2017 – Læs vores årsberetning om endnu et fantastisk år i Kromann Reumert

Sidste år kunne vi skrive, at 2016 blev vores bedste år nogensinde, og det budskab kan vi opdatere til 2017, som bragte os vores bedste resultat nogensinde. Det er vi stolte af og taknemmelige for – og vi sender en kæmpe tak til vores mange klienter i Danmark og internationalt, som hver dag søger vores råd og betror os deres sager.

Tilfredse klienter er alfa og omega for os, og vores ledestjerne er at tilføre vores klienter mest mulig værdi og sætte standarden i hver eneste sag.

 

Igen i 2017 modtog vi en række udmærkelser, bl.a. IFLR1000 Law Firm of the Year og topplaceringer hos de internationale ratingbureauer Chambers og Legal500. Vi blev en af højdespringerne i Berlingskes Imageanalyse, og i Universums årlige kortlægning af danske jurastuderendes foretrukne fremtidige arbejdspladser lå vi igen højest af alle danske advokatvirksomheder.

 

Det giver os alt sammen meget at være stolte af og sætter også et mål, for vi skal ikke blot fastholde, men udbygge vores stærke position. Vi investerer i videndeling, i digitalisering, i internationalisering og i medarbejderudvikling, så vi kan gøre det endnu bedre næste år – for vores klienter og for vores medarbejdere. 

2018 er for længst godt i gang og har blandt andet bragt os priserne som både European og Nordic Law Firm of the Year. Det var en dejlig begyndelse på det nye år, og først og fremmest er hæderen en kæmpe cadeau til vores medarbejdere, som hver dag sikrer, at vi leverer den høje kvalitet, som er kendetegnende for Kromann Reumert. 

Tak for indsatsen!

God læselyst.

 

Erik Bertelsen, bestyrelsesformand
Arne Møllin Ottosen, managing partner

 

 

Læs årsberetningen.