Jens Rostock-Jensen
Jens Rostock-Jensen beskæftiger sig med procedure og voldgift inden for det erhvervsretlige område i bred forstand.
Jens rådgiver også om forsikrings- og erstatningsret, særligt produktansvar, professionsansvar og dækningsmæssige forhold.
Gennem årene har Jens ført en række centrale og principielle retssager for banker, kreditforeninger og forsikringsselskaber. Han har været involveret i de første gruppesøgsmål i Danmark. Desuden rådgiver han om luftfartens retsforhold, blandt andet ansvars-, forsikrings- og koncessionsforhold.
Jens fungerer jævnligt som voldgiftdommer, blandt andet i ICC og SCC-regi, og procederer for EU-Domstolen.
Han lægger stor vægt på at forstå sine klienters forretning til bunds, så han kan lægge den rigtige strategi for sagen - både økonomisk og kommercielt.
I sin rådgivning kombinerer Jens sin juridiske indsigt med en evne til at overskue og planlægge sagen ned i mindste detalje og præsentere den på overbevisende vis.
Baggrund
Karriere
- Of Counsel, Kromann Reumert, 2020-
- Partner, Kromann Reumert, 1993-2020
- Beneficieret for Højesteret, 1999
- Møderet for Højesteret, 1991
Uddannelse
- Advokatrådets voldgiftsdommeruddannelse
- Advokat, 1986
- Cand.jur., Københavns Universitet, 1983
Sprog
- De skandinaviske sprog
- Engelsk
- Tysk
Aktiviteter
- Medlem af Retsplejerådet
- Medlem af Dommerudnævnelsesrådet vedr. internationale dommerstillinger
- Medlem af Advokatsamfundets Fagudvalg om civilproces, voldgift og mediation
- Medlem af og bestyrelsesmedlem i Dansk Forening for Voldgift
- Medlem af Foreningen Højesteretsskranken
- Medlem af International Bar Association
- Medlem af International Association for Insurance Law – AIDA
Publikationer
- Bogen "Produktansvarsloven med kommentarer", 2004
- Bogen "Proceduren", (medforfatter) 2019
- Artiklen "Mellemhandlerens hæftelse for produktskade" (U.2006B.211)
Markante sager
Jens har fungeret som voldgiftsdommer:
- i en af de (målt på sagens genstand) største retssager, der har verseret på europæisk grund (2017)
- i en stor europæisk entreprisetvist (2020).
Desuden har Jens repræsenteret:
- en stor dansk bank i Danmarks første gruppesøgsmål (2013)
- et flyselskab i Højesteret i spørgsmålet om kompensation for forsinkelse (2017).