2018 i Kromann Reumert – gode takter, nye tiltag og rivende udvikling

I vores årsberetning inviterer vi indenfor til året, der gik, i Danmarks førende advokatvirksomhed. Vi giver dig et indblik i nogle af vores mest markante sager, vores medarbejderes arbejde og bedrifter, og så kan du for første gang også læse vores CSR-rapport, Citizenship, som en del af årsberetningen.

Vi har i år samlet vores årsberetning og CSR-rapport, så vi vil i vores årsberetning fremover også afrapportere i henhold til vores forpligtelser i FN's Global Compact.

 

2018 startede godt for os. Vi blev i foråret kåret som European Law Firm of the Year af The Lawyer, ligesom vi toppede Universums årlige undersøgelse af de jurastuderendes foretrukne fremtidige arbejdspladser – det er titler, vi er meget stolte af. Vi har budt velkommen til vores hidtil største antal nye kollegaer, som skal være med til at løse vores klienters mange spændende både nationale og internationale sager.

 

De gode takter holdt hele året, og 2018 endte som endnu et fantastisk år. Det giver os afsættet til et 2019, hvor vi vil udbygge vores position som Danmarks førende advokatvirksomhed yderligere. Det kræver, at vi med flid, dygtighed og nysgerrighed fortsat investerer i at udvikle os til fordel for vores klienter - så det gør vi.

 

Vi har igen i år i omslaget valgt at hylde vores medarbejdere, som vi kan takke for dagligt at sætte standarden i advokatbranchen. 
 
Og naturligvis en stor tak til vores klienter, som hver dag året rundt betror os deres sager og trækker på vores kompetencer i deres vigtigste beslutninger og udfordringer - dét forpligter.

 

God læselyst.

 

Erik Bertelsen Arne Møllin Ottosen

Bestyrelsesformand Managing partner