Homa Rahbar Pakdel

Senior Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 44 79
Mob. +45 51 38 15 48

Homa Rahbar Pakdel arbejder primært med konkurs- og insolvensret.

Homa har stor erfaring med alle aspekter inden for insolvensretten. Hun varetager særligt konkurs- og rekonstruktionsbehandling af både større og mindre virksomheder inden for forskellige brancher og har stor erfaring med gennemførelse af salgsprocesser og virksomhedsoverdragelser af nødlidende virksomheder. 

Homa rådgiver bredt om insolvensretlige problemstillinger, blandt andet inden for bank- og finanseringsområdet med fokus på krydsfelterne i forhold til insolvensretten. Hun rådgiver særligt finansielle kreditorer om aktuelle og potentielle nødlidende låne- og samarbejdsforhold og varetager panthaverinteresser ved konkurssituationer, ligesom Homa rådgiver nødlidende virksomheder gennem insolvensprocesser. I sin rådgivning har Homa fokus på at kombinere de juridiske, praktiske og kommercielle aspekter for at yde løsningsorienteret og værdifuld rådgivning til sine klienter.

I tillæg til insolvensretten beskæftiger Homa sig med retssager og generel erhvervsret, ligesom Homa har erfaring med erhvervsstrafferet og corporate compliance, herunder i forhold til anti-money laundering, interne undersøgelser og myndighedstilsyn.

Udover det juridiske arbejde varetager Homa også rollen som Kromann Reumerts videnambassadør for specialet Insolvens og rekonstruktion. Det indebærer blandt andet, at Homa har ansvaret for at styrke den interne og den eksterne videndeling om specialet og sikre optimering af arbejdsgange og processer til behandling af insolvensager.

Baggrund

Karriere

  • Kromann Reumert, 2015-
  • Talent 100, Berlingske, 2024
  • Certificeret insolvensadvokat (Danske Insolvensadvokater), 2024


Uddannelse

  • Advokat, 2019
  • Cand.jur., Københavns Universitet, 2016


Sprog

  • De skandinaviske sprog
  • Engelsk
  • Persisk

Dokumenter

Download CV