December 2019
I denne insight ser vi tilbage på et 2019, der må betegnes som et begivenhedsrigt år inden for kapitalmarkedsområdet. Vi sætter fokus på prospektforordningen, der pr. 21. juli 2019 fuldt ud erstattede de danske prospektregler. Formålet med prospektforordningen er blandt andet at lette adgangen til at rejse kapital på de europæiske markeder ved at forsimple og lempe prospektkravene, men opfylder den nye forordning nu også det? Det var også i 2019 ESMA påbegyndte en revision af markedsmisbrugsforordningen (MAR). MAR har været gældende i snart 3,5 år og er et regelsæt, som udstederne konstant er i kontakt med. Vi samler også op på insiderlister og Finanstilsynets nye praksis om offentliggørelse af ledelsens handler. Endelig bød 2019 på nye regler om vederlagspolitik og vederlagsrapport. Læs med i denne insight og bliv opdateret på det forgangne år og forbered dig på det nye.

PROSPEKTFORORDNINGEN

Prospektforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129) (Prospektforordningen) har været gældende i Danmark fuldt ud siden den 21. juli 2019. Sammen med to delegerede forordninger (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/980 og forordning (EU) 2019/979) udgør Prospektforordningen nu det regelgrundlag, som danske prospekter skal udarbejdes på basis af, herunder hvornår der er pligt til at offentliggøre et prospekt, indhold og opbygning af prospektet osv. 

Hensigten med Prospektforordningen var blandt andet at forenkle og lempe prospektkravene for derved at lette muligheden for at rejse kapital på de europæiske markeder. I Danmark hævede man eksempelvis tærskelgrænsen for offentliggørelse af prospekt ved offentligt udbud til 8 mio. euro, og "10 %"-undtagelsen blev generelt hævet til "20 %", således at udstedere kan notere nye aktier, der udgør under 20 % af den eksisterende noterede aktiekapital, uden at offentliggøre et prospekt (forudsat at man ikke samtidig foretager et offentligt udbud, der er prospektpligtigt).

 

Vi forventer fortsat, at netop 20 %-undtagelsen vil have en betydning og blive udnyttet i praksis, eksempelvis i forbindelse med rettede emissioner. Dog er vi stadig afventende over for, om de nye regler reelt kommer til at lette adgangen til kapital i EU. En sådan nedbrydning af adgangsbarrierer vil formentlig kræve en mere omfattende revidering af prospektregimet, hvor fokus særligt bør være på, hvordan de meget dyre processer, der relaterer sig til udarbejdelsen af prospekter, kan gøres mindre omkostningstunge. En anden afgørende faktor vil formentlig stadig være, at prospekter også fremover vil blive udarbejdet med henblik på at imødekomme amerikanske investorers (og emissionsbankernes) forventninger. 

 

Hvis du vil vide mere om Prospektforordningen, kan du her læse det nyhedsbrev, hvor vi beskrev de væsentligste ændringer af prospektreglerne. 

Indholdskrav til prospekter

Et prospekt skal indeholde bestemte oplysninger afhængig af hvilket finansielt instrument, der udbydes, og om instrumentet skal optages til handel og officiel notering. Kravene til indholdet af prospektet er fastlagt i Prospektforordningen og i forordning (EU) 2019/980, inklusiv bilagene hertil, og er i høj grad en videreførelse af de hidtidige prospektregler. I relation til for eksempel regnskabsoplysninger er kravene på nogen områder dog ændrede:

 

  • Udvalgte regnskabsoplysninger. Der skal ikke længere være et afsnit med udvalgte regnskabsoplysninger (nøgletal) i prospektet efter de nye prospektregler. Oplysningerne vil i forvejen fremgå af afsnittet om gennemgang af udsteders drift og regnskaber (OFR-afsnittet), ligesom prospektresuméet også vil indeholde udvalgte regnskabsoplysninger, og derfor har man valgt ikke at videreføre kravet.

