Skatteministeriet: Bo- og gaveafgiften skal nedsættes ved generations­skifte af erhvervs­virksomheder

Skatteministeriet har den 16. december 2016 sendt et udkast til lovforslag om nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder i høring. Lovforslaget indebærer, at bo- og gaveafgiften nedsættes gradvist fra 15 % til 5 % frem mod 2020. Frem mod 2025 er det regeringens ambition, at der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo- og gaveafgift.
Det forslås først og fremmest at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder til den nære familie, herunder bl.a. børn, børnebørn og forældre. I de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver ikke selv har børn, foreslås det, at overdragelser til søskende og søskendes børn også omfattes af afgiftsnedsættelsen.

Bo- og gaveafgiftssatsen foreslås nedsat gradvist fra 15 % til 13 % i 2016 og 2017, 7 % i 2018, 6 % i 2019 og 5 % i 2020 og frem. 

For at sikre, at afgiftsnedsættelsen er målrettet generationsskifte af reelle virksomheder og ikke blot overdragelse af formue i almindelighed, foreslås det, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften baseres på: 

i. De gældende regler om skattemæssig succession, som dog justeres en smule
ii. Et krav om aktiv deltagelse i virksomheden samt 3-årigt ejerskab hertil. Se nærmere nedenfor.   

Skattemæssig succession ved generationsskifte af selskaber

Skattemæssig succession indebærer, at erhververen ikke beskattes i forbindelse med selve overdragelsen, men indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Det betyder, at beskatningen af afståelsen af aktierne m.v. udskydes til det tidspunkt, hvor erhververen afstår aktierne m.v., og hvor der ikke kan ske overdragelse med succession. 
 
Adgangen til skattemæssig succession og dermed også nedsættelse af bo- og gaveafgiften er efter gældende regler betinget af:

  • at den enkelte overdragelse udgør 1 % af aktie- eller anpartskapitalen
  • at aktierne ikke er udstedt af et såkaldt ”investeringsselskab” 
  • at der ikke konstateres et tab ved overdragelsen
  • at selskabet ikke er en såkaldt ”pengetank” 

Et selskab defineres som pengetank, hvis mindst 50 % af indtægterne eller mindst 50 % af handelsværdien af aktiverne vedrører udlejning af fast ejendom og/eller besiddelse af kontanter og værdipapirer, altså passiv kapitalanbringelse. 

I dag skal selskaber, der besidder ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, ikke medregne værdien af disse under pengetankreglen. Denne regel justeres, så fremover skal ubebyggede grunde og ejendomsprojekter også anses for passiv kapitalanbringelse. 

Pengetankreglen gælder ikke for selskaber, der driver næring med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Det foreslås med lovforslaget, at denne fritagelse fremover forbeholdes selskaber, der er underlagt offentligt tilsyn.

Krav om ejerskab og aktiv deltagelse 

For at sikre, at der ikke kan opnås bo- og afgiftsnedsættelse ved kortvarig proforma (omlægning) af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave, foreslås det også, at der stilles krav om ejerskab før og efter overdragelsen samt aktiv deltagelse i virksomheden. Kravene omfatter:

  • at overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen
  • at erhververen skal opretholde ejerskabet af virksomheden i 3 år efter overdragelsen
  • at overdrageren eller dennes nærtstående f.eks. forældre, forud for overdragelsen har deltaget aktivt i virksomheden 

Denne betingelse vil på den måde hindre afgiftsnedsættelse ved generationsskifte umiddelbart før, at virksomheden eller selskabet sælges til tredjemand. 

Skærpelse af skats frist

Det er helt afgørende for virksomhederne i forbindelse med generationsskifte at få hurtig afklaring i forhold til værdiansættelsen. Når der som led i et generationsskifte ydes en gave har SKAT efter gældende regler en frist på 6 måneder til at gøre indsigelse mod værdiansættelsen af gaven, men fristen på 6 måneder regnes efter gældende regler først fra det tidspunkt, hvor SKAT har de oplysninger, som er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. De gældende regler giver derfor mulighed for, at SKAT får en faktisk sagsbehandlingstid, der er længere end 6 måneder. Det foreslås derfor, at den nuværende frist for SKATs behandling af gaveanmeldelser på 6 måneder ikke kan forlænges, men alene suspenderes, såfremt SKAT anmoder om yderligere oplysninger. Det betyder, at den faktiske sagsbehandlingstid i SKAT maksimalt kan udgøre 6 måneder. 

Præcisering af værdiansættelsesreglerne 

Det fremgår endvidere i bemærkningerne til lovforslaget, at det er vigtigt for virksomhederne, at der er gennemsigtighed og forudberegnelighed i forbindelse med hvilke retningslinjer og hvilke principper, der anvendes ved værdiansættelsen af virksomheden. På denne baggrund vil det fremover fremgå tydeligt i den juridiske vejledning, at det er SKAT, der skal godtgøre, at værdiansættelsen efter aktie- og goodwillcirkulærerne ikke er det retvisende udtryk for handelsværdien. 

Ikrafttrædelse af lovforslaget samt høringsfrist

Det foreslås, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften skal have virkning fra den 1. januar 2016, og at justeringen af pengetanksreglen først skal have virkning fra den 1. april 2017. 

Afgiftsnedsættelsen har dermed tilbagevirkende kraft. Dog gælder afgiftsnedsættelsen kun bagud i tid, hvis den allerede foretagne overdragelse opfyldte den nu justerede pengetanksregel, altså hvor ubebyggede grunde og ejendomsprojekter indgår som passiv kapitalanbringelse.  

Der kan efter anmodning ske genoptagelse af eventuelle afgiftsberegninger foretaget efter de gældende regler.

Lovforslaget blev sendt i høring den 16. december 2016 og høringsfristen er den 13. januar 2017.