Kromann Reumert optager to nye partnere

Vi har optaget to nye partnere pr. 1. januar 2018. De nye partnere er Mads Reinholdt Sørensen og Steffen Bang-Olsen.
"Det er en fornøjelse at byde Mads og Steffen velkommen som partnere i Kromann Reumert! De skal være med til at tegne Kromann Reumerts fremtid. Det kræver en meget høj faglighed, en stærk forretningsforståelse og en innovativ tilgang til forretningsudvikling. Vi ønsker Mads og Steffen et stort tillykke med udnævnelserne," udtaler managing partner Arne Møllin Ottosen. 

Om de to partnere

Mads Reinholdt Sørensen er 34 år og har været ansat hos Kromann Reumert siden 2008. Han beskæftiger sig primært med bank- og finansieringsret, selskabs- og fondsret og virksomhedsoverdragelse.

Steffen Bang-Olsen er er 37 år og har været ansat hos Kromann Reumert siden 2006. Han arbejder primært med ejendomsinvestering og -finansiering, overdragelser, projektudvikling, rekonstruktioner samt generel erhvervs- og kontraktsret.