Kromann Reumert er Europas bedste advokatfirma

I går blev Kromann Reumert kåret til European Law Firm of the Year og Nordic Law Firm of the Year af The Lawyer. Det er for første gang nogensinde at et nordisk advokatfirma er blevet kåret til Europas bedste. Det skete i går til den årlige ceremoni i London, hvor Kromann Reumert kunne tage hele to priser med hjem.

Der blev uddelt priser i 24 kategorier, og vi var som det eneste danske firma nomineret i kategorien Law Firm of the Year: The Nordics. Ud over Kromann Reumert var de norske advokatfirmaer Thommessen, SANDS og Wiersholm, svenske Lindahl og Borenius og Roschier fra Finland også nomineret.

Derudover kan vi glæde os over også at have modtaget aftenens helt store pris: European Law Firm of the Year.

The Lawyer var især imponerede over Kromann Reumerts investeringer i medarbejderudvikling og digitale fokus. Derudover udtalte dommerne ved prisuddelingen, at Kromann Reumerts opmærksomhed på strategiske og operationelle detaljer samt vores overordnede kvalitet gjorde os til en værdig vinder af prisen.

Læs nyheden på The Lawyers hjemmeside


Se video fra prisuddelingen, hvor Kromann Reumert får overrakt prisen