Lov om SIKAV og Værdipapirfonde træder i kraft 1. juli

Folketinget vedtog den 31. maj 2012 lov om ændring af lov om investeringsforeninger mv. og lov om finansiel virksomhed. Loven indfører to nye typer af UCITS i dansk ret og træder i kraft 1. juli 2012.

Administrative fordele

De to nye typer UCITS er vidt udbredt i andre EU/EØS-lande og indebærer en række administrative fordele i forhold til de eksisterende investeringsforeninger, samtidig med at investorbeskyttelsen opretholdes. Det bliver samtidig muligt at overføre eksisterende afdelinger i investeringsforeninger mv. til de nye typer af UCITS, og reglerne om delegation af investeringskompetence lempes.  

Baggrund

Under den tidligere lovgivning var det kun muligt at etablere UCITS i Danmark i form af investeringsforeninger, men med den nye lov åbnes der en mulighed for også at etablere UCITS i Danmark i form af:

  1. selskaber for investering med kapital, der er variabel (en "SIKAV") 
  2. værdipapirfonde

De forskellige typer af investeringsinstitutter i UCITS-direktivet og lov om investeringer mv. kan skitseres som nedenstående.

 

SIKAV: Selskaber for investering med kapital der er variabel

Loven indfører regler til regulering af SIKAV'er. SIKAV'er har væsentlige lighedstræk med de nuværende investeringsforeninger.

SIKAV'er er juridiske personer, der skal opdeles i afdelinger. Investorerne hæfter ikke personligt for SIKAV'ens forpligtelser, men kun med deres indskud. Hver afdeling i SIKAV'en hæfter alene for sine egne forpligtelser og for sin andel af fællesomkostningerne. SIKAV'ens selskabskapital kan løbende forhøjes og nedsættes i forbindelse med emission og indløsning.

SIKAV'en har sin egen generalforsamling, der vælger en bestyrelse, og som kan ændre vedtægterne. Bestyrelsen for selskabet skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetage administrationen, og en SIKAV kan således ikke være selvadministrerende som en investeringsforening. Ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og det selskab, der administrerer SIKAV'en, medfører, at bestyrelsen i en SIKAV har færre opgaver end en investeringsforenings bestyrelse, idet investeringsforvaltningsselskabet skal udføre alle opgaver i forbindelse med den daglige drift. Bestyrelsen skal blot følge op på, at investeringsforvaltningsselskabet leverer de ydelser, der er fastlagt i administrationsaftalen. 

Den væsentligste fordel ved SIKAV'er i forhold til investeringsforeninger er, at reguleringen gør det muligt at opnå administrative lettelser i forhold til bestyrelsens involvering.

Værdipapirfonde

Loven indfører regler til regulering af værdipapirfonde. Værdipapirfonde er væsentligt anderledes end de nuværende investeringsforeninger.

En værdipapirfond og dens afdelinger er særskilte økonomiske - men ikke juridiske - enheder. En værdipapirfond kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber (udenlandske selskaber). Det særlige ved værdipapirfonde er, at der ikke er "medlemsdemokrati", da værdipapirfonde ikke har en generalforsamling eller bestyrelse.

Formuen i værdipapirfonden ejes kollektivt af investorerne, og den enkelte investor hæfter ikke for mere end sit indskud.

Alle beslutninger vedrørende værdipapirfonden og dens afdelinger træffes af investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, idet værdipapirfonden hverken har en generalforsamling eller bestyrelse. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan således forpligte værdipapirfonden og dens afdelinger. Da det er værdipapirfonden eller dens afdelinger, der bliver forpligtet, hæfter det administrerende selskab ikke for disse forpligtelser, fx over for investeringsrådgivere, depotbanken og finansielle modparter. De enkelte afdelinger i en værdipapirfond hæfter alene for egne forpligtelser. Afdelingerne hæfter dog subsidiært solidarisk for fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der påhviler værdipapirfonden som sådan, men som ikke kan henføres til den enkelte afdeling.

Som det fremgår, gør reguleringen af værdipapirfonde det muligt at opnå væsentlige administrative fordele på bekostning af "medlemsdemokratiet".
   

