Bortvist med tilbage­virkende kraft: Med­arbejder havde lyd­optaget møde

En medarbejder blev bortvist, efter han kastede en pc-mus efter sin arbejdsgiver. Tre måneder efter episoden modtog medarbejderen endnu en bortvisningsskrivelse – denne gang med tilbagevirkende kraft – fordi arbejdsgiveren nu havde fundet ud af, at medarbejderen i hemmelighed havde lydoptaget episoden. I denne nyhed kan du læse mere om Vestre Landsrets dom i sagen.
Vestre Landsrets dom af 6. juni 2018

Kort om sagen 

Som led i lønforhandlingerne blev der afholdt et møde den 11. oktober 2016 mellem en kundekonsulent (M), to sælgere og direktøren (A). Under mødet kastede M en pc-mus efter A, hvorefter A råbte, at M skulle forlade lokalet. 

Mødet blev dog afsluttet stilfærdigt, og M fortsatte sit arbejde efter mødet. Samme dag forlod M arbejdspladsen tidligere end normalt og meddelte, at han afspadserede resten af dagen. Senere på dagen modtog M en e-mail fra A, hvori der stod, at A betragtede ansættelsesforholdet for ophørt. 

Den 27. januar 2017 modtog M en bortvisningsskrivelse med tilbagevirkende kraft til den 11. oktober 2016 – dagen, hvor episoden med pc-musen havde udspillet sig. Begrundelsen for denne bortvisning var, at A var blevet bekendt med, at M havde lydoptaget mødet den 11. oktober 2016 uden at oplyse de andre mødedeltagere om det.

Efterfølgende lagde M sag an mod A. M argumenterede for, at A blandt andet skulle betale M's løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget bortvisning.

Vestre Landsrets dom

Indledningsvis fastslog landsretten, at M ikke kunne anses for bortvist under mødet den 11. oktober 2016, da A umiddelbart efter mødet overværede og accepterede, at M fortsatte sit arbejde. 

Efterfølgende tog landsretten stilling til den e-mail, som M havde modtaget på dagen for episoden med pc-musen. På baggrund af e-mailens ordlyd, og i lyset af det konkrete hændelsesforløb, fastslog landsretten, at e-mailen ikke opfyldte kravene til en bortvisningsskrivelse. M kunne derfor ikke – på baggrund af dette forhold – anses for bortvist den 11. oktober 2016. 

Herefter udtalte landsretten, at det forhold, at M havde optaget mødet den 11. oktober 2016 uden at oplyse de andre deltagere herom, var en grov misligholdelse af M's loyalitetspligt. Derfor var A berettiget til at bortvise M med tilbagevirkende kraft på det tidspunkt, hvor A blev bekendt med M's misligholdelse. Bortvisningen skulle således regnes fra datoen for episoden med pc-musen, hvor optagelsen havde fundet sted, selvom bortvisningen først blev givet cirka tre måneder efter. 


Den 4. oktober 2018 har Procesbevillingsnævnet meddelt tilladelse til, at Vestre Landsrets dom ankes til Højesteret. Dommen forventes at falde i løbet af 2019. 


Hvad viser afgørelsen?

En bortvisning har som udgangspunkt virkning fra det tidspunkt, hvor den modtages af medarbejderen. I retspraksis er det dog accepteret, at en bortvisning kan have tilbagevirkende kraft, hvis arbejdsgiveren først bliver bekendt med medarbejderens væsentlige misligholdelse, efter at misligholdelsen har fundet sted. På den måde sikres det, at en medarbejder ikke kan opnå en bedre retsstilling ved at holde en væsentlig misligholdelse skjult.