Nye amerikanske sanktioner mod Iran ‒ bliver de diplomatiets død?

Den 24. juni 2019 underskrev USA's præsident en ny Executive Order, der indfører sanktioner mod Irans åndelige leder ayatollah Khamenei, den iranske udenrigsminister Mohammad Javad Zarif og en række højtstående iranske diplomater med tilknytning til det kontroversielle ‒ og allerede sanktionerede ‒ Islamic Revolution Guard Corps, IRGC.

De ramte individer er nu omfattet af USA's såkaldte SDN-liste, listen over "Specially Designated Nationals" også kaldet "terror-listen". I praksis gør sanktionerne det derved umuligt for såvel amerikanske som andre vestlige virksomheder at kontrahere med de berørte individer. De begrænser deres rejsefrihed og ‒ ikke mindst ‒deres rådighed over private økonomiske ressourcer placeret i USA.

 
Sanktionerne er USA's seneste reaktion på Irans nedskydning af en amerikansk drone i sidste uge, efter at denne angiveligt havde bevæget sig ind i iransk luftrum, og et militært modangreb fra USA blev afblæst i sidste minut. Den episode var et udslag af de seneste måneders tilspidsede situation mellem de to lande, der gradvist har udviklet sig, siden USA trak sig ud af atomaftalen med Iran i efteråret 2017 til blandt andre EU's store ærgrelse. 
 
Den amerikanske regering har i præsident Trumps regeringstid gjort flittigt brug af sanktioner som et udenrigspolitisk instrument (læs også vores nyhed om genindførelsen af USA's generelle sanktioner mod Iran). Men ved at målrette sanktionerne Irans øverste leder og udenrigsminister har amerikanerne taget et alvorligt skridt i retning mod at optrappe konflikten med Iran og besværlig- eller umuliggøre en diplomatisk løsning.