  • Fremadrettet finansiel information (PFI). Der er med de nye prospektregler ikke længere krav om, at revisor skal afgive en erklæring om grundlaget for udsteders fremadrettede finansielle information (forecasts etc.). Ledelsen skal dog stadig erklære sig om den fremadrettede information, herunder de væsentligste forudsætninger, som den fremadrettede finansielle information er baseret på.

  • Proforma tal. Kravet om, hvornår der skal udarbejdes proforma regnskabsoplysninger, er blevet videreført med de nye prospektregler. Således skal der som udgangspunkt fortsat inkluderes proforma regnskabsoplysninger i prospektet, inklusiv en erklæring fra revisor om proforma tallene, hvis der efter sidste periode, hvor der er aflagt regnskab, er sket en "væsentlig bruttoændring" af udsteders virksomhed, eksempelvis fordi udsteder har foretaget et opkøb eller et frasalg. En "væsentlig bruttoændring" defineres som en variation på over 25 % i forhold til en eller flere indikatorer for størrelsen af udsteders virksomhed.

    European Securities and Markets Authority (ESMA) udsendte i juli 2019 et Consultation Paper over vejledning om indholdskrav i prospekter. Vejledningen er en opdatering af anbefalinger, som ESMA's 'forgænger', CESR, udstedte om de tidligere prospektkrav, og viderefører (med enkelte præciseringer) langt størstedelen af anbefalingerne eller ESMA's Q&A's om prospektdirektivet. Proforma regnskabsoplysninger er dog et område, hvor der i Consultation Paper lægges op til at skærpe praksis.

    I forhold til flere transaktioner var udgangspunktet efter de gamle prospektregler, at der ikke var pligt til at udarbejde proforma regnskabsoplysninger i det tilfælde, hvor flere transaktioner sammenlagt, men ikke individuelt, udgjorde en væsentlig bruttoændring, ligesom der også kun skulle rapporteres om den ene transaktion, der medførte 25 %-variationen, og ikke de øvrige mindre transaktioner, medmindre markedet ved at undtage proforma tal dermed blev misinformeret. Det foreslås i ESMA's Consultation Paper at "vende udgangspunktet om". Herefter vil der som udgangspunkt skulle udarbejdes proforma tal, hvis flere transaktioner sammenlagt udgør en væsentlig bruttoændring, og der vil skulle udarbejdes proforma tal på samtlige transaktioner. Da udarbejdelsen af proforma regnskabsoplysninger kan være (og som regel er) bekostelig, foreslås det dog at undtage krav om proforma tal, hvor det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for udsteder at udarbejde.

    Det foreslås at indsnævre "beregningsgrundlaget" for 25 %-variationen, så beregningen skal foretages i forhold til sidste regnskabsperiode før bruttoændringen. Det var under de gamle prospektregler også muligt at beregne variationen i forhold til udsteders indeværende regnskabsår.

    Consultation Paper er et udkast til vejledning. ESMA forventer at offentliggøre en endelig vejledning i Q2 2020.


  • Kompleks regnskabshistorie. Indholdskravene, hvis udsteder har kompleks regnskabshistorie (eller har indgået betydelige finansielle forpligtelser) er blevet skærpet med de nye prospektregler, idet der i henhold til de nye regler skal medtages samme oplysninger fra værdipapirnoten om den enhed, der gør, at udsteder har kompleks regnskabshistorie, som om udsteder selv (dvs. eksempelvis risikofaktorer, forretning, regnskabsoplysninger etc.). Det er et hensyn til investorerne, der er baggrund for det udvidede krav om den yderligere information om den anden enhed. Der skal derfor indledningsvis være en forklaring på, hvorfor den yderligere information er nødvendig for, at investorerne kan foretage en kvalificeret vurdering, og af virkningerne af den komplekse regnskabshistorie på udsteders virksomhed.

