Haldor Topsøe har solgt sin automotive og stationary DeNOx-forretning til belgiske Umicore for 900 millioner danske kroner samt en mulig earn-out betaling

Som led i Haldor Topsøes skærpede fokus på udvikling af nye bæredygtige løsninger og udvidelse af kerneforretningsområdet inden for katalysatorer og teknologi til den petrokemiske industri og raffinaderier, sælger Haldor Topsøe sin automotive og stationary DeNOx-forretning til belgiske Umicore. Salget omfatter medarbejdere, alle teknologier og IP-rettigheder samt produktions- og R&D-faciliteter knyttet til de to forretningsområder i Danmark, USA, Kina og Brasilien.
Kontraktsummen er 900 millioner danske kroner med mulighed for yderligere earn out-betalinger. 
 
Transaktionen forventes gennemført med udgangen af 2017. 
 
Når transaktionen afsluttes, vil ca. 280 medarbejdere i Haldor Topsøe overgå til Umicore-koncernen.
 
"Vi er glade for at have assisteret Topsøe i dette salg, som for os er et godt eksempel på den slags multi-jurisdiktionelle transaktioner, hvor vores internationale erfaring og bredden af vores ekspertise virkeligt kommer til sin ret. Det har i et tæt parløb med klienten ført til værdiskabende og operationelle løsninger for Topsøe", siger partner Jakob Hans Johansen. 
 
Kromann Reumert har bistået Haldor Topsøe i hele salgsprocessen. Partner Nicolaj Bording har rådgivet om immaterialretlige problemstilling og partner Bart Creve om konkurrenceretlige spørgsmål. Partner Jakob Hans Johansen har med bistand fra et stort team på tværs af en række faggrupper i Kromann Reumert rådgivet om transaktionsdokumentationen og -processen generelt i forbindelse med frasalget.