Kromann Reumert har assisteret Holte Fjernvarme i sammen­lægningen med Norfors

Holte Fjernvarme A.m.b.a. og I/S Norfors er gået sammen om et nyt, tæt samarbejde om administration og drift af selskabernes fjernvarme.
Fra den 1. juni 2019 sammenlægges Holte Fjernvarme A.m.b.a. og I/S Norfors' administration og drift af fjernvarme. Det sker både for at styrke fjernvarmen i fremtidens energiforsyning og bidrage til den grønne omstilling samt for at opnå stordriftsfordele til gavn for selskabernes fjernvarmeforbrugere.
 
I Holte Fjernvarmes pressemeddelelse udtaler administrerende direktør Bjørk Paamand Olsen, som nu også bliver fjernvarmechef hos Norfors: 

Der sidder dygtige fjernvarmemedarbejdere både hos Norfors og hos Holte Fjernvarme – og tilsammen kan vi blive endnu bedre. Vi får et stærkt fagligt miljø, og får udnyttet vores administrative ressourcer meget bedre i fællesskab. Det glæder jeg mig meget til.
 

Kromann Reumerts rådgivning 

Kromann Reumert har assisteret Holte Fjernvarme i processen med både energi- og selskabsretlige spørgsmål samt i relation til medarbejderforhold.