Vanskelige Brexit-forhandlinger mellem EU og Storbritannien er startet i dag

Brexit-forhandlingerne vil være historisk komplekse og finder sted under særdeles vanskelige omstændigheder. Forhandlingerne kan meget vel resultere i en politisk aftale, som ud fra et makro-økonomisk perspektiv er langt fra logisk, ligesom der fortsat er risiko for, at der ikke indgås nogen aftale mellem EU og Storbritannien overhovedet. Udfaldet af de påbegyndte forhandlinger vil under alle omstændigheder kunne påvirke Danmark og danske virksomheder mærkbart. Læs partner og leder af Kromann Reumerts London-kontor Søren Skibsteds forklaring på hvorfor.

De komplekse forhandlingstemaer mellem EU og Storbritannien

EU og Storbritannien indledte i dag forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU. Fokus i dag var fastlæggelse af de overordnede rammer for forhandlingerne, herunder i forhold til tid og rækkefølge af de enkelte temaer. De egentlige indholdsmæssige forhandlinger indledes først den 10. juli 2017. 


Det er endog meget vanskelige forhandlinger, der forestår i den kommende periode. Forhandlingerne skal blandt andet finde løsninger på følgende væsentlige og ganske vanskelige temaer:


  • Hvordan skal rækkefølgen af forhandlingerne i forhold til henholdsvis Storbritanniens vilkår for udtrædelse af EU og vilkårene for den fremtidige aftale mellem EU og Storbritannien være? EU har gennem hele forløbet fastholdt, at forhandlinger om en fremtidig aftale kun kan finde sted efter, at "sufficient progress" har fundet sted i forhold til udtrædelsesvilkårene. Det har Storbritannien modsat sig indtil videre, men på forhandlingernes første dag har Storbritannien foretaget en U-vending og accepteret EU's position. David Davis, Storbritanniens Brexit-ordfører, forsøgte at nedtone indrømmelsen: “It’s not how it starts, it’s how it finishes that matters". Præcis hvornår drøftelserne om en fremtidig aftale indledes er dog stadig ikke afklaret.

  • Hvordan beskyttes EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og omvendt? EU's position er, at EU-borgere skal være underlagt jurisdiktion af the European Court of Justice (ECJ), hvilket betyder, at EU-borgere vil have anderledes (og bedre) rettigheder end de britiske statsborgere. Det er svært at se en britisk regering acceptere dette. Storbritannien har dog i dag meddelt, at Theresa May vil komme til Bruxelles på torsdag med et tilbud vedrørende beskyttelse af EU-borgeres rettigheder i Storbritannien. De nærmere vilkår herfor kender vi først mandag den 26. juni 2017, hvor Storbritannien vil offentliggøre det fulde tilbud i en mere detaljeret rapport. 

  • Hvordan undgås en hård grænse med fortoldning m.v. mellem Irland og Nordirland? Det vil på den ene side være svært at undgå, hvis Storbritannien ikke er med i det indre marked, og på den anden side vil det være uhensigtsmæssigt for den forsoningsproces, der pågår mellem de to lande. På mødet i dag blev dette spørgsmål ligeledes udskudt indtil forhandlingerne om Storbritanniens udtrædelse af EU har nået et passende modenhedsniveau.

  • Hvor meget skal det koste Storbritannien at forlade EU? Alle de øvrige 27 EU-lande er enige: Det skal være så højt som muligt, og der nævnes tal i niveau 80-100 mia. euro. Det er svært at forestille sig, at Storbritannien vil kunne acceptere beløb i den størrelsesorden.

  • I hvilket omfang skal Storbritannien være en del af det indre marked, og skal arbejdskraften kunne bevæge sig frit mellem EU og Storbritannien? Ifølge EU hænger adgangen til det indre marked uløseligt sammen med arbejdskraftens frie bevægelighed, og det vil Storbritannien ikke kunne tåle politisk.
     
