Bortvisning af medarbejder, der havde været udsat for CEO-fraud, var berettiget

En regnskabschef godkendte flere større pengeoverførsler, efter hans chef havde bedt ham om det i fire e-mails. Det viste sig dog, at e-mailene ikke var kommet fra chefen. De kom i stedet fra en person, der udgav sig for at være ham. Men var bortvisningen af regnskabschefen så berettiget?
Østre Landsrets dom den 8. november 2018

Kort om sagen

En regnskabschef (M) i en shippingvirksomhed modtog en e-mail, der så ud til at komme fra hans chef. I e-mailen bad M's chef om, at M lavede en hastepengeoverførsel af et større beløb. 

 

I den følgende uge modtog M yderligere tre e-mails med samme indhold, og i alle tilfældene fulgte M den samme procedure. Der blev i alt overført 104.900 euro. På intet tidspunkt kontaktede M sin chef for at få verificeret, at anmodningerne rent faktisk kom fra ham. 

 

Da M modtog den femte e-mail, stod det ham klart, at anmodningerne ikke var kommet fra hans chef, men fra en der havde udgivet sig for at være hans chef, og at han derfor havde været udsat for såkaldt "CEO-fraud". M gjorde derfor straks arbejdsgiveren (A) opmærksom på situationen. 

 

På denne baggrund valgte A at bortvise M. Begrundelsen for bortvisningen var, at M havde tilsidesat sine forpligtelser over for virksomheden med henvisning til, at der åbenbart ikke var tale om relevante instrukser om pengeoverførslerne fra selskabets ledelse. 

 

M indbragte sagen for domstolene, der skulle tage stilling til, om bortvisningen var berettiget. 

 

Østre Landsrets dom

Landsretten lagde indledningsvis til grund, at M havde besiddet en særlig betroet stilling som regnskabschef. 

Landsretten tillagde det også betydning, at betalingsanmodningerne havde fremstået suspekte, idet sproget i de fem e-mails indikerede, at de kom fra en person, der ikke – som A – havde dansk som modersmål. Herudover lagde landsretten vægt på:

 

  • at de fem e-mails kom fra en anden e-mailadresse, end A normalt brugte
  • at de fem e-mails ikke indeholdt nogen nærmere begrundelse for anmodningerne
  • at der ikke var henvist til nogen bilag. 

 

M havde dog selv bemærket, at de fem e-mails var sendt fra en anden e-mailadresse, end den A normalt brugte, og M havde fundet det bemærkelsesværdigt, at pengene skulle overføres til England i euro, hvilket ikke var normalt. Landsretten lagde også vægt på, at M, i en Skype-korrespondance med en kollega, selv havde givet udtryk for, at "det så mystisk ud". 

Efter en samlet bedømmelse vurderede landsretten, at M burde have kontaktet A for at få bekræftet, at han havde sendt overførselsanmodningerne. I forbindelse med M's godkendelse af i hvert fald den anden, tredje og fjerde betalingsanmodning, vurderede landsretten også, at M havde misligholdt sine pligter som regnskabschef i væsentlig grad. Derfor var A berettiget til at bortvise M. 

 

Hvad viser afgørelsen?

 Afgørelsen illustrerer, at en medarbejder må udvise agtpågivenhed og forholde sig kritisk til betalingsinstrukser givet pr. e-mail/andet elektronisk medie, og at kravene hertil stiger med graden af ansvars- og stillingsniveau.  

 

Efter omstændighederne vil en arbejdsgiver være berettiget til at bortvise en medarbejder, hvis medarbejderens forpligtelser er tilsidesat. Dette kan bero på interne forretningsgange, og/eller det faktum at medarbejderen burde have indset, at noget var galt, eller burde have kontrolleret grundlaget for betalingsinstrukserne, særligt i tilfælde af gentagne anmodninger.