En pædagog­medhjælper blev ikke straffet for udtalelser om sin arbejdsgiver

En pædagogmedhjælper var ansat i en børnehave, men sygemeldte sig med stress. Umiddelbart efter sygemeldingen kontaktede hun sin fagforening med en beskrivelse af forholdene i børnehaven, som hun fandt dybt kritisable. Fagforeningen videresendte medarbejderens udtalelser til kommunen. Efterfølgende anlagde lederen i børnehaven injuriesag mod medarbejderen. Medarbejderen havde blandt andet skrevet, at lederen havde tvunget børn til at spise, indtil de kastede op, at lederen havde slået en af forældrene og at "Det ligner Gestapo-metoder og ikke en børnehave". Højesteret udtalte, at der var tale om ærekrænkende udtalelser, men at de var fremsat i god tro til berettiget varetagelse af børnenes tarv og derfor var straffri. Dermed ændrede Højesteret landsrettens dom.

Højesterets dom af 29. august 2016

Medarbejderen (M) havde siden 2010 været ansat som pædagogmedhjælper i en børnehave, hvor A var ansat som leder. M sygemeldte sig med stress i foråret 2012. M henvendte sig i en mail til sin fagforening umiddelbart efter sin sygemelding og beskrev forholdende i børnehaven. M skrev blandt andet, at "Det ligner Gestapo-metoder", at børnene blev tvunget til at spise, indtil de kastede op, og at A havde været voldelig over for en af forældrene. Fagforeningen videresendte mailen til kommunen, der herefter førte skærpet tilsyn med institutionen. 

A anlagde sag mod M med påstand om, at hendes udtalelser var ærekrænkende og dermed strafbare injurier efter straffeloven.

Højesterets dom

Højesteret fandt, at udtalelserne havde karakter af ærekrænkelser. M kunne ikke bevise, at udtalelserne var sande. Spørgsmålet i sagen var derfor, om udtalelserne var straffri, fordi M havde fremsat dem i god tro som led i en berettiget varetagelse af børnenes tarv.

Højesteret udtalte, at M som ansat i børnehaven var berettiget til overfor den kommunale tilsynsmyndighed at redegøre for forhold, som hun havde overværet og fundet kritisable. M var ligeledes berettiget til at videregive oplysninger fra andre ansatte og forældre, når hun samtidig gjorde opmærksom på, at der var tale om noget, hun ikke selv havde oplevet. 

Højesteret udtalte, at afgørelsen af om udsagnene var straffri herefter afhang af, om der var rimelig dækning for dem i de faktiske episoder, som M havde oplevet og redegjort for.

Ifølge Højesteret havde M rimelig dækning for seks ud af syv udtalelser, selvom M i sine udtalelser på enkelte punkter var gået lidt videre, end der umiddelbart var dækning for i hendes forklaringer for retten. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om en indberetning til kommunen til varetagelse af børnenes tarv.

For så vidt angår udtalelsen "Det ligner Gestapo-metoder…" fandt et flertal af dommerne, at udsagnet skulle læses i forbindelse med den forudgående beskrivelse, og at udtalelsen derfor ikke havde karakter af en sigtelse omfattet af straffeloven, og at udtalelsen under de konkrete omstændigheder var straffri.

Højesterets mindretal fandt, at udsagnet var en grov og alvorlig beskyldning, og at M ikke havde været i god tro herom, hvorfor mindretallet ville idømme M dagbøder og tilkende A en godtgørelse for tort.

Der blev afsagt dom efter flertallet, og M blev derfor frikendt. Højesteret ændrede dermed landsrettens dom, hvor M var blevet dømt for alle syv udtalelser. M var blevet frifundet i byretten.

Hvad viser dommen?

Dommen viser, at der i injuriesager ofte er tale om en meget konkret vurdering, og at grænsen for ytringsfriheden er svær at drage. Dette ses i denne sag ved dissensen i Højesteret og ved, at landsretten var kommet frem til et andet resultat. 

Ved vurderingen af, om en ærekrænkende udtalelse er straffri, lægges der blandt andet vægt på, om udtalelserne har været fremsat som led i en berettiget varetagelse af eget eller andres tarv. I denne sag var det et væsentligt element i Højesterets afgørelse, at M var fremkommet med udtalelserne som led i sit arbejde og til beskyttelse af børnene, der var i børnehavens varetægt. M var forpligtet til at indberette forholdene som følge af serviceloven, og ifølge Højesteret var M berettiget til at orientere tilsynsmyndigheden på den skete vis. 

Når det skal vurderes, om udtalelser er fremsat i god tro, afhænger det af, om der er rimelig dækning for udtalelserne i de faktiske forhold. Denne afvejning har været det forhold, der var mest omdiskuteret i dommen, og vil almindeligvis også være det sværeste element i injuriesager.