Lige­behandlings­nævnet har afgjort to principielle sager om forskels­behandling

For nylig har Ligebehandlingsnævnet afgjort to sager, hvor afskedigelser af medarbejdere stred med ligebehandlingsloven. Afskedigelserne skyldtes nemlig forhold, der havde nær sammenhæng med medarbejdernes religiøse overbevisning eller tro.
I denne nyhed kan du læse mere om sagerne, der blandt andet handlede om medarbejdernes afvisning af juletræsdans og lørdagsarbejde. 

 

Jehovas Vidne blev opsagt for ikke at ville danse om juletræ

En lærer på en privatskole blev afskediget, da hun afviste at deltage i den del af skolens årlige juleafslutning, der indebar dans omkring et juletræ, fordi hun, som Jehovas Vidne, ikke fejrer jul. 

Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 28. februar 2019 (J.nr. 18-46422)

Om sagen

Den 1. august 2008 blev en lærer (A) ansat på en privatskole (B).
 
Fra 2010 til 2015 deltog A i de årlige juleafslutninger med eleverne på skolen, herunder i julegudstjenesterne i kirken.
 
I forbindelse med juleafslutningen i 2016 indførte B, at alle elever og lærere på skolen fremover skulle danse om skolens juletræ som en del af juleafslutningen. A deltog ikke i juleafslutningen i 2016, da hun var på ferie.
 
I skoleåret 2017/2018 blev A klasselærer for en 1. klasse.
 
I september 2017 gjorde A skolens leder opmærksom på, at hun, på grund af sin religiøse overbevisning som Jehovas Vidne, ikke kunne deltage i juletræsdansen ved den kommende juleafslutning. A bad derfor skolens ledelse om lov til enten at holde en feriefridag eller til at udføre andet arbejde på dagen for juleafslutningen. Skolens ledelse afviste og fastholdt, at hun skulle deltage i juletræsdansen med sine elever. 

 

Juleafslutningen 2017

Den 18. december 2017 blev der lagt et opslag op på B's digitale opslagstavle med information om den kommende juleafslutning.
 
Den 19. december 2017 meldte A sig syg. A var sygemeldt indtil juleferien, hvorfor hun ikke deltog i juleafslutningen den 20. december 2017. Under denne juleafslutning havde en af A's lærerkollegaer fået fri på grund af ferie, ligesom en anden lærer var blevet fritaget fra at deltage i juletræsdansen på grund af knæproblemer.
 

Afskedigelsen

I løbet af foråret 2018 blev der afholdt samtaler med A, hvor A fastholdt, at hun fremover, som følge af hendes religiøse overbevisning, ikke kunne deltage i juletræsdansen under den årlige juleafslutning.
 
Den 16. maj 2018 blev A opsagt med den begrundelse, at B – som følge af at A nægtede at danse om juletræet – ikke havde den nødvendige tiltro til, at A ville leve op til de forventninger og krav, der blev stillet til hende som lærer. 

Ifølge A var dette et udslag af forskelsbehandling på grund af religion, og derfor krævede hun godtgørelse for forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med afskedigelsen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ifølge Ligebehandlingsnævnet var sammenhængen mellem A's religiøse overbevisning og hendes afvisning af at deltage i juletræsdansen så nær, at forholdet var beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro. 
I den forbindelse vurderede Ligebehandlingsnævnet, at kravet om A's deltagelse i juletræsdansen var et tilsyneladende neutralt krav, der imidlertid stillede personer med A's religiøse overbevisning ringere end andre. 

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at kravet om A's deltagelse i juletræsdansen var objektivt begrundet i et legitimt mål om at sikre, at juletræsdansen blev afviklet på en god måde. Nævnet vurderede også, at det som udgangspunkt var hensigtsmæssigt at kræve, at klasselærerne, med deres særlige tilknytning til de enkelte klasser, stod for afviklingen af juletræsdansen.

 

Nødvendigheden af A's deltagelse i juletræsdansen var ikke godtgjort

Ifølge Ligebehandlingsnævnet havde B ikke godtgjort, at det – af hensyn til skolens vedtægter og værdigrundlag – var nødvendigt, at A skulle deltage i dansen om juletræet under den årlige juleafslutning. 


Det indgik i nævnets vurdering, at: 

 

  • A, i september 2017, havde gjort B opmærksom på, at hun ikke kunne deltage i juletræsdansen ved den kommende juleafslutning 

  • A, forud for juleafslutningen, havde foreslået B, at hun enten kunne holde en feriefridag eller udføre andet arbejde på dagen for juleafslutningen

  • En lærer havde fået fri den dag, hvor juleafslutningen skulle afvikles, og at en anden lærer var blevet fritaget for at deltage i juletræsdansen på grund af knæproblemer

  • B ikke havde redegjort for, hvorfor A's kollega – der var medansvarlig for samme 1. klasse – ikke kunne deltage i juletræsdansen i stedet for A til juleafslutningen i 2017.

