Lovforslag fremsat: Forbrugs­låns­virksom­heder bliver underlagt skærpet regulering

Fra den 1. juli 2019 skal virksomheder, der udbyder forbrugslån, have tilladelse fra Finanstilsynet, hvis forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder bliver vedtaget i sin nuværende form.

Formålet med loven er at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at skærpe tilsynet med udbydere af forbrugslån, der ikke har tilladelse som enten finansiel virksomhed eller som ejendomskreditselskab. Lovforslaget indeholder en overimplementering af reglerne i forbrugerkreditdirektivet og vil få både tilladelsesmæssige, administrative og økonomiske konsekvenser for virksomheder, der bliver omfattet af loven. 
 
Regeringens lovprogram for folketingsåret 2018/2019 indeholdt et forslag om øget regulering af forbrugslånsvirksomheder, og med det fremsatte forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder er det nu konkretiseret.

Læs Kromann Reumerts omtale af regeringens lovprogram og forslag om øget regulering af udbydere af forbrugslån.


Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2019 og blev førstebehandlet i Folketinget den 19. februar 2019.

Lovforslaget medfører en lang række ændringer for virksomheder, som i dag udbyder forbrugslån. Blandt de mest centrale ændringer er, at virksomhederne nu undergives fuldt tilsyn af Finanstilsynet (med årlig afgiftsbetaling) og ikke blot hvidvasktilsyn. 

Derudover indføres der blandt andet krav om:

 

  • tilladelse fra Finanstilsynet, herunder fit & proper-godkendelse af ledelsen,
  • visse forretningsgange og identifikation af målgruppe,
  • overholdelse af god skik-regler, og 
  • at indføre en whistleblower-ordning, overholde tavshedspligt og lignende administrative konsekvenser.


Se nærmere nedenfor om de forskellige punkter. 

Hvem og hvad vil blive omfattet af loven?

Virksomheder, der udbyder kreditaftaler til forbrugere, omfattes som udgangspunkt af lovforslaget, hvis: 

 

  • kreditaftalen ydes helt eller delvist med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos en anden virksomhed,
  • kreditaftalen ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse, eller
  • udbud af kreditaftaler udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, og kreditten ydes med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos virksomheden.


Visse regulerede virksomheder vil være undtaget fra lovens anvendelsesområde, bortset fra kravet om at foretage en "kreditværdighedsvurdering" (se mere nedenfor). Det gælder finansielle virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, udenlandske finansielle virksomheder, der driver virksomhed her i landet enten grænseoverskridende eller via en filial samt ejendomskreditselskaber, når de yder boligkreditaftaler. Derudover vil betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og virksomheder med en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester være undtaget fra en række konkrete bestemmelser i loven.

Virksomheder er desuden undtaget fra lovens anvendelsesområde, hvis de udelukkende udbyder: 

 

  • kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger,
  • leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat pligt til at købe aftalegenstanden, hverken i selve aftalen eller i en separat aftale, 
  • kreditaftaler i forbindelse med en overenskomstmæssig konflikt, når virksomheden er en faglig organisation, som er omfattet af konflikten (såkaldte konfliktlån), eller
  • kreditaftaler til ansatte i virksomheden.

Tilladelses-, egnetheds- og hæderlighedskrav ("fit & proper")

Fremover vil forbrugslånsvirksomheder skulle have tilladelse fra Finanstilsynet til at udbyde de kreditaftaler, der er omfattet af lovforslaget. Det kræves, at:

  1. virksomheden skal være hjemmehørende i Danmark eller et andet land inden for EU/EØS, 
  2. virksomhedens bestyrelse og direktion eller ledelsesansvarlige (i tilfælde af at virksomheden drives uden bestyrelse og direktion) skal opfylde fit & proper-krav, og
  3. virksomheden skal have de nødvendige forretningsgange.

Finanstilsynet får også hjemmel til at inddrage tilladelsen igen, eksempelvis hvis virksomheden groft eller gentagne gange tilsidesætter kravene i loven eller i hvidvaskloven. 

 

Forretningsgange og identifikation af målgrupper

Forbrugslånsvirksomheder skal fremadrettet udarbejde og have en række forretningsgange, der dokumenterer, at de er i stand til at overholde de grundlæggende forbrugerbeskyttende regler. Det omfatter blandt andet forretningsgange på følgende områder:

 

  • efterlevelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis,
  • kreditværdighedsvurdering, og
  • identifikation af målgrupper.


Hvis Finanstilsynet vurderer, at forretningsgangene er mangelfulde eller giver udtryk for en fejlagtig eller mangelfuld forståelse af reglerne, vil virksomheden ikke kunne få tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed. 

