Prospera Law Firm Review 2017: Kromann Reumert suverænt i front for fjerde år i træk

Det anerkendte analysebureau TNS Sifo Prospera har netop offentliggjort deres årlige Tier 1 Law Firm Review – Denmark. Ni danske advokatfirmaer indgår i analysen.
Kromann Reumert har ligesom de tre foregående år fået den højeste placering i "Overall performance". Vores brand står meget stærkt i markedet, og vi udmærker os i høj grad på vores juridiske kompetencer, hvor vi bliver vurderet som de fagligt dygtigste juridiske specialister i størstedelen af analysens 20 juridiske områder.

Analysen er baseret på interviews med mere end 200 store danske virksomheder med et budget til advokatydelser på mindst 1,5 mio. kroner i de sidste 12 måneder, hvoraf 67 virksomheder har haft et budget på mindst 6 mio. kroner. Undersøgelsen er gennemført i januar til marts 2017.