Nye amerikanske sanktioner mod Venezuela kan ramme danske virksomheder

Den 5. august 2019 udstedte USA's præsident en ny Executive Order ("EO") med sanktioner mod Venezuelas regering ledet af præsident Nicolás Maduro. USA har gennem længere tid forsøgt at få fjernet Maduro og erstattet ham med oppositionslederen Juan Guaidó.

De nye, skærpede sanktioner gennemfører et de facto om end begrænset handelsembargo mod Venezuelas regering. Dette skal forstås på den måde, at amerikanske personer og virksomheder, inklusiv amerikanske afdelinger eller filialer af udenlandske virksomheder, afskæres fra at handle med regeringen og statsejede eller -kontrollerede virksomheder. Amerikanske personer og virksomheder, herunder banker, forpligtes endvidere til at blokere ‒ at "indefryse" ‒ alle midler ejet af regeringen og dens medlemmer, der måtte befinde sig i eller er forsøgt ført gennem USA, eller personernes besiddelse i øvrigt.

 

Sanktionerne giver også den ansvarlige amerikanske myndighed OFAC ("Office of Foreign Assets Control", en retshåndhævende myndighed under USA's finansministerium) mulighed for at sanktionere udlændinge. Dvs. ikke-amerikanske statsborgere og virksomheder, der efter myndighedernes vurdering har "ydet væsentlig assistance, sponseret eller ydet finansiel, materielt eller teknisk støtte til, eller leveret produkter eller tjenesteydelser til/for" Venezuelas regering ‒ uanset om de er anført på USA sanktionsliste ‒ eller andre sanktionerede personer fra landet.

 

Det betyder, at ikke-amerikanske virksomheder, der anses for at have handlet i strid med sanktionerne, selv kan blive omfattet af USA's sanktionsliste og dermed udelukkes fra det amerikanske marked og finansielle system. EO'en gør det dermed muligt at anvende sekundære sanktioner, altså sanktioner af personer og transaktioner uden tilknytning til USA.

 

Hvordan muligheden for at reagere overfor ikke-amerikaneres handel med og støtte til Venezuela vil blive anvendt i praksis, er svært at forudse, da formuleringen bevidst er upræcis for at afholde udenlandske virksomheder fra at løbe risikoen. 

 

Det er den samme strategi, USA benytter sig af i forhold til andre lande, som de ønsker at isolere økonomisk som led i en udenrigspolitisk strategi. I forhold til Venezuela gøres der dog nogle væsentlige undtagelser til sanktionerne i form af en opdatering af de hidtil gældende 12 generallicenser ("General Licenses") og en tilføjelse af yderligere 13 generallicenser. De fungerer alle som tilladelser til fortsat samhandel indenfor deres respektive områder og tidsfrister.

 

Særligt licenserne, der tillader samhandel med det statsejede olieselskab PDVSA og dets datterselskaber ‒ som er en vigtig partner for amerikanske giganter som f.eks. Chevron ‒ er værd at notere sig. Denne samhandel kan, indtil videre, fortsætte frem til den 25. oktober 2019 i kraft af en særlig undtagelse udstedt af præsidenten. I øvrigt er fristen for "wind-down"-transaktioner, altså transaktioner der er nødvendige for at afslutte allerede indgåede aftaler med regeringen eller statsejede/-kontrollerede selskaber, fastsat til den 4. september 2019.

 

Derudover er der givet generallicenser til transaktioner, der bl.a. vedrører:

 

  • telekommunikation og eksport af tjenesteydelser
  • software
  • hardware og teknologi vedrørende internetkommunikation
  • lægelige tjenesteydelser og humanitære transaktioner
  • sædvanlige og nødvendige havne og lufthavsoperationer (med den vigtige undtagelse af eksport og reeksport af oliefortyndingsmidler
  • transaktioner med Venezuelas parlament og oppositionslederen Juan Guaidó. 

Kromann Reumerts rådgivning

Kromann Reumerts team af specialister har mange års erfaring med at rådgive danske og europæiske virksomheder om alle forhold vedrørende international handel. Vi følger udviklingen i forhold til Venezuela tæt og står til rådighed til at vurdere konkrete risici og for at rådgive om kommercielt gangbare løsninger.


Læs den nye Executive Order