  • Skal Storbritannien have hel eller delvis adgang til EU's handelsaftaler med tredjelande, og skal Storbritannien – parallelt med drøftelserne med EU – forhandle og indgå nye handelsaftaler direkte med hver af disse tredjelande? Det vil i givet fald være et ualmindeligt stort og komplekst arbejde.   


Forhandlingerne skal gennemføres under vanskelige omstændigheder

Alle disse temaer skal – i tillæg til en ualmindelig lang liste af andre temaer – løses inden for ca. 22 måneder og til baggrundsmusikken af følgende vanskelige omstændigheder:

  • Storbritannien har forhandlingsmæssigt positioneret sig ganske ufleksibelt med meldinger om blandt andet: ”No deal is better than a bad deal” og "hard Brexit".

  • Theresa May fik ikke opbakning til sin hårde Brexit-linje ved det britiske parlamentsvalg, og det er uklart, hvilket grundlag Storbritannien som alternativ skal gå ind i forhandlingerne med. May er i den forbindelse nødt til at søge en bredere parlamentarisk støtte for et nyt forhandlingsgrundlag, idet de Konservative ikke længere har flertal i House of Commons. 

  • Theresa May er indenrigspolitisk i færd med at forsøge at danne regering, der sandsynligvis bliver en mindretalsregering, som kommer til at basere sig på støtte fra en eller flere partier.

  • Storbritannien har ikke en fast og erfaren organisation af forhandlere af handelsaftaler, og Storbritannien synes endnu ikke at have fået etableret en fast organisationsstruktur for forhandlingsforløbet med EU. Storbritannien har i moderne tid kun i meget begrænset omfang skulle forhandle egne handelsaftaler, da dette forhold har været varetaget af EU siden Storbritanniens indmeldelse i 1973. Den britiske delegation indrømmede i går, at de ikke kom til forhandlingerne med et forhandlingsoplæg, som de var klar til at dele med EU's forhandlingsdelegation. EU er omvendt velforberedt med et fuldt team på plads med Michel Barnier i spidsen med et klart mandat, herunder i forhold til Storbritanniens betaling for at forlade EU og spørgsmålet om grænsen mellem Irland or Nordirland.  

  • Storbritannien kommer ikke med stor forhandlingsmæssig styrke. Forhandlingerne vil være styret af, hvad EU vælger at tilbyde. En dårlig aftale mellem EU og Storbritannien vil være økonomisk slem for begge parter, men briterne har mest at tabe. Financial Times har forudset, at et "hard Brexit" vil reducere Storbritanniens årlige BNP med netto 2,4 % og endnu mere, hvis immigration af EU-arbejdstagere begrænses, som skitseret indtil videre af de Konservative. Ifølge meningsmålinger i EU ønsker befolkningen en hård linje i forhold til Storbritannien, og Michel Barnier, EU's chefforhandler, udtalte følgende: “I am not in a frame of mind to make concessions or ask for concessions … We are looking to unravel 43 years of patiently built relations… The UK has asked to leave the EU, not the other way around, so we each have to assume the consequences of our decisions and the consequences are substantial.”.

  • Theresas Mays personlige mandat er svækket i betydelig grad. Der er gennem valgkampagnen rejst begrundet tvivl om Theresa Mays lederskab, selv om hun flere gange har gentaget, at Storbritannien har brug for en "strong and stable prime minister". Hun er endda blevet kaldt "Theresa Maybe" på grund af hendes manglende beslutsomhed, og hendes position er på væsentlige områder uklar.     

  • EU27 er af politiske grunde ikke parat til at give Storbritannien en favorabel aftale med risiko for, at andre medlemslande (herunder befolkningerne i disse lande) ser en fordel i at stå uden for EU.

  • Vælgerne i Storbritannien taler ikke med én stemme. Selv om Theresa May vil være fokuseret på at imødekomme folkestemningen, kan det vise sig at være ganske svært at udlede, hvordan den er. I den seneste valgkamp lykkedes det hende ikke at mobilisere de sædvanlige konservative støtter, og det er ikke blevet lettere for hende siden.


