Ledige job

Bliv bedre til det, du brænder for. Følg dit talent og start din karriere hos Kromann Reumert.
Tilbage til alle ledige stillinger

CONTROLLER TIL ØKONOMIAFDELINGEN, KØBENHAVN

Som Danmarks førende advokatvirksomhed sætter vi standarden. Det gør vi blandt andet ved at styre veltilrettelagte sager sikkert og rettidigt i mål. Til vores Økonomiafdeling i København søger vi en dygtig Controller til en nyoprettet stilling.

 

JOBBET

Som Controller vil dine opgaver bestå i at:

  • assistere afdelingslederen
  • yde regnskabsfaglig bistand til hele Økonomiafdelingen
  • have selvstændigt ansvar for en håndfuld mindre juridiske enheder
  • udøve intern kontrol over vores vigtigste forretningskritiske processer
  • være backup på de forskellige funktioner i finansbogholderiet
  • være med til at sikre compliance i vores processer
  • deltage i M&A-transaktioner, som repræsentant for back office
  • deltage og drive udviklingsprojekter, f.eks. RPA- og ERP-udvikling
  • hjælpe med diverse ad hoc-opgaver for vores CFO.

 

DIN PROFIL

Vi leder efter en initiativrig og nysgerrig cand.merc'er. Du er nyuddannet eller har nogle få års erfaring, gerne fra rådgivningsbranchen. Kendskab til RPA/RDA vil være en klar fordel, da vi forventer at udnytte vores robotter til endnu flere processer, end vi gør nu. Har du kendskab til Dynamics Navision, vil det være en fordel.

Vi forventer, at du:

  • er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • tager ansvar for de opgaver, du får tildelt, og sikrer, at de kommer i mål
  • er god til at kommunikere med alle slags mennesker, samtidig med at du har gennemslagskraft
  • er en stærk skriftlig formidler og skriver korrekt dansk
  • har gode engelskkundskaber
  • er rutineret bruger af Outlook, Excel og Powerpoint
  • er positiv og nysgerrig over for forretningen
  • trives med en travl hverdag.

 

AT ARBEJDE HOS KROMANN REUMERT

De administrative medarbejdere hos Kromann Reumert støtter den juridiske forretning digitalt, sprogligt, strukturelt og administrativt. På den måde er vi fælles om at skabe værdi for vores klienter og dermed skabe værdi for os selv. Er du ansat hos Kromann Reumert, er du selv med til at beslutte, hvor langt du vil nå.

ANSØGNING OG KONTAKT

Vi ønsker stillingen besat snarest og indkalder løbende til samtaler henover maj og juni. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Sølving på telefon 38 77 44 31 eller mail tns@kromannreumert.com.

En forudsætning for at arbejde hos Kromann Reumert er, at du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest inden opstart.