Penge­institutter skal have fuld tilladelse ved accessorisk forsikrings­formidling

Den 1. juli 2019 træder ændringen af lov om forsikringsformidling i kraft. Det medfører, at kreditinstitutter og investeringsselskaber fremover skal have tilladelse til at udøve accessorisk forsikringsformidling som forsikringsformidler.

Lov. nr. 522 af 7. maj 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (herunder lov om forsikringsformidling) træder i kraft den 1. juli 2019. Ændringsloven indebærer, at kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter 'pengeinstitutter') skal have tilladelse som forsikringsformidler for at udøve accessorisk forsikringsformidling. For andre virksomheder end pengeinstitutter kræver udøvelse af accessorisk forsikringsformidling kun registrering og ikke tilladelse.

Der har i branchen været usikkerhed om, hvorvidt pengeinstitutter, der alene udøver accessorisk forsikringsformidling var undtaget lovens anvendelsesområde. Det skyldes muligvis andre landes implementering af IDD (Insurance Distribution Directive), som den nuværende forsikringsformidlingslov implementerer. Denne usikkerhed er nu fjernet.


Undtagelsen om forsikringer, der udgør et accessorium til en vare eller tjenesteydelse

Efter den 1. juli kan pengeinstitutter derudover ikke længere anvende den undtagelse fra lovens anvendelsesområde, som omhandler accessoriske forsikringsformidlere, der distribuerer forsikringer, der udgør et accessorium til en vare eller en tjenesteydelse. Et sådant accessorium kan eksempelvis være en tilknyttet rejseforsikring, som et pengeinstitut distribuerer sammen med et kreditkort.


Pengeinstitutter vil derfor skulle have tilladelse som forsikringsformidler ‒ også for at udøve denne type forsikringsdistribution ‒ som øvrige virksomheder kan udøve uden hverken tilladelse eller registrering.


Kromann Reumerts kommentarer

I bemærkningerne til lov om forsikringsformidling (der implementerer IDD) er det forudsat, at definitionen af 'accessorisk forsikringsformidler' medfører, at pengeinstitutters accessoriske forsikringsformidling på nuværende tidspunkt undtages fra lovens anvendelsesområde, så pengeinstitutter, der alene udøver accessorisk forsikringsformidling, hverken skal registreres eller have tilladelse fra Finanstilsynet. 

Når ændringsloven træder i kraft den 1. juli, ændres denne retsstilling. Herefter går pengeinstitutterne fra at være underlagt en mere lempelig regulering end øvrige virksomheder til at blive underlagt en skærpet regulering, idet pengeinstitutter, som alene udøver accessorisk forsikringsformidling, underlægges et fuldt tilladelseskrav (og ikke blot omfattes af registreringskravet) samt ikke kan anvende undtagelsen om forsikringer, der udgør et accessorium til en vare eller en tjenesteydelse. 

Det er anført i bemærkningerne til ændringsloven, at Europa-Kommissionen skriftligt har tilkendegivet, at et pengeinstitut, der alene udøver accessorisk forsikringsformidling, skal betragtes som en forsikringsformidler, og at det er Erhvervsministeriets vurdering, at lov om forsikringsformidling bør ændres i overensstemmelse hermed.

IDD og lov om forsikringsformidling har blandt andet til formål at sikre et ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau uanset distributionskanal. Dette synspunkt kunne tale for en retstilling, hvorefter pengeinstitutter skulle registreres hos Finanstilsynet for at udøve accessorisk forsikringsformidling. Det er dog vanskeligt at få øje på behovet for et yderligere krav (om fuld tilladelse) ved pengeinstitutters accessoriske forsikringsformidling sammenlignet med andre virksomheder. 

Skærpelsen af forbrugerbeskyttelsen i relation til pengeinstitutter er navnlig bemærkelsesværdig, da pengeinstitutter i forvejen er underlagt den finansielle regulering, som finansiel virksomhed, som er væsentligt mere indgående end den regulering, der følger af lov om forsikringsformidling. Dette synes at tale for, at den forståelse – som den danske lovgiver oprindeligt har lagt til grund – er hensigtsmæssig.