 

Andre ændringer er bl.a., at det er blevet præciseret, at der i prospekter vedrørende et initialt offentligt udbud (IPO'er) skal medtages oplysninger om udsteders forretningsstrategi og -målsætning i prospektets forretningsafsnit. Det var ikke usædvanligt at medtage et sådant afsnit under det tidligere prospektregime, men nu er det blevet et krav. Det er med de nye regler ikke længere et krav at have et separat afsnit med angivelse af udsteders ejendomme, anlæg og udstyr, idet oplysningerne vil fremgå af udsteders regnskab, herunder leasingforpligtelser efter IFRS-16 fra 1. januar 2019. Kravet om at angive eventuelle miljøspørgsmål, der kan påvirke anvendelsen af faste anlægsaktiver, gælder fortsat, men er flyttet op under forretningsafsnittet.

Risikofaktorerne 

Et prospekt skal indeholde en beskrivelse af risici ved udsteder (dets marked, forretning etc.) og det udbudte værdipapir, der sætter potentielle investorer i stand til at vurdere udsteder og risici ved at investere i værdipapiret. Risikofaktorerne skal være:

(a) specifikke for udsteder og/eller de udbudte værdipapirer, og 
(b) af væsentlig betydning for at kunne træffe en informeret investeringsbeslutning. 

Der var samme specificitets- og væsentlighedskrav under de tidligere prospektregler, men udsteder havde ellers relativt frie rammer til at udforme risikofaktorerne. Det er blevet indskærpet med Prospektforordningen, at risikofaktorerne i prospektet skal begrænses til de for udsteder specifikke og væsentlige risici, og at generiske risikofaktorer, der er alene tjener som ansvarsfraskrivelser, ikke bør inkluderes i prospektet, jf. betragtning 54 i Prospektforordningen. Kromann Reumert deltog i foråret 2019 i et morgenmøde hos Finanstilsynet om de nye prospektregler, hvor tilsynet blandt andet informerede om dette fokus på at holde risikofaktorerne specifikke og væsentlige. Finanstilsynet fremhævede svenske prospekter som gode eksempler på risikofaktorer, der ifølge tilsynet generelt beskrives kortere og mere præcise end risikofaktorerne i danske prospekter.  

Prospektforordningen kræver endvidere som noget nyt, at udsteder ved udarbejdelsen af prospektet vurderer risikofaktorernes væsentlighed, jf. artikel 16, stk. 1, i forordningen. Væsentlighedsvurderingen skal baseres på (a) hvor sandsynligt det er, at en risikofaktor indtræffer, og (b) det forventede omfang af dens negative virkning. Udsteder kan vælge – men det er altså ikke et krav – at inkludere denne væsentlighedsvurdering i prospektet ved at anvende en kvalitativ skala med lav, middel og høj. Risikofaktorerne skal som noget nyt også rangeres, så de væsentligste risikofaktorer inden for hver kategori af risikofaktorer står først. Det har hidtil været praksis i danske prospekter at inkludere en tekst i indledningen til afsnittet om risikofaktorer om, at risikofaktorerne ikke er oplistet i prioriteret rækkefølge, men denne praksis kan således ikke opretholdes med de nye prospektregler.  

ESMA offentliggjorde i oktober 2019 en vejledning om risikofaktorer. Vejledningen er henvendt til de kompetente myndigheder, dvs. i Danmark Finanstilsynet, når de skal gennemgå prospektet, men er selvsagt også relevant for udsteder i forbindelse med udarbejdelse af prospektet. Ifølge vejledningen bør kompetente myndigheder i højere grad end tidligere "udfordre" udstedere, hvis ikke risikofaktorerne lever op til Prospektforordningens krav. Det understreges i vejledningen, at de kompetente myndigheder ikke kan vurdere, om en risikofaktor er specifik og væsentlig – dette er alene udsteders ansvar – men at myndigheder kan udfordre udsteder, hvis risikofaktorens specificitet og væsentlighed ikke er klart beskrevet i prospektet.

'Prospektet' ved fusion, spaltning og takeover

Der gælder en undtagelse til kravet om at offentliggøre et prospekt ved fusioner, spaltninger og takeovers, forudsat at der "gøres et dokument indeholdende oplysninger om transaktionen og dens konsekvenser for udstederen tilgængeligt for offentligheden", jf. artikel 1, stk. 4, f) og g) og stk. 5, e) og f) i Prospektforordningen. EU-Kommissionen er bemyndiget til at fastsætte mindstekrav til oplysningerne i dokumentet i en delegeret retsakt. Indtil videre foreligger dette dokument kun som et Technical Advice fra ESMA, der blev offentliggjort i marts 2019.

Det er i modsætning til prospektet ikke et krav i Prospektforordningen, at dokumentet ved fusion, spaltning og takeovers godkendes af en kompetent myndighed. Finanstilsynet oplyste på morgenmødet i foråret, at det endnu var uklart, om der ville blive lagt op til en egentlig godkendelsesproces af disse dokumenter. Det har været praksis i Danmark, at dette prospektlignende dokument gennemgås af Finanstilsynet, inden det offentliggøres, men der har ikke været krav om en egentlig godkendelsesproces. Finanstilsynet oplyste på morgenmødet i foråret 2019, at tilsynet indtil videre fastholder deres praksis om gerne at ville gennemgå dokumentet, inden det offentliggøres.

REVISION AF MAR PÅBEGYNDT

ESMA påbegyndte i oktober 2019 en revision af MAR. I den forbindelse udsendte ESMA et Consultation Paper, der behandler en lang række fundamentale MAR-relaterede emner. Kromann Reumert deltog i den offentlige høring over Consultation Paper, der blev afholdt i Paris, og indsendte også et høringssvar. 

Det er navnlig begrebet "intern viden" og kriterierne om, at information blandt andet skal være (a) præcis og (b) kurspåvirkende for at udgøre intern viden, der, oplever vi, er forbundet med stor usikkerhed, og hvor vi har foreslået, at der gives mere guidance. Det står eksempelvis ikke klart i MAR over hvor lang en periode, den mulige kurspåvirkende effekt skal måles. Et andet væsentligt element i usikkerheden består i, at definitionen af intern viden efter de gældende regler i MAR anvendes både i forhold til handelsforbuddet og udsteders oplysningspligt. I en længerevarende proces, hvor information i løbet af processen i sig selv kan udgøre intern viden, kan oplysningspligten indtræde på et tidspunkt, hvor udsteder ikke nødvendigvis er i stand til at give markedet tilstrækkelig præcis information om udfaldet af processen – hvilket ikke opfylder formålet om at skabe gennemsigtighed og kan lede til unødig spekulation i markedet. Usikkerheden skærpes yderligere ved risikoen for, at kompetente myndigheder eller domstole efterfølgende, og dvs. på et tidspunkt hvor begivenhederne er indtruffet, efterprøver udsteders skøn. Der er adgang for udsteder til på eget ansvar at udsætte offentliggørelsen, men betingelserne herfor er snævre, og det er i sig selv forbundet med usikkerhed at afgøre, om disse betingelser er opfyldt. 

Herudover pålægger MAR på en række punkter udstederne unødig administration mv. Det oplagte eksempel er førelsen af insiderlister, herunder de meget detaljerede krav om blandt andet privatadresse og -telefonnummer på insiderne, som det pålægges udstederne at håndtere. Set i lyset af at have til primært formål at være et efterforskningsværktøj for myndighederne, virker dette uforholdsmæssigt byrdefuldt for udstederne. Et andet eksempel er indberetningspligten ved aktietilbagekøb, hvor udsteder i dag er forpligtet til at indberette handler til den kompetente myndighed på enhver markedsplads, hvor aktierne handles. Det stiller krav om, at udsteder for det første undersøger, på hvilke markedspladser aktierne handles, og dernæst får klarlagt, hvordan og til hvem indberetningen skal foretages. Her har ESMA fornuftigt lagt op til at forsimple reglerne, så udsteder alene skal indberette til én kompetent myndighed. 