Forhandlingsresultaterne har direkte betydning for Danmark og danske virksomheders økonomi

Det siger sig selv, at forhandlingerne mellem EU og Storbritannien vil tage lang tid og – med en historisk underdrivelse – være overordentlig vanskelige. De kan meget vel resultere i en aftale, som ud fra en rationel, makro-økonomisk betragtning er mindre logisk, og resultatet kan ramme danske virksomheder på en særdeles mærkbar måde. 

Udenrigsministeriet har fået udarbejdet en rapport af Copenhagen Economics, der udkom den 16. juni 2017. Rapporten indeholder en økonomisk analyse af de mulige økonomiske effekter af brexit. Analysen opererer med tre mulige langsigts-scenarier for en fremtidig aftale:
 
  • En EØS-lignende aftale, der svarer til gennemsnittet af EU's nuværende EØS-aftaler. 
  • En FTA-aftale, der svarer til en gennemsnitlig EU-frihandelsaftale. 
  • Ingen aftale, hvilket indebærer fremtidig samhandel på baggrund af MFN-vilkår under WTO-reglerne.

Analysen finder, at den altovervejende effekt på Danmarks eksport under alle omstændigheder vil ramme inden for varehandlen, herunder i forhold til landbrug, fødevarer og råolie (mere end 95 % i alle scenarier), og under 5 % af effekterne på den samlede eksport til Storbritannien vil stamme fra servicesektorerne.

Analysen viser desuden, at Brexit vil have væsentlige negative effekter på dansk eksport (og import), og ventes derfor at føre til et lavere dansk BNP i forhold til, hvis Storbritannien var forblevet i EU.


Effekten af forskellige handelsaftaler på Danmarks samlede eksport

Den overordnede effekt på Danmarks samlede eksport til Storbritannien vil være forskellig, alt efter hvordan Brexit bliver på kort og lang sigt. Dette er illustreret i skemaet nedenfor:


Kort sigt Lang sigt
Blød
Brexit 
Mellem
Brexit
Hård
Brexit
EØS-lignende
aftale
FTA-aftale Ingen aftale
(MFN-vilkår) 
- 0,4 % - 0,5 % - 1,1 % - 0,6 % - 1,6 % - 2,6 %
- 4 mia. DKK - 6 mia. DKK - 12 mia. DKK - 6 mia. DKK - 17 mia. DKK - 28 mia. DKK


Effekten af forskellige handelsaftaler for handelsomkostninger på varer 

Danske virksomheder vil også blive berørt af stigninger i handelsomkostningerne for varer på lang sigt alt afhængigt af, hvilken handelsaftale der indgås mellem EU og Storbritannien.

På længerere sigt (frem mod år 2030) vil handelsomkostningerne for danske virksomheders eksport af varer til Storbritannien således i gennemsnit stige med følgende: 


EØS-lignende aftale FTA-aftale   Ingen aftale (MFN-vilkår) 
+ 8 % + 16 % + 29 %

Gennemsnitlige stigninger i handelsomkostninger i 2030 vægtet med Danmarks vareeksport til Storbritannien.

Kilde: Copenhagen Economics i samarbejde med J. Francois, på baggrund af GTAP 9 Data Base og egne beregninger

En række sektorer vil ifølge rapporten være særligt udsat for stigningerne i handelsomkostninger og/eller -barrierer. Dette gælder for eksempel den danske fødevareeksport til Storbritannien, der – som følge af stigningerne i handelsomkostninger – vil kunne falde op mod 79 % i et scenarie, hvor der ikke indgås en handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

Danske virksomheder kan allerede nu tage deres kommercielle og juridiske forholdsregler og søge en øget grad af sikkerhed for aktiviteter i Storbritannien blandt andet gennem kontraktuel risikoafdækning. Læs mere i vores rapport: Brexit er en realitet. Danske virksomheder – Hvad nu?