Fælles for SIKAV'er og værdipapirfonde

SIKAV'er og værdipapirfonde adskiller sig fra investeringsforeninger ved, at de ikke kan være selvadministrerende. Både SIKAV'er og værdipapirfonde skal administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Både SIKAV'er og værdipapirfonde skal investere efter et princip om risikospredning, og der stilles ikke krav om, at hverken SIKAV'er, værdipapirfonde eller deres afdelinger skal have en mindsteformue.

Flytning af eksisterende afdelinger til en ny SIKAV eller værdipapirfond
Ifølge loven vil danske UCITS, herunder SIKAV'er og værdipapirfonde, og non-UCITS samt afdelinger heri kunne indgå i fusioner med hinanden på tværs af typer. En dansk UCITS eller en afdeling heri vil dog ikke kunne ændre status til en non-UCITS. Dette medfører, at non-UCITS, samt afdelinger heri, ikke kan være den fortsættende enhed i en fusion med en dansk UCITS eller afdeling heri.

Loven indebærer, at det eksempelvis bliver muligt at fusionere eksisterende investeringsforeninger eller afdelinger heraf med en SIKAV eller værdipapirfond.

Delegation

Loven gennemfører en række ændringer, der medfører en forenkling af investeringsforvaltningsselskabers delegation af opgaver ved administration af UCITS. Dette indebærer bl.a., at det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der træffer beslutning om delegation af opgaver i SIKAV'er og investeringsfonde og følger op herpå.

Loven gennemfører også en lempelse af fortolkningen af forbuddet mod at delegere investeringsbeslutninger til selskaber, hvis interesser kan være i strid med den pågældende UCITS' interesser. Loven medfører, at et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende UCITS' interesser, ikke længere automatisk omfatter selskaber, der er koncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet. Er der ikke interessekonflikter, kan investeringsforvaltningsselskabet delegere skønsmæssig porteføljepleje til eksempelvis et koncernforbundet fondsmæglerselskab.

For så vidt angår professionelle foreninger og fåmandsforeninger bliver kravet om, at delegation af skønsmæssig porteføljepleje ikke kan ske til selskaber, hvis interesser kan være i strid med foreningens, fjernet. Dette vil i praksis indebære, at professionelle foreninger og fåmandsforeninger kan delegere deres porteføljepleje til deres depotselskab eller en virksomhed, der er koncernforbundet med det investeringsforvaltningsselskab, som varetager den daglige administration af foreningen.

Investorrepræsentant i investeringsforvaltningsselskabernes bestyrelser

I lov om finansiel virksomhed gennemføres en ændring, som betyder, at investorer i de  foreninger, som et investeringsforvaltningsselskab administrerer, har ret til selv at vælge ét medlem af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet. Formålet med ændringen er at styrke investorbeskyttelsen, og lignende modeller kendes fra Norge og Finland. Investeringsforvaltningsselskaber skal derfor tilføje bestemmelser til deres vedtægter om valg af investorrepræsentant.

Den skattemæssige behandling af SIKAV'er og værdipapirfonde

Der er p.t. ikke fremsat forslag om særlige skatteregler for SIKAV'er og værdipapirfonde.

For SIKAV'er indebærer dette, at disse som udgangspunkt vil blive beskattet som såkaldte investeringsselskaber omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens §19. Overordnet set betyder det, at SIKAV'er som hovedregel vil være skattefrie, idet de alene beskattes af udbytte fra danske selskaber. 

Danske investorer i SIKAV'er vil blive beskattet af gevinst og tab på andele i SIKAV'er efter et lagerprincip (dvs. årlig beskatning af urealiserede avancer og tab). Det antages, at SIKAV'er der måtte ønske dette, skatteretligt kan vælge at få status som såkaldte "investeringsinstitutter med minimumsbeskatning", som er den nye betegnelse for det, der tidligere blev kaldt udloddende investeringsforeninger. En SIKAV, der ønsker at få status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal årligt opgøre en såkaldt minimumsudlodning, som investorerne i SIKAV'en beskattes af.

Da værdipapirfonde ikke er juridiske personer, vil værdipapirfonde skatteretligt blive behandlet som transparente enheder. Dette indebærer, at danske investorer hver især skal beskattes af deres andel af indtægter og tab mv. i værdipapirfonden. Den enkelte investor skal beskattes på samme måde, som hvis han havde investeret direkte i de aktiver, f.eks. aktier og obligationer, som værdipapirfonden investerer i.