedersfrist?

Vi hjælper med løsninger og klare råd

Kromann Reumert har indgående erfaring med at rådgive om håndtering af forretningshemmeligheder inden for alle brancher. Vi kan hjælpe dig og din virksomhed godt og sikkert på vej, når I vil sikre, at jeres forretningshemmeligheder er beskyttet bedst muligt. Vi står klar til løbende sparring og rådgivning, håndtering af retssager, uddannelse og foredrag.

ALLE INSIGHTS

DEN NYE LOV OM FORRETNINGS­HEMMELIGHEDER – TI TING DU SKAL VIDE OM DEN NYE LOV

Den 9. juni 2018 trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed? I denne insight får du et hurtigt overblik over ti ting, du skal vide om den nye lov.