Formålet med kravet om identifikation af målgrupper er, at der i forbindelse med udviklingen af en kreditaftale skal ske en afgrænsning af den målgruppe, som produktet skal udbydes til. Det har betydning for, hvordan produktet udformes. En forbrugslånsvirksomhed må kun udvikle og udbyde produkter med egenskaber, omkostninger og risici, der stemmer overens med de interesser, formål og karakteristika, der kendetegner den identificerede målgruppe. Det betyder samtidig, at forbrugslånsvirksomheder også skal identificere forbrugere, hvor produktet ikke vurderes at være hensigtsmæssigt for forbrugerens interesser, formål og karakteristika. 

God skik og kreditværdighedsvurdering

Som reglerne er nu, er forbrugslånsvirksomheder omfattet af markedsføringslovens regler om god skik. Lovforslaget medfører, at forbrugslånsvirksomheder skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Fremover vil forbrugslånsvirksomheder derfor blive underlagt Finanstilsynets regler og praksis på området.

Loven indeholder en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis. Det fremgår af lovforslaget, at en kommende bekendtgørelse vil indeholde regler, der svarer til markedsføringslovens regler om god skik og oplysninger, der skal gives i forbindelse med markedsføring af kreditaftaler, når markedsføringen indeholder oplysninger om en rentesats eller talstørrelser. Ved at fastsætte disse regler om god skik sikres det, at Finanstilsynet får mulighed for at føre tilsyn med de generelle god skik-bestemmelser, hvilket også vil omfatte reglerne om prisoplysninger ved markedsføring af kreditaftaler.

Der vil også blive indført oplysnings- og dokumentationskrav svarende til de nugældende regler i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. 

Derudover vil forbrugslånsvirksomheder (og her også finansielle institutioner, ejendomskreditselskaber mv.) være forpligtet at foretage en såkaldt kreditværdighedsvurdering af forbrugeren i det omfang, at de ikke allerede er pålagt dette under kreditaftaleloven. Kreditværdighedsvurderingen adskiller sig fra en kreditvurdering, hvor der er tale om vurdering af långivers tabsrisiko. Formålet med kreditværdighedsvurderingen er derimod at sikre, at den enkelte forbruger kun ydes lån, som han/hun er i stand til at tilbagebetale. 

 

Kravet om kreditværdighedsvurdering


Kravet betyder, at en forbrugslånsvirksomhed inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.


 

Andre administrative konsekvenser

Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det også medføre en række andre administrative konsekvenser for forbrugslånsvirksomheder, som omfattes af loven. 

Det vil blandt andet omfatte: 


  • indberetningspligt til Finanstilsynet i relation til indgåede kreditaftaler mv., 
  • registrering i et offentligt register,
  • tavshedspligt for forbrugslånsvirksomheden og dens ansatte, og
  • krav om etablering af en whistleblower-ordning for virksomheder med flere end fem ansatte.

Ikrafttræden

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2019. 

Der indføres dog en overgangsordning for virksomheder, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede er hvidvaskregistreret som udlånsvirksomhed. Disse virksomheder, som efter lovens ikrafttræden vil skulle have tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed, skal senest ansøge om tilladelse den 1. januar 2020. Indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen, kan virksomhederne fortsat drive virksomhed uden tilladelse. 

Kromann Reumerts vurdering af lovforslaget

Forslaget til lov om forbrugslånsvirksomheder varsler overordnet set et paradigmeskift i reguleringen af forbrugslånsvirksomheder i Danmark. Forbrugslånsvirksomhed vil fremover være underlagt regulering, der i vidt omfang minder om den, der gælder for finansielle virksomheder, og der vil fremover, som altovervejende hovedregel, alene kunne drives ureguleret udlånsvirksomhed i Danmark, hvis denne ikke er rettet mod forbrugere. 

Fremover vil forbrugslånsvirksomheder, der er omfattet af loven, desuden skulle implementere en række nye processer i deres arbejdsgange, herunder udarbejdelse og ajourføring af forretningsgange på forskellige områder. 

Kromann Reumert bemærker ligeledes, at det ikke kun er forbrugslånsvirksomhed i 'klassisk' forstand, der vil være omfattet af den nye lov. Eksempelvis kan detailhandlere, der yder kredit til køb af eksempelvis varer eller tjenesteydelser, efter en konkret vurdering, også blive omfattet af kravene i lov om forbrugslånsvirksomhed, hvis kreditten udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden. Dette forudsætter dog, at kreditten ikke er rentefri og uden andre omkostninger.

Læs hele forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder.