Juni 2020

Det europæiske marked har set en stor vækst i corporate power purchase agreements ("CPPA"), og disse er også begyndt at gøre indtog på det danske marked. Det skyldes ikke mindst det øgede fokus på og krav til virksomheders bidrag til den grønne omstilling. I denne insight giver vi dig svar på, hvad en CPPA er, de primære drivere bag at indgå dem, vores praktiske erfaringer med CPPA'er, samt hvordan din virksomhed kan gøre brug af dem.

 

Hvad er en CPPA? 

En CPPA er overordnet set en aftale mellem en køber og sælger om køb og salg af (i) et bestemt antal MWh strøm, (ii) i en bestemt periode (iii) til en bestemt pris pr. MWh. Sælgeren af strømmen vil hovedsageligt være ejeren af et strømproducerende anlæg, eksempelvis en vindmøllepark eller en solcellepark. De typiske købere under en CPPA er ofte energiintensive virksomheder, eller større virksomheder med spredte lokationer, som samlet har et højt energiforbrug og har behov for at købe en given mængde strøm over en længere periode. Kan en virksomhed ikke opfylde producentens krav til mindstevolumen, kan det overvejes at indgå i et køberkonsortium med flere øvrigt interesserede købere for på den måde at opfylde volumenkravet. Sådanne løsninger har vi set benyttet i udlandet. Vi har også set tilfælde, hvor aftalen omhandler gas i stedet for strøm.

CPPA'er adskiller sig fra en almindelig elleveringsaftale på flere måder. Eksempelvis ved at en almindelig elhandler ikke nødvendigvis selv genererer strømmen, men alene er et mellemled mellem producenten og aftageren, samt at CPPA'er af kunden kan bruges til at demonstrere anvendelse af grøn strøm og ofte også såkaldt "additionalitet", det vil sige opførelse af ny kapacitet af vedvarende energi til brug for generation af den aftalte mængde MWh. Det er således nødvendigt med en anden type aftale end en almindelig elleveringsaftale, idet der er en række yderligere forhold, som denne aftale skal tage højde for og regulere. 

De specielle forhold en CPPA blandt andet kan relatere sig til er opførelse, idriftsættelse og operation af det strømgenererende anlæg, hvis dette skal opføres specielt for at producere mængden af strøm, som skal leveres til køberen. Også forhold som grønne certifikater, risikoen for forsinket, ustabil eller manglende produktion, leveringsstedet samt overgang af ejerskab til den genererede strøm er vigtige at regulere.

Der findes mange former for CPPA'er, men grundlæggende kan man sondre mellem henholdsvis fysiske CPPA'er og finansielle/syntetiske CPPA'er - dette uddyber vi senere i insighten.

Hvorfor ser vi CPPA'er i det danske marked?

CPPA'er har længe været kendt på det nordamerikanske elmarked, men er nu begyndt at gøre deres indtog på det europæiske og danske marked.

En række faktorer har været medvirkende til at drive denne proces. To af de vigtigste har været udfasning af traditionelle støtteregimer til vedvarende energi samt køberens behov for at tegne en grøn profil. 

For at understøtte udbygningen af vedvarende energi har de traditionelle støtteregimer været udformet således, at producenter af vedvarende energi kunne få typisk enten et fast pristillæg eller en decideret fast pris (en såkaldt "feed in tarrif" eller FiT) for hver MWh strøm de tilførte systemet fra eksempelvis vindmøller og solceller.

I takt med at den teknologiske udvikling har medført, at omkostningerne til vedvarende energi er faldet markant, og visse nye anlæg nu kan konkurrere på markedsvilkår, er de traditionelle støtteregimer blevet ændret, og størrelsen på pristillæggene reduceret eller helt udfaset for nye anlæg. Til eksempel var pristillægget i Danmark for vindmøller Indtil februar 2018 25 ører - efter overgangen til en teknologineutral udbudsmodel er tillægget faldet til i størrelsesordenen 1-2 ører. 

Da opførelse af eksempelvis vindmølle- eller solcelleparker er kapitalintensive projekter, er projektudvikleren ofte afhængig af opnåelse af (delvis) ekstern finansiering i forbindelse med opførelsen. Indgåelse af en CPPA kan være med til at gøre projektet "bankable", det vil sige, at projektet har de fornødne sikkerheder og forventede fremtidige pengestrømme til, at der er en høj grad af sikkerhed for, at projektet bliver en succes. En CPPA giver dermed en større sikkerhed for tilbagebetaling af lånet til långiveren, end hvis anlægget skulle konkurrere på det åbne marked. Dette er særligt vigtigt, da danske banker er meget skeptiske overfor at yde finansiering til projekter baseret på ren "merchant revenue", ligesom det fortsat kun er få investorer, som køber projekter med fuld markedseksponering. En aftale om fastlåsning af elprisen over en længere periode - f.eks. 8-10 år - kan således være med til at give bedre lånevilkår for udvikleren, eller være nødvendig for overhovet at opnå finansiering. Dette behov kombineret med de sædvanlige energiforhandleres manglende appetit på langvarige positioner medvirker imidlertid til at drive elprisen ned på de længerevarende elprisaftaler. CPPA'en kan medvirke til at løse denne udfordring for udvikleren. 

