Trine Gydemand Bielefeldt

Director, advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 17
Mob. +45 51 38 17 28

Trine Gydemand Bielefeldt rådgiver bredt inden for fast ejendom med særlig fokus på køb og salg af erhvervsejendomme, erhvervslejeret samt alle aspekter af teknisk rådgivning og entreprise.

Trine har bistået i et betydeligt antal erhvervshandler. Hun bistår også med at udarbejde og forhandle erhvervslejekontrakter samt entreprise- og rådgiverkontrakter.

Hun arbejder desuden med due diligence i transaktioner (blandt andet i forbindelse med traditionel fast ejendom, erhvervslejeret og ved køb og salg af rådgivningsvirksomheder), tinglysningsproblematikker, panteforhold og ekspropriationer. 

Herudover bistår Trine i tvister for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed - både på bygherre og entreprenør/-rådgiversiden. Inden for entrepriseretten fokuserer hun dog særligt på alternative løsningsmetoder med henblik på hurtig og omkostningseffektiv tvistebehandling. 

Trine rådgiver både private og offentlige klienter. Hun har blandt andet rådgivet erhvervs- og professionsskoler i forbindelse med udbud og salg af ejendomme samt i forbindelse med ombygning og nybygning af uddannelsesinstitutioner, både i forhold til de tekniske rådgivere og i forhold til tvister. 

Udover det juridiske arbejde varetager Trine også rollen som Kromann Reumerts videnambassadør for specialet Fast Ejendom. Det indebærer blandt andet, at Trine har ansvaret for at styrke både den interne og den eksterne videndeling om specialet.

Baggrund

Karriere

  • Kromann Reumert, 2014-
  • Møderet for landsret, 2007
     

Uddannelse

  • Advokat, 2003
  • Cand.jur., Aarhus Universitet, 2000 


Sprog

  • Engelsk 


Aktiviteter

  • Trine er medlem af Advokatsamfundet.
  • Trine er medlem af Danske Ejendomsadvokater og Det Danske Selskab for Byggeret.
  • Trine underviser ofte aktører (både bygherrer og tekniske rådgivere) i ABR 18. 

Markante sager

Trine har blandt andet:

  • bistået et større forsyningsselskab med at udarbejde rådgiveraftaler i medfør af ABR 18 i forbindelse med EU-udbud om opførelse af havmøller (2020-2021)
  • ydet bistand til Danmarks Nationalbank omkring den tekniske rådgivning i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af EU-udbud om den gennemgribende renovering, sanering og modernisering af de ikoniske og totalfredede bygninger på Havnegade 5 i København (2020-)
  • bistået en lokal almen boligorganisation med en lang række opgaver med fokus på gennemførelse af en helhedsplan for det område, hvor boligorganisationen er beliggende, blandt andet ved salg af byggeretter og ved indgåelse af kontrakter med tekniske rådgivere og entreprenører (2014-).

Dokumenter

Download CV