Kromann Reumert tilbyder nu den højeste internationale persondata­certificering via IAPP

Som noget helt særligt er vi netop blevet autoriseret som træningspartner for International Association of Privacy Professionals (IAPP) og kan nu tilbyde de internationalt anerkendte persondatakurser, der giver dig certificering som CIPP/E og/eller CIPM.
Med kurserne kan du blive certificeret efter den højeste internationale standard som "Certified Information Privacy Professional" (CIPP/E) og/eller "Certified Information Privacy Manager" (CIPM). IAPP kurserne er –  som de eneste i verden – certificeret efter ISO 17024: 2012. 

CIPP/E-certificering

Med CIPP/E-certificeringen bliver du persondataspecialist med fokus på de juridiske aspekter af EU's databeskyttelsesforordning. 

CIPP/E-kurset afholdes over to kursusdage, onsdag den 12. september og torsdag den 13. september 2018.

Kurset fokuserer på de juridiske aspekter, og du bliver klædt på til at håndtere persondataretlige problemstillinger, rådgive om informationssikkerhed, IT og compliance.
 

Du lærer blandt andet om:

  • EU's databeskyttelsesforordning
  • europæiske datatilsynsmyndigheder
  • den relevante lovgivningsramme
  • compliance i forhold til europæisk databeskyttelseslovgivning
  • internationale dataoverførsler.

Læs mere, og tilmeld dig her.

 

CIPM-certificering

Med CIPM-certificeringen bliver du, ud over persondataspecialist, også i stand til at gennemføre og implementere større databeskyttelsesprogrammer og til at lede andre specialister.
 

CIPM-kurset afholdes over to kursusdage, onsdag den 19. september og torsdag den 20. september 2018. 

 

Du lærer blandt andet at:

  • fremsætte virksomhedens målsætninger på persondataområdet
  • lede og strukturere et team af persondataspecialister
  • udvikle og implementere databeskyttelsesprogrammer
  • kommunikere til de relevante interessenter
  • måle performance
  • navigere i databeskyttelsesprogrammets livscyklus.

Læs mere, og tilmeld dig her.

 

Kombination af certificeringer kan være den bedste løsning for dig 

Du har mulighed for at supplere CIPP/E-certificeringen med en CIPM-certificering. Med kombinationen af de to certificeringer får du mulighed for blandt andet at tilegne dig viden om praktisk håndtering af persondataretlige problemstillinger og databeskyttelsesprogrammer. Hvis du er udnævnt som databeskyttelsesrådgiver (DPO), vil dette også give dig de bedste forudsætninger for at excellere i denne rolle.