Overtrædelse af MAR er i Danmark en strafferetlig forseelse. Det er muligt i henhold til MAR "kun" at sanktionere overtrædelser administrativt (bøde), men det har man altså fravalgt i Danmark. En sag om potentiel overtrædelse af MAR starter hos Finanstilsynet, der ved den blotte mistanke om overtrædelse oversender sagen til SØIK (Bagmandspolitiet) til nærmere efterforskning – og dette uanset overtrædelsens karakter, omfang og om overtrædelsen er begået forsætligt eller ej. Finanstilsynets beslutning om at oversende sagen bliver offentliggjort. At sager om (potentielle) overtrædelser af MAR i Danmark behandles i det strafferetlige system og offentliggøres, mener vi, udsætter udstedere og individer, der handler på vegne af udsteder, for større risiko og ulempe end udstedere i andre EU-medlemslande, hvor der er administrative sanktioner. Vi har derfor i høringssvaret opfordret til at revidere MAR, så alle kompetente myndigheder skal have mulighed for at pålægge administrative sanktioner for overtrædelser af MAR. En anden væsentlig følge er udsteders risiko for at blive mødt af investorkrav for eksempelvis ikke at have offentliggjort intern viden til markedet hurtigst muligt. Sådanne investorkrav kan være af en ikke-ubetydelig størrelse. 

Læs Kromann Reumerts høringssvar. Vores høringssvar er baseret på drøftelser med ca. 20 danske udstedere noteret på Nasdaq Copenhagen A/S, herunder flere C25-selskaber. 

Næste skridt er udarbejdelse af endelig rapport på basis af høringssvarene. ESMA forventer at levere den endelige rapport til EU-Kommissionen i foråret 2020. Det bliver spændende at følge med i, om dette giver anledning til at revidere MAR på nogen punkter. 

Læs også vores nyhedsbrev om revisionen af MAR.

AKTIONÆRRETTIGHEDSDIREKTIVET – NYE KRAV OM VEDERLAGSPOLITIK OG -RAPPORT OG KRAV TIL OFFENTLIGGØRELSE AF TRANSAKTIONER MED NÆRTSTÅENDE

Den 10. juni 2019 trådte de nye krav om vederlagspolitik og vederlagsrapport i kraft. De nye regler implementerer ændringerne til aktionærrettighedsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828), som har til hensigt at skabe mere gennemsigtighed for aktionærerne. 

De nye regler stiller mere detaljerede krav til indholdet af en vederlagspolitik og en vederlagsrapport end Anbefalingerne for God Selskabsledelse, og for langt de fleste børsnoterede selskaber vil der således være behov for en opdatering. De nye regler introducerede blandt andet krav om, at der i vederlagspolitikken skal medtages en forklaring på, hvordan politikken bidrager til selskabets strategi, langsigtede interesser og bæredygtighed, og det skal også angives, hvordan selskabets medarbejderes løn og ansættelsesvilkår er blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen af politikken. Som optakt til ikrafttræden af de nye krav afholdt Kromann Reumert i juni 2019 et seminar om de nye regler, og lancerede også en dedikeret hjemmeside og podcast om de nye regler. 

Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den 27. november 2019 vejledning om vederlagspolitik og vederlagsrapport, som udstederne bør orientere sig i. Læs vejledningen her. For børsnoterede selskaber, der har kalenderåret som regnskabsår, bliver den ordinære generalforsamling i 2020 første gang, hvor der skal fremlægges og stemmes om en vederlagspolitik efter de nye regler. Vederlagsrapporten vil derimod skulle aflægges på basis af den godkendte vederlagspolitik og derfor først i 2021. 

Ændringerne til aktionærrettighedsdirektivet indførte blandt andet også nye krav om offentliggørelse af væsentlige transaktioner med nærtstående parter, ret til identifikation af aktionærer og pligt for institutionelle investorer og kapitalforvaltere til at offentliggøre en politik for aktivt ejerskab (eller forklare hvorfor man har valgt ikke at udarbejde en sådan politik). Erhvervsstyrelsen forventer også at offentliggøre vejledninger om identifikation af aktionærer og om væsentlige transaktioner med nærtstående parter.

 

Læs evt. mere om de nye krav vedr. væsentlige transaktioner med nærtstående parter.