Derudover har den grønne omstilling tillige været en medvirkende faktor i fremkomsten af CPPA'er. Køberen under en CPPA kan således vise, at dennes strømforbrug - helt eller delvist - er dækket af strøm produceret fra vedvarende energikilder. Ofte kan CPPA'en endda være et element i at sikre additionalitet af vedvarende energi, idet CPPA'en - hvis den indgås før et projekt etableret - ikke blot sikrer indkøbet af grøn strøm fra f.eks. en vindmøllepark - den bliver det bærende element for, at parken overhovedet kan opføres.

Dette har vi set en række eksempler på i Danmark. Blandt andet har Google og Apple i forbindelse med opførelsen af deres datacentre indgået CPPA'er for at sikre, at centrenes strømforbrug dækkes af vedvarende energikilder, men også andre virksomheder, eksempelvis Novozymes og Novo Nordisk, har indgået CPPA'er i Danmark.

 

De primære drivers bag CPPA'er

En CPPA er basalt set en aftale om køb og salg af strøm. De primære drivers for indgåelse af en CPPA afhænger derfor af aftager- og producentperspektivet.

Aftagere af strøm

For aftagere af strøm vil deres motivation for at indgå en CPPA ofte kunne henføres til to hovedforhold, nemlig økonomi og klimaprofilering.

 

CPPA'er giver en række økonomiske fordele, herunder:

 

 

I relation til klimaprofilering har CPPA'er en række fordele, herunder:

 

 

Producenter

De primære drivere for producenterne for at indgå CPPA'er skal primært findes i ændrede markedsvilkår for traditionelle vedvarende energikilder:

 

 

CPPA-former

CPPA'er findes i mange former, men grundlæggende kan de opdeles i tre forskellige kategorier:

 

  1. Direct wire CPPA/"bag måleren"-CPPA
  2. Fysisk CPPA
  3. Finansiel/syntetisk CPPA

Valget af CPPA afhænger af den konkrete situation.

Direct wire CPPA

En direct wire CPPA kaldes også en "bag måleren"-CPPA, da det strømproducerende anlæg opføres på forbrugsstedet uden først at skulle fødes ind i det offentlige elnet. Der er således en direkte linje fra produktion til forbrug. Det kan eksempelvis gøres ved, at producenten installerer solceller eller opstiller vindmøller ved siden af den fabrik, som har behov for den producerede strøm. Den genererede strøm kan derved sendes direkte til forbrugsstedet "bag måleren", dvs. uden at der måles hvor meget strøm der leveres på til - og erhverves fra - det offentlige elnet. En af fordelene ved sådan en model kan være opnåelse af afgiftsbesparelser, idet strømmen ikke først skal transporteres via elnettet til forbrugsstedet.

En direct wire CPPA kan illustreres således:

 

 

Da en af forudsætningerne for at opnå afgiftsbesparelse er at forbrugeren selv ejer produktionsanlægget, er direct wire CPPA imidlertid reelt set ikke en mulighed i Danmark - man laver jo ikke en CPPA med sig selv.

Sleeved CPPA

En såkaldt sleeved CPPA adskiller sig fra en "bag måleren"-CPPA ved at strømmen ikke produceres ved forbrugsstedet, men i stedet tilføres elnettet, hvorefter køberen aftager strøm fra nettet på forbrugsstedet. Dermed er parterne afhængig af en tredjepart til at "sleeve" strømmen fra generationsstedet til forbrugsstedet, hvor tredjeparten netter køberens elforbrug mod det som tilføres elnettet fra producenten under CPPA'en. 

Dette kan illustreres således:
 

Finansiel/syntetisk CPPA

En finansiel CPPA, også kaldet virtuel/syntetisk CPPA, adskiller sig fra en "bag måleren"-CPPA og en sleeved CPPA ved, at køberen ikke tager ejerskab af den genererede strøm, men i stedet indgår en "contract for difference" (CfD) med sælgeren under CPPA'en. Det betyder, at køberen fortsat køber sin strøm på spotmarkedet eller fra sin hidtidige elleverandør til spotpris, mens sælgeren afsætter den genererede strøm på spotmarkedet til spotpris - uden nogen nødvendig sammenhæng mellem den købte og den solgte strøm. I CPPA'en har parterne aftalt en "strike price" for den genererede strøm. Hvis spotprisen er højere end den aftalte strike price, betaler sælgeren differencen til køberen. Omvendt betaler køberen differencen til sælgeren, såfremt spotprisen er lavere end den aftalte strike price

En finansiel CPPA indebærer således ikke et køb og salg af strøm, men en aftale om hedging af elprisen. Til gengæld erhverver køberen typisk de tilhørende grønne certifikater fra den genererede strøm. Dermed åbnes bevis for, at der er tilført en mængde grøn strøm til systemet svarende helt eller delvist til køberens forbrug, hvilket i sagens natur er en af - ofte den væsentligste - årsag at til at køber ønsker at indgå CPPA'en. 

