Wonderful Copenhagen-sagen afgjort af Erhvervs­anke­nævnet

Erhvervsankenævnet har i dag offentliggjort sin kendelse i Wonderful Copenhagen-sagen. Her bliver det slået fast, at der ikke er fornødent grundlag for at kræve, at bestyrelsen for Fonden Wonderful Copenhagen anlægger en erstatningssag mod den tidligere bestyrelsesformand.

Wonderful Copenhagen-sagen handlede om det store underskud fra afviklingen af Eurovision Song Contest 2014, som Fonden Wonderful Copenhagen påtog sig at dække. Sagen er nu afgjort af Erhvervsankenævnet.


Modsat Erhvervsstyrelsen, der traf sin afgørelse i sagen den 21. februar 2017, er Erhvervsankenævnet nået frem til, at der ikke er grundlag for at rejse en erstatningssag mod den tidligere bestyrelsesformand. 


Erhvervsankenævnet lagde særligt vægt på, at bestyrelsen under forløbet sikrede, at der var tilstrækkelig likviditet og et forsvarligt beredskab i fonden. Derudover blev der lagt vægt på, at det, efter Erhvervsankenævnets opfattelse, var berettiget, at fonden, i forbindelse med underskudsdækningen, tog hensyn til den politiske forståelse med fondens væsentligste bidragsyder, Region Hovedstaden.


Få et overblik over sagen og Erhvervsankenævnets kendelse. 


Kort om sagen 

Fonden Wonderful Copenhagen (WoCo) er en erhvervsdrivende fond, som er stiftet af Region Hovedstaden, Københavns Kommune og en række andre offentlige aktører. Fondens formål er at fremme og udvikle erhvervs- og ferie/fritidsturismen i Region Hovedstaden.


Da Eurovision Song Contest skulle holdes i København i 2014, indgik WoCo en aftale med DR om afviklingen af melodigrandprixet. Til det formål stiftede WoCo Projektselskabet ESC 2014 ApS (Projektselskabet) for at begrænse de økonomiske risici, der var forbundet med WoCo's afvikling af arrangementet.


Det viste sig, som bekendt, at ombygningen af B&W-hallerne, hvor Eurovision Song Contest 2014 skulle holdes, blev væsentligt dyrere end først antaget. Som følge heraf opstod der et underskud på 58 mio. kr. i Projektselskabet.


WoCo's bestyrelsesformand gav løbende DR en række støtteerklæringer om, at fonden ville dække underskuddet. Det blev omtalt i medierne, hvilket medførte, at Erhvervsstyrelsen gik ind i sagen.


Erhvervsstyrelsen bad WoCo om en redegørelse for fondens økonomiske forhold. På trods af denne henvendelse fra Erhvervsstyrelsen besluttede bestyrelsen, ganske kort tid efter, at dække hele underskuddet i Projektselskabet. Region Hovedstanden deltog i finansieringsløsningen med et tilskud på 46 mio. kr., som var øremærket til underskuddet i Projektselskabet. Løsningen indebar dog også, at WoCo, over en 3-årig periode, ville modtage 21 mio. kr. mindre i tilskud fra regionen til WoCo's øvrige aktiviteter.


Erhvervsstyrelsens undersøgelser stod på i mere end to år, før der blev truffet afgørelse i sagen.

 

Erhvervsstyrelsens afgørelse

Erhvervsstyrelsen traf afgørelse den 21. februar 2017. Her kritiserede styrelsen en række forhold i WoCo.


Særligt den tidligere bestyrelsesformand blev kritiseret for blandt andet at have tilbageholdt væsentlig information fra bestyrelsen. Bestyrelsesformanden havde således ikke præsenteret de øvrige bestyrelsesmedlemmer for Erhvervsstyrelsens henvendelse, som han havde modtaget, kort tid før bestyrelsen skulle beslutte, om fonden ville dække underskuddet i Projektselskabet.


Han havde heller ikke gjort det klart for bestyrelsen, at WoCo ikke var retligt forpligtet til at dække underskuddet i Projektselskabet. Tværtimod havde han givet bestyrelsen det urigtige indtryk, at bestyrelsen var bundet af et tidligere mandat, der ikke tillod konkurs i Projektselskabet.


Erhvervsstyrelsen kritiserede også bestyrelsesformanden for ikke havde indhentet Erhvervsstyrelsens samtykke, før det blev besluttet, at fonden ville dække underskuddet. Ifølge Erhvervsstyrelsen var denne beslutning nemlig en så væsentlig disposition, at den krævede samtykke fra fondsmyndigheden.


Desuden lagde Erhvervsstyrelsen vægt på, at beslutningen om at dække underskuddet blev truffet, efter Eurovision Song Contest 2014 var blevet afholdt. Ifølge Erhvervsstyrelsen var det derfor uvedkommende for fondens formål at finansiere underskuddet i Projektselskabet, særligt fordi Projektselskabet var etableret for at begrænse den økonomiske risiko.