INSIDERLISTER KOM I FOKUS

Udstedere m.fl. har efter MAR pligt til at udarbejde lister over insidere, og netop insiderlister kom i fokus både i 2018 og 2019. Finanstilsynet igangsatte i 2018 en undersøgelse, hvor tilsynet rekvirerede insiderlister fra 30 selskaber noteret på Nasdaq Copenhagen A/S. Undersøgelsen mundede ud i en rapport, som Finanstilsynet offentliggjorde i april 2019. 

Finanstilsynet konstaterede i rapporten, at der var en eller flere fejl i 75 % af udstedernes hændelsesbaserede insiderlister og i 79 % af udstedernes permanente insiderlister. Fejlene skyldtes i de fleste tilfælde, at ikke alle påkrævede felter var udfyldt, eller at insiderlisterne ikke var blevet ført i det obligatoriske standardformat. 

En af Finanstilsynets observationer i rapporten var, at der på nogle insiderlister var opført mange insidere, op til 100 personer udover de permanente insidere. Finanstilsynet påpegede i rapporten sammenhængen med videregivelse af intern viden, og at udsteder, for at sikre at videregivelsen sker lovligt, skal holde kredsen af insidere til en passende størrelse. Hvor mange insidere, der er en "passende størrelse", vil afhænge af den konkrete interne viden. Ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler vi, at kredsen af insidere til enhver tid holdes så snæver som muligt, og at en videregivelse sker på "need to know"- og ikke "nice to know"-basis.

 

Gode råd

  • Der skal oprettes en ny særskilt insiderliste, hver gang udsteder konstaterer, at der foreligger intern viden.

  • Hvis alle insiderne er permanente insidere, er det ikke nødvendigt at oprette en hændelsesbaseret insiderliste. I så fald bør dette noteres i udsættelsesnotatet. Når en ny person, der ikke er permanent insider, får adgang til intern viden, skal der dog oprettes en hændelsesbaseret insiderliste. Det er derfor også vigtigt løbende at have overblik over hvilke personer, der får adgang til den interne viden.

  • Der er formulartvang, og insiderlister skal derfor udarbejdes efter et fast format. Skabeloner for insiderlister kan findes på Finanstilsynets hjemmeside.

  • Udfyld alle felter i insiderlisten. Dette gælder både selve skemaet og den indledende sektionsbeskrivelse øverst på insiderlisten. Hvis et felt i selve skemaet ikke er relevant, eksempelvis feltet "fødenavn", så angiv "n/a".

  • Overvej hvem de permanente insidere er, og begræns den permanente insiderliste til disse personer. De permanente insidere er en relativt begrænset kreds af personer, og omfatter kun de personer, der "til enhver tid har adgang til al intern viden" hos udsteder. Hvis en permanent insider ophører med at være permanent insider – for eksempel en CEO, der fratræder – men pågældende har intern viden, skal han/hun slettes fra den permanente insiderliste på fratrædelsestidspunktet.  
 

Eksterne rådgivere

Især opførelsen af eksterne rådgivere på insiderlisten volder ifølge Finanstilsynets rapport og nyhedsbreve udfordringer for udstedere. Rådgiver kan eksempelvis være en bank, der engageres af udsteder i forbindelse med en transaktion, eller ekstern advokat eller revisor. Finanstilsynet har i sin rapport medtaget et eksempel på, hvordan ekstern rådgiver skal opføres på udsteders insiderliste. I eksemplet med banken vil der på udsteders insiderliste skulle inkluderes følgende om banken:


 

De øvrige felter skal ikke udfyldes.

Banken har en selvstændig pligt til at føre en insiderliste over de fysiske personer hos banken, der har intern viden om udsteder, og disse personer skal derfor ikke fremgå af udstederens insiderliste. 

Læs Finanstilsynets rapport.

NY PRAKSIS FOR OFFENTLIGGØRELSE AF LEDELSENS TRANSAKTIONER

Det var også i 2019, at Finanstilsynet ændrede praksis for offentliggørelse af ledelsens transaktioner. I henhold til MAR artikel 19 skal ledende medarbejderes (og deres nærtståendes) transaktioner med udsteders aktier mv. indberettes til Finanstilsynet og udstederen. Udstedere har siden 1. september 2019 haft pligt til at offentliggøre ledende medarbejderes og deres nærtståendes transaktioner til markedet. 

Hvordan skal offentliggørelse ske?

  • Udsteder skal offentliggøre det standardskema, som den ledende medarbejder eller dennes nærtstående skal benytte ved indberetningen. Skemaet kan enten gengives i selve selskabsmeddelelsen, eller det kan vedlægges som en vedhæftning til selskabsmeddelelsen.

  • I henhold til kapitalmarkedslovens § 25 skal udsteder samtidig med, at udsteder offentliggør en selskabsmeddelelse, indsende oplysningerne til Finanstilsynet via tilsynets OASM-system. Hvis udsteder foretager en indberetning til Finanstilsynet på vegne af en ledende medarbejder (eller dennes nærtstående) ved offentliggørelse af en selskabsmeddelelse, er det ikke nødvendigt også at foretage selvstændig indberetning til OASM, idet tilsynet modtager skemaet og indberetningen via selskabsmeddelelsen. Det er dog vigtigt, at selskabsmeddelelsen indberettes under den rette kategori ("Ledende medarbejderes og deres nærtståendes transaktioner") i OASM-systemet.

  • Offentliggørelse skal ske straks efter, at udsteder har modtaget skemaet fra den ledende medarbejder eller dennes nærtstående og senest tre hverdage efter transaktionen. 

Alle Insights

Blockchain – The future is built on blocks

Chances are that blockchain-like technology will soon embed itself into the core of our society – and have a vast systemic impact on everything from democracy to monetary structures that date as far back as Ancient Greece. In this insight we introduce the main concept of blockchain technology and provide examples that serve to demonstrate some of the many possibilities presented by this technology and the vast impact it may have. In doing so, we touch upon the legal issues of using blockchain technology.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    

Den nye lov om forretningshemmeligheder – Ti ting du skal vide om den nye lov

Den 9. juni 2018 trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed? I denne insight får du et hurtigt overblik over ti ting, du skal vide om den nye lov.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                         

Den nye databeskyttelsesforordning - start jeres compliance-tjek med disse 6 trin

Den nye databeskyttelsesforordning træder i kraft den 25. maj 2018. Kom godt i gang med jeres compliance-tjek med disse seks trin.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                

New FIDIC contracts

After 8 years of preparations, FIDIC has finally published the updated versions of the contracts Red Book, Yellow Book and Silver Book at the annual “FIDIC International Contract Users’ Conference” in London on 5 and 6 December 2017. The new contracts are expected to be broadly applied similarly to the previous versions. In this Insight, we introduce the most significant changes to the commonly used FIDIC Yellow Book and point out some of the new provisions which employers, contractors and engineers should keep particularly in mind. Furthermore, we include some remarks from the conference speakers.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        

How to reach 500 million online chinese consumers and navigate the regulation landscape

Cross Border E-Commerce ("CBEC") is evidently on the rise in China and has brought about massive opportunities for non-Chinese companies, including Danish companies. To embrace this new market, it is important that Danish companies familiarize themselves with the local regulation for CBEC, especially products approval, tax, and labelling.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Statsstøtte - hvad skal du være opmærksom på?

Statsstøttereglerne ændrer sig hastigt, og der kommer løbende ny praksis, som ændrer den juridiske virkelighed for både myndigheder og virksomheder. I denne Insight fremhæver vi, hvad du skal være særligt opmærksom på, og vi giver vores konkrete anbefalinger til håndteringen af statsstøtteretlige udfordringer. Endelig giver vi et overblik over det efterhånden omfattende regelsæt, der gælder på området.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                            

Corporate Power Purchase Agreements – Grønne energiaftaler

Det europæiske marked har set en stor vækst i corporate power purchase agreements ("CPPA"), og disse er også begyndt at gøre indtog på det danske marked. Det skyldes ikke mindst det øgede fokus på og krav til virksomheders bidrag til den grønne omstilling. I denne insight giver vi dig svar på, hvad en CPPA er, de primære drivere bag at indgå dem, vores praktiske erfaringer med CPPA'er, samt hvordan din virksomhed kan gøre brug af dem.