Konkurrence­erstatnings­loven er nu vedtaget og træder i kraft den 27. december 2016

Den danske implementering af direktivet om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten er nu endeligt vedtaget og træder i kraft den 27. december 2016, der samtidig er implementeringsfristen for direktivet. Loven fraviger de almindelige danske regler om erstatning på flere punkter – blandt andet i forhold til ansvarsgrundlag, bevisbyrde, erstatningsberettigelse og forældelse. Det betyder, at det fremover bliver lettere for skadelidte at løfte bevisbyrden end tidligere, og at virksomheder, der har overtrådt konkurrencereglerne, i højere grad risikerer at betale erstatning i civile sager. En sådan erstatning kommer i tillæg til bøder eller eventuelle øvrige sanktioner.

Af stipendiat Tue Vemmelund


Det er fra dansk side valgt, at loven skal gælde for alle konkurrenceovertrædelser – både med og uden samhandelspåvirkning, hvilket ellers ikke er et krav i henhold til direktivet.


Med loven fremmes muligheden for at opnå erstatning i konkurrencesager, og kredsen af mulige erstatningssøgende udvides. En virksomhed, der har overtrådt konkurrencereglerne, må derfor forvente i højere grad end hidtil at blive mødt med erstatningskrav i forlængelse af en overtrædelse. Det vil samtidig blive vanskeligere at imødegå sådanne krav.

Hvem er skadelidte i konkurrencesager, og hvornår er man ansvarlig?

Med loven fraviges dansk rets almindelige udgangspunkt om, at kun den direkte skadelidte kan opnå erstatning. Det følger af § 3, at både den direkte skadelidte og dennes efterfølgende aftagere kan opnå erstatning efter de almindelige erstatningsretlige principper. Kredsen af erstatningsberettigede er altså udvidet, og det er derfor ikke alene en overtrædende virksomheds egne kunder, der kan kræve erstatning, men også kundernes kunder osv.

Samtidig er der indført en bestemmelse om, at endelige danske afgørelser skal lægges uprøvet til grund. Ansvarsgrundlaget vil derfor ofte være givet på forhånd – i hvert fald, hvis en dansk afgørelse ligger til grund for erstatningskravet. Det er dog ikke et krav, at der allerede findes en endelig afgørelse i en konkurrencesag for at kunne kræve erstatning efter forslagets regler, men det letter adgangen til erstatning betragteligt.

Tabsformodning og hvem beviser hvad?

Dansk rets udgangspunkt er, at det er den skadelidte, der skal bevise sit tab. Lovens § 12 indeholder imidlertid en formodningsregel, som betyder, at der ved kartelovertrædelser er en formodning for, at de forvolder tab. Det er altså karteldeltageren, der skal tilbagevise denne formodning, og ikke som vanligt skadelidte, der skal bevise et tab. Der fremgår ikke hvilke momenter, der kan bidrage til en sådan tilbagevisning, så det vil først blive afklaret i retspraksis i de kommende år.

Et almindeligt forsvar fra overtrædende virksomheder i kartelerstatningssager er det såkaldte pass on-forsvar om, at den skadelidte har overvæltet overprisen på sine egne kunder og derfor ikke har lidt et tab. Dette argument er for så vidt stadig anerkendt i loven, forskellen er dog, at såfremt de indirekte skadelidte kan bevise denne prisovervæltning, vil de være berettiget til erstatning. Lovens § 11 opstiller tre betingelser for dette bevis:


  1. Overtræderen skal have overtrådt konkurrenceretten.
  2. Overtrædelsen af konkurrenceretten skal have medført en overpris for overtræders direkte aftager.
  3. Den indirekte aftager skal have købt de varer eller ydelser, der var genstand for overtrædelsen, eller som hidrørte fra eller var indeholdt i dem.

Hvis disse tre betingelser opfyldes, er det op til overtræderen at tilbagevise overvæltningen.

Imødegåelse af krav og forældelse

Det må på baggrund af loven forventes at blive vanskeligere for overtrædere af konkurrencereglerne at imødegå eventuelle erstatningskrav fra både direkte og indirekte aftagere. Loven indfører desuden en forældelsesfrist på fem år fra den skadegørende handlings ophør, og det tidspunkt, hvor skadelidte har eller med rimelighed kan forventes at have kendskab til:


  1. overtræderens adfærd og til, at den udgør overtrædelse af konkurrenceretten,
  2. at overtrædelsen har forvoldt den skadelidte skade, og
  3. overtræderens identitet.

Der er dog samtidig indført en absolut forældelsesfrist på 10 år. Fristen kan afbrydes blandt andet ved konkurrencemyndighedernes undersøgelse af sagen, forsøg på mindelig tvistbilæggelse og i henhold til forældelseslovens §§ 15-18 om indledning af retsskridt mv.

Derudover er der indført særlige regler om edition, fremlæggelse af beviser samt hæftelsesregler for SMV'er.