Dette kan illustreres således:


 

Det er værd at være opmærksom på, at en finansiel CPPA kan udgøre et såkaldt finansielt instrument. Hvorvidt dette er tilfældet er ikke endeligt afklaret og vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Hvis CPPA'en efter omstændighederne vurderes at være et finansielt instrument, vil aftalen omfattes af finansiel regulering. Så længe det står klart, at indgåelse af denne type aftaler ikke udgør den centrale del af sælgers virksomhed, vil det dog typisk blot indebære overholdelse af nogle administrative krav fra Finanstilsynet, som eksempelvis afgivelse af en årlig erklæring om, at CPPA'en udgør accessorisk virksomhed. I modsat fald kan indhentelse af en række tilladelser blive nødvendig. 

 

Oversigt over udvalgte aftalepunkter i en CPPA

For succesfuldt at kunne forhandle en CPPA er det nødvendigt at have et overblik over en række væsentlige temaer samt modpartens forventede standpunkt. Hertil kommer, at den långiver, som yder projektfinansiering, ofte vil stille en række krav til producenten, som skal afspejles i CPPA'en.

 

 

Kromann Reumerts praktiske erfaringer 

En CPPA kan for nogle virksomheder virke som et større og uoverkommeligt aftalekompleks, da de traditionelt set har været baseret på engelske eller amerikanske standarder. Kromann Reumert har allerede i en årrække bistået i en række sager om CPPA'er, hvoraf en del har taget udgangspunkt i sådanne store og detaljerede angelsaksiske modeller. I Danmark har vi dog en tradition for, at aftalerne ikke nødvendigvis behøves være så omfangsrige og detailregulerende, og for især lidt mindre projekter eller eksisterende projekter kan aftalerne efter vores erfaring holdes relativt korte. 

Indgåelsen af en CPPA etablerer et langvarigt kontraktforhold mellem køber og producent. Det er således nødvendigt at have en række bestemmelser, som tager højde for, at forholdene på tidspunktet for indgåelsen af CPPA'en kan ændre sig i løbet af aftalens levetid. Eksempler på dette er:

 

  • Ændringer i lovgivningen
  • Anlægget forsinkes
  • Anlægget producerer ikke som forudsat
  • Force majeure

En god fordeling af de forskellige risici mellem køber og producenten er således et vigtigt led i en succesfuld CPPA.

 

Hør vores podcast om emnet


Alle Insights

Blockchain – The future is built on blocks

Chances are that blockchain-like technology will soon embed itself into the core of our society – and have a vast systemic impact on everything from democracy to monetary structures that date as far back as Ancient Greece. In this insight we introduce the main concept of blockchain technology and provide examples that serve to demonstrate some of the many possibilities presented by this technology and the vast impact it may have. In doing so, we touch upon the legal issues of using blockchain technology.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    

Den nye lov om forretningshemmeligheder – Ti ting du skal vide om den nye lov

Den 9. juni 2018 trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed? I denne insight får du et hurtigt overblik over ti ting, du skal vide om den nye lov.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                         

Den nye databeskyttelsesforordning - start jeres compliance-tjek med disse 6 trin

Den nye databeskyttelsesforordning træder i kraft den 25. maj 2018. Kom godt i gang med jeres compliance-tjek med disse seks trin.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                

New FIDIC contracts

After 8 years of preparations, FIDIC has finally published the updated versions of the contracts Red Book, Yellow Book and Silver Book at the annual “FIDIC International Contract Users’ Conference” in London on 5 and 6 December 2017. The new contracts are expected to be broadly applied similarly to the previous versions. In this Insight, we introduce the most significant changes to the commonly used FIDIC Yellow Book and point out some of the new provisions which employers, contractors and engineers should keep particularly in mind. Furthermore, we include some remarks from the conference speakers.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        

How to reach 500 million online chinese consumers and navigate the regulation landscape

Cross Border E-Commerce ("CBEC") is evidently on the rise in China and has brought about massive opportunities for non-Chinese companies, including Danish companies. To embrace this new market, it is important that Danish companies familiarize themselves with the local regulation for CBEC, especially products approval, tax, and labelling.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Statsstøtte - hvad skal du være opmærksom på?

Statsstøttereglerne ændrer sig hastigt, og der kommer løbende ny praksis, som ændrer den juridiske virkelighed for både myndigheder og virksomheder. I denne Insight fremhæver vi, hvad du skal være særligt opmærksom på, og vi giver vores konkrete anbefalinger til håndteringen af statsstøtteretlige udfordringer. Endelig giver vi et overblik over det efterhånden omfattende regelsæt, der gælder på området.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                            

Corporate Power Purchase Agreements – Grønne energiaftaler

Det europæiske marked har set en stor vækst i corporate power purchase agreements ("CPPA"), og disse er også begyndt at gøre indtog på det danske marked. Det skyldes ikke mindst det øgede fokus på og krav til virksomheders bidrag til den grønne omstilling. I denne insight giver vi dig svar på, hvad en CPPA er, de primære drivere bag at indgå dem, vores praktiske erfaringer med CPPA'er, samt hvordan din virksomhed kan gøre brug af dem.