Sygefraværs­politik udgjorde ikke et misbrug af ledelses­retten

Sagen angik, om en arbejdsgivers sygefraværspolitik udgjorde et misbrug af ledelsesretten i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 1. I denne nyhed kan du læse om sagens forløb.
Arbejdsrettens dom af 11. april 2019

Kort om sagen

En virksomheds drift blev overtaget af flyvirksomheden A den 1. februar 2017, dog skulle A først overtage driften fra juni 2017. A's sygefraværsstatistik viste, at sygefraværet hos medarbejdere med base i København i en periode fra 2016-2017 var væsentligt højere end det generelle sygefravær hos A. Herefter faldt det til et stabilt niveau.


I en mail fra den 17. juni 2017 til det flyvende personel baseret i Danmark udtrykte A's direktør sin bekymring om det forhøjede sygefravær. 

Ved brev af 16. oktober 2017 blev DA indkaldt af det tidligere LO og nuværende Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til et møde om A's sygefraværspolitik. Det var FH's opfattelse, at sygefraværspolitikken udgjorde et misbrug af ledelsesretten i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 1. § 4, stk. 1, mellem LO og DA.


FH gjorde gældende, at A's sygefraværspolitik var gennemsyret af mistro til medarbejderne, ligesom den hverken var saglig, driftsmæssigt begrundet eller proportional. FH gjorde endvidere gældende, at A's misbrug af ledelsesretten kom særligt til udtryk i sygefraværspolitikkens regler om:
 

  • at der skulle ske daglig sygemelding
  • at sygemelding skulle ske til flere telefonnumre
  • at sygemeldingen skulle ske tre timer før planlagt mødetid
  • at der skulle indleveres en tro- og loveerklæring senest på 2. sygedag
  • at der skulle indleveres en lægeerklæring senest på 5. sygedag
  • at der skulle indkaldes til sygefraværssamtale ved relativt begrænset sygefravær
  • at det ved et sygefravær på mere end ti dage eller ved mere end otte sygefraværsperioder inden for et år skulle overvejes, om medarbejderen skulle afskediges.

A gjorde gældende, at sygefraværspolitikken blev indført på et tidspunkt, hvor der var en stor stigning i medarbejdernes sygefravær. Sygefraværspolitikken var derfor begrundet i et planlægningsmæssigt behov, ligesom den både var saglig og proportional.
 

Arbejdsrettens resultat

Arbejdsretten fandt, med hjemmel i arbejdsretlig praksis, at ledelsesretten skulle udøves sagligt, driftsmæssigt velbegrundet og proportionalt. 

Efter bevisførelsen lagde Arbejdsretten til grund, at usædvanligt højt sygefravær samt sygemeldinger kort tid før, at medarbejderne skulle møde på arbejde, kunne skabe væsentlige driftsmæssige problemer for A.


Arbejdsretten fandt det ikke godtgjort, at A havde misbrugt ledelsesretten ved at handle utilbørligt over for medarbejderne. Arbejdsretten frifandt derfor A for den nedlagte påstand om anerkendelse af misbrug af ledelsesretten i strid med Hovedaftalen samt betaling af bod herfor.  


Særligt i forhold til kravet om daglig sygemelding tillagde Arbejdsretten det betydning, at A som flyvirksomhed havde særlige driftsmæssige forpligtelser.
 

Hvad viser dommen?

Dommen viser, at en arbejdsgivers sygefraværspolitik ikke udgør misbrug af ledelsesretten, hvis den er saglig, driftsmæssigt velbegrundet og proportional. Det er derfor afgørende, at den enkelte arbejdsgiver kan påvise et driftsmæssigt behov for de enkelte dele i sygefraværspolitikken og for sygefraværspolitikken i sin helhed. I ovenstående sag blev det tillagt betydning, at A som flyvirksomhed havde særlige driftsmæssige forpligtelser. 

Dommen er på linje med en tidligere arbejdsretsdom fra maj 2017, hvor det blev fastslået, at et krav om daglig sygemelding var driftsmæssigt begrundet som følge af de konkrete produktionsmæssige forhold.