Bestemmelserne om RUT-registret var i strid med EU-retten

Når oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere var offentligt tilgængelige, var det i strid med EU-regler. Den frie tilgængelighed gjorde det muligt for en virksomheds konkurrenter at foretage markedsmonitorering og lave konkurrentanalyser til skade for virksomhedens konkurrence. Det har Venstre Landsret nu fastslået med en dom i en straffesag. Læs mere om sagen og dens konsekvenser i denne nyhed.

I RUT-registret (Registret for Udenlandske Tjenesteydere) skal en udenlandsk virksomhed, der udfører arbejde i Danmark, anmelde en række oplysninger. Ud over virksomhedens navn skal blandt andet datoen for påbegyndelsen og afslutningen af tjenesteydelsen, og stedet for leveringen af tjenesteydelsen anmeldes, jf. udstationeringslovens § 7 a. Disse oplysninger har hidtil været offentligt tilgængelige.