 

På den baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at A blev pålagt at deltage i juletræsdansen under den årlige juleafslutning. B blev derfor pålagt at betale en godtgørelse til A, som svarede til ca. 12 måneders løn. 

Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagde Ligebehandlingsnævnet vægt på varigheden af A's samlede ansættelse på skolen og sagens konkrete omstændigheder.
 

 

Syvendedagsadventist blev opsagt for at nægte lørdagsarbejde

En idrætslærer blev afskediget, da han afviste at deltage i uddannelsesinstitutionens åbent hus-arrangement, der blev afholdt en lørdag. En dag, der er hellig for læreren, som er syvendedagsadventist.


Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 28. februar 2019 (J.nr. 18-22910)

Om sagen

Den 1. juli 2011 blev en lærer (A) ansat på en uddannelsesinstitution (B).
 
Lørdag den 18. november 2017 afholdt B et åbent hus-arrangement for potentielt nye elever. Her var A  blevet bedt om at møde op for at undervise i idræt. A afviste at deltage i arrangementet og henviste til, at lørdag, ifølge hans religiøse overbevisning, er en helligdag, hvor han ikke må arbejde. 

I de forudgående år havde B afholdt tilsvarende åbent hus-arrangementer om lørdagen, som A ikke havde deltaget i på grund af sin religiøse overbevisning. A's fravær ved arrangementerne de forudgående år havde ikke medført reaktioner fra B.

I oktober 2017 skrev  A og B om A's deltagelse i arrangementet.

Den 1. november 2017 pålagde B A at deltage i arrangementet. B argumenterede for, at A's deltagelse var nødvendig, fordi idræt var blevet et studieretningsfag, og fordi A på daværende tidspunkt var B's eneste idrætslærer. B gjorde samtidig A opmærksom på, at hvis han udeblev fra arrangementet, ville B indlede en afskedigelsessag mod A. 

Den 9. november 2017 oplyste A sin nærmeste leder om, at han ikke ville møde op til arrangementet, fordi det ville stride mod hans religiøse samvittighed.

Den 17. november 2017 sendte A en plan til sin nærmeste leder for, hvordan arrangementets idrætsundervisning skulle foregå, så undervisningen kunne forestås af en vikar. 

Lørdag den 18. november 2017, hvor arrangementet blev afholdt, sendte A en e-mail til sin nærmeste leder om morgenen, hvori han skrev, at han ikke ville møde op til arrangementet. 

Den 14. december 2017 blev A opsagt for ikke at have deltaget i åbent hus-arrangementet.
 

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

I sin afgørelse slog Ligebehandlingsnævnet fast, at afskedigelsen stred med forskelsbehandlingsloven, fordi årsagen til, at A havde nægtet at arbejde på lørdage, var hans religiøse overbevisning. Det var derfor uden betydning, at B's krav om A's fremmøde til arrangementet tjente det legitime formål at præsentere B's studieretninger for potentielt nye elever. Ifølge nævnet stillede kravet om lørdagsarbejde nemlig A ringere end de øvrige ansatte på grund af hans religiøse overbevisning.
 

Hensigtsmæssigt, men uden godtgørelse

Ligebehandlingsnævnet vurderede dog, at det var hensigtsmæssigt, at B krævede, at A skulle møde til åbent hus-arrangementet, idet han var den eneste faglærer i idræt, der blev udbudt som et studieretningsfag. 

Problemet var dog, at B, ifølge Ligebehandlingsnævnet, ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt at kræve, A skulle deltage i åbent hus-arrangementet den pågældende lørdag.

 

Det indgik i nævnets vurdering, at:
 

  • A, allerede den 9. november 2017, endeligt havde oplyst sin nærmeste leder om, at han ikke kunne deltage i arrangementet som følge af sin religiøse overbevisning

  • A, inden afvikling af arrangementet, havde tilrettelagt undervisningen i detaljer og med en høj grad af elevinddragelse på en måde, der gjorde, at underviseren alene var tiltænkt en koordinerende og overvågende rolle i undervisningen, hvorfor B havde mulighed for at finde en afløser for A blandt skolens andre lærere, der kunne gennemføre idrætsundervisningen tilfredsstillende under arrangementet

  • B ikke forsøgte at indgå i en dialog med A om alternative løsninger til A's deltagelse i arrangementet.

 

På den baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at B pålagde A at give møde en lørdag til et åbent hus-arrangement. B blev derfor pålagt at betale en godtgørelse til A svarende til omkring ni måneders løn. Ligebehandlingsnævnet lagde ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse vægt på varigheden af A's samlede ansættelse på institutionen og sagens øvrige oplysninger.
 
 

Hvad viser afgørelserne?

Afgørelserne viser, at der i relation til afskedigelser  der vedrører religionsfrihed – foretages en tilbundsgående vurdering af, om de anvendte midler til at opfylde et sagligt formål har været nødvendige, og om ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingsloven derfor ikke er blevet krænket.