I afgørelsen blev der dog også rejst kritik af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Erhvervsstyrelsen kritiserede eksempelvis det bestyrelsesmedlem, som Københavns Kommune havde udpeget til WoCo's bestyrelse. Kritikken handlede om, at bestyrelsesmedlemmet havde handlet efter instruktion fra embedsmændene i Københavns Kommune uden at tage nærmere hensyn til, om instruksen var i overensstemmelse med WoCo's interesser.


Det mest bemærkelsesværdige i Erhvervsstyrelsen afgørelse var dog udtalelsen om, at den tidligere bestyrelsesformand havde svigtet sine pligter som bestyrelsesformand i en sådan grad, at han var erstatningsansvarlig for 21 mio. kr. Det svarer til det beløb, som WoCo ville få mindre i tilskud fra regionen over den 3-årige periode.


Den tidligere bestyrelsesformand indbragte spørgsmålet om sit erstatningsansvar for Erhvervsankenævnet, der nu har afsagt sin kendelse.

 

Erhvervsankenævnets kendelse

Erhvervsankenævnet når i sin kendelse frem til, at der ikke er fornødent grundlag for at pålægge bestyrelsen for WoCo at anlægge en erstatningssag mod den tidligere bestyrelsesformand.


Dermed ophæver Erhvervsankenævnet den afgørelse, som Erhvervsstyrelsens traf den 21. februar 2017.


Erhvervsstyrelsens afgørelse indeholder i sig selv ikke et pålæg til bestyrelsen om at anlægge en erstatningssag mod den tidligere bestyrelsesformand, hvilket der da heller ikke er hjemmel til i fondslovgivningen. Erhvervsankenævnets kendelse må imidlertid forstås sådan, at ankenævnet, efter en konkret vurdering, finder, at bestyrelsesformanden ikke er erstatningsansvarlig, og at der derfor ikke er grundlag for, at bestyrelsen eller fondsmyndigheden anlægger en retssag med henblik på at få konstateret et sådant erstatningsansvar.


Erhvervsankenævnet lægger i sin afgørelse vægt på, at WoCo's bestyrelse har sikret, at der var tilstrækkelig likviditet og et forsvarligt beredskab i fonden, og at WoCo's kapital netop blev genoprettet i overensstemmelse med den plan, bestyrelsen havde fastlagt, samtidig med at det blev besluttet at dække underskuddet i Projektselskabet.


Ankenævnet lægger også vægt på, at WoCo – modsat den typiske erhvervsdrivende fond – ikke har et uddelingsformål, men kun et erhvervsmæssigt formål, der finansieres af tilskud fra Region Hovedstaden. Fondens erhvervsmæssige aktiviteter finansieres således primært af Region Hovedstaden, og det er derfor Region Hovedstaden, der sætter rammerne for fondens økonomiske råderum og aktiviteter. Rammerne for finansieringen og aktiviteterne fastlægges gennem flerårige driftsaftaler, og WoCo har intet retskrav på at modtage fremtidige tilskud, som fonden selv kan disponere over.


Bestyrelsens beslutning om at dække underskuddet i Projektselskabet skal, efter Erhvervsankenævnets vurdering, anses som en disposition, der er truffet på baggrund af en politisk forståelse mellem WoCo og dennes væsentligste bidragsyder, Region Hovedstaden.


På den baggrund mener Erhvervsankenævnet, at det er en del af den almindelige forretningsmæssige drift i fonden, at WoCo og Region Hovedstaden besluttede at dække underskuddet i Projektselskabet i kombination med et reduceret tilskud til andre aktiviteter.


Erhvervsankenævnets kendelse kan derfor ses som et udtryk for, at WoCo's bestyrelse har handlet inden for fondens formål, selv om beslutningen om at dække underskuddet blev truffet, efter melodigrandprixet var afsluttet, og selv om WoCo ikke var juridisk forpligtet til dette.


Ifølge Erhvervsankenævnet var det berettiget, at bestyrelsen tog hensyn til den politiske forståelse, der var opnået med fondens væsentligste bidragsyder, Region Hovedstaden, som også fremadrettet vil finansiere fondens aktiviteter.


Hermed anlægger Erhvervsankenævnet en markant anderledes tilgang til sagen og de interesser, som bestyrelsen kan varetage, end Erhvervsstyrelsen gjorde i sin afgørelse.


I sin kendelse behandler Erhvervsankenævnet kun den del af Erhvervsstyrelsens afgørelse, der handler om erstatningskravet mod den tidligere bestyrelsesformand. Ankenævnet tager derimod ikke direkte stilling til de øvrige kritikpunkter, der blev rejst af Erhvervsstyrelsen, men Erhvervsankenævnet udtaler, at bestyrelsesformanden burde have gjort den øvrige bestyrelse bekendt med indholdet af henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen.


Der tages heller ikke stilling til spørgsmålet om den manglende indhentelse af samtykke fra fondsmyndigheden til beslutningen om underskudsdækningen. Dog udtaler Erhvervsankenævnet, at et sådant manglende samtykke fra fondsmyndigheden ikke i sig selv kan føre til et erstatningsansvar for bestyrelsen.