Brexit: Storbritannien har I DAG bestemt sig for endeligt at forlade EU

Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den britiske premierminister Theresa May har aktiveret artikel 50, som udløser den toårige periode, hvor den britiske regering og EU skal forhandle om vilkårene for Storbritanniens udtræden af EU. Vi giver her et overblik over konsekvenserne samt processen for Storbritanniens udtræden af EU.
Med 52.9 % af stemmerne valgte Storbritanniens befolkning den 23. juni 2016 at stemme for at forlade EU. Beslutningen var dog ikke befolkningens og regeringens alene. Før regeringen kunne aktivere artikel 50, skulle den forbi parlamentet til godkendelse. Dette var konklusion i en afgørelse fra den britiske højesteret, som den 24. januar 2017 slog fast, at udstedelsen af artikel 50-meddelelsen var et anliggende for det britiske parlament.

Hovedbegrundelsen var, at udstedelse af artikel 50-meddelsen ikke er omfattet af regeringens prærogativ (de såkaldte "royal prerogative powers"), blandt andet fordi udtrædelsen af EU vil indebære et stort antal ændringer af de love, som parlamentet har vedtaget, herunder dem som udspringer af "the European Communities Act" fra 1972, hvor EU-retten blev en del af engelsk ret. 

Med aktiveringen af artikel 50 i dag, skal den britiske regering forhandle en aftale på plads med EU omkring udtrædelse af unionen inden for de næste to år.

To års forhandlingsperiode

Det er Storbritanniens premierminister, Theresa May, som skal forhandle aftalen på plads. Hendes hovedbudskab har været, at hun ønsker et "hårdt Brexit", hvilket blandt andet betyder, at Storbritannien forlader det indre marked, får fuld kontrol med immigrationen og er uden for indflydelse fra EU-Domstolen.  


Selv om aktiveringen af artikel 50 efter bestemmelsens indhold betyder, at aftalen skal forhandles på plads inden for de næste to år, så er det realistiske scenarie, at forhandlingerne vil vare noget længere, da det er komplekst og omfattende at frigøre et land som Storbritannien fra et 43-årigt samarbejde med en omfattende mængde af traktater og aftaler. Det er en øvelse, som ikke tidligere har været udført i den skala. 

Midlertidig lov i en overgangsperiode

Storbritannien vil være bundet af EU-regler og -direktiver, indtil Storbritannien træder ud af EU. Når det sker, er det forventningen, at Storbritannien vil vedtage en ny lov, som vil træde i kraft som erstatning for den nuværende lov, hvor Storbritannien accepterede, at EU-retten finder anvendelse som en del af engelsk ret. 


Denne lov kaldes for "The Great Repeal Bill" og vil fungere som en midlertidig lov, der i en overgangsperiode bibeholder alle nuværende EU-regler, som de fungerer i dag, indtil nye love over en længere periode vil blive udformet og vedtaget af den britiske regering og det britiske parlament. Den britiske regering undgår dermed den betydelige usikkerhed, der ville være forbundet med at udskifte alle love på en gang. 

Processen for Storbritanniens udtræden af EU

Processen for Storbritanniens udtræden af EU har set og vil se således ud:  


  • Den 23. juni 2016 stemte 52.9 % af Storbritanniens befolkning "Leave". Afstemningen var alene vejledende, men blev i politisk henseende anset for bindende for regeringen.

  • Den 29. marts 2017 (i dag) aktiverede Theresa May artikel 50. En toårig forhandlingsperiode begynder.

  • De resterende 27 EU-lande mødes for at diskutere meddelelsen fra Storbritannien.

  • Forhandlingerne begynder mellem Storbritannien og EU. Det er i praksis EU-Kommissionen, der på vegne af EU og EU-landene forestår forhandlingerne. 

  • Udkast til aftale afleveres til the European Council (27 statsoverhoveder). 

  • Aftalen skal accepteres af mindst 20 lande og 65 % af befolkningen i EU.

  • Aftalen skal ratificeres af Europa-Parlamentet.

  • Den 29. marts 2019 er deadline for udtrædelsesforhandlingerne. 

  • Efter dette tidspunkt kan forhandlingerne forlænges, men kun hvis alle 27 EU-lande er enige.

  • Hvis der ikke er enighed om forlængelse, så ophører Storbritanniens medlemskab af EU, og EU-retten finder ikke længere anvendelse i Storbritannien. Reglerne under WTO finder anvendelse i stedet. Storbritannien vil ikke længere være en del af det indre marked, men for at eksportere til EU skal alle gældende EU-standarder og -regler overholdes. Manglen på markedsadgang synes at gøre WTO-løsningen uattraktiv for både Storbritannien og EU.

  • Storbritannien forlader EU.

  • Storbritannien skal udarbejde ny national lovgivning, hvor der tidligere har været EU-lovgivning.

  • Hvis Storbritannien ønsker at være del af EU igen, så skal de ansøge som alle andre på ny.

Udtrædelsesforhandlinger

Forhandlingerne om vilkårene for Storbritanniens udtræden af EU vil givet blive vanskelige. Storbritannien ønsker at forhandle en frihandelsaftale på plads samtidig med, at udtrædelsesforhandlingerne er i gang. Dette ønske deles ikke af EU, som forventerat forhandle udtrædelsen på plads, inden man påbegynder forhandlinger om en ny frihandelsaftale.


Storbritannien vil, som minimum, søge afklaring på følgende områder inden udtrædelsen: 


  • Finansielle konsekvenser ved at forlade EU
  • Forholdene for britiske borgere, der bor i EU
  • Forholdene for EU-borgere, der bor i Storbritannien
  • Afklaring omkring EU-myndigheder med lokation i Storbritannien. Hvor skal de flyttes hen, og hvordan skal samarbejdet fortsat være?
  • Det igangværende politisamarbejde og retslige samarbejde 
  • Britisk deltagelse i igangværende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold
  • Klare rammer for UK-EU-handel.

Forhandlinger om frihandelsaftale

Storbritannien vil søge at fremskynde forhandlingerne om en frihandelsaftale, muligvis med elementer af de aftaler, der i dag er gældende for det indre marked. 


Der er endnu ikke klart, hvad briterne vil prioritere i disse forhandlinger, herunder om briterne vil lægge sig op ad eksisterende modeller som f.eks. den norske model eller den schweiziske model. Ingen af disse løsninger synes dog sandsynlige, da Storbritannien ved sådanne aftaler dels vil have delvist medlemskab af det indre marked, dels vil være uden mulighed for indflydelse på udviklingen heraf. 


Samlet set er der mest, der taler for, at aftalen mellem Storbritannien og EU bliver en ny og skræddersyet frihandelsaftale, som ikke er set før. 

Brexits påvirkning af den britiske økonomi

Den fremherskende holdning op til Brexit-afstemningen var, at Storbritannien ville blive påvirket negativt i væsentligt omfang af et Brexit. Nogle talte endda om en egentlig recession. Så galt er det ikke gået. Selv om det engelske pund faldt dagen efter de britiske vælgere havde besluttet sig for at sige nej til EU, så var de kortsigtede konsekvenser langt fra så negative som frygtet. Det engelske pund er stadig 10 % nede i forhold til euroen, men den britiske økonomi steg alligevel 1,8 % i 2016.


På lang sigt er det vurderingen fra flere økonomer, at Storbritannien vil blive påvirket negativt i økonomisk henseende, men at det ikke vil antage så voldsom karakter som først spået. Storbritannien vil blive svækket i et vist omfang, men landet vil fortsat være en stærk økonomi og et væsentligt finansielt centrum i fremtiden. 

Andre konsekvenser af Brexit

Brexit vil have en række andre konsekvenser, end hvad der umiddelbart drøftes i mediebilledet i dag. 


En af konsekvenserne, som dog allerede nu drøftes, er Skotlands krav om en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien. Theresa May har dog nægtet, at en sådan folkeafstemning vil komme på tale i den nærmeste fremtid.


Derudover er flere af de store virksomheder i London City begyndt at kigge sig om efter nye lokationer. Flere virksomheder planlægger delvist at flytte til Frankfurt, Paris eller Dublin.

Brexit vil sandsynligvis også påvirke: 


  • Beskyttelsen af danske virksomheders immaterialrettigheder i Storbritannien
  • Danske virksomheders kontrakter med et britisk element, f.eks. dem som er underlagt engelsk ret eller er indgået med en engelsk kontraktpart
  • Visse skatteforhold, herunder skat på dividender, renter og royalties, samt forhold omkring transfer pricing, skattefri restruktureringer og en reduktion af den engelske selskabsskat
  • Immigrations- og ansættelsesforhold
  • Forhold vedrørende den finansielle sektor på grund den intensive integration af de finansielle markeder inden for EU 
  • Finansielle kontrakter, herunder forhold vedrørende valuta og hedging, værdiansættelser, kapitalrejsning og modpartsrisici
  • Persondata og konkurrenceret, herunder fusionskontrol og håndhævelse af konkurrenceretlige regler
  • Udbudsret, herunder ligebehandling af danske virksomheder ved offentlige indkøb i Storbritannien.
 
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores kontor i London.

Kontakt 

Søren Skibsted
Partner, Head of London Office

ssk@kromannreumert.com

+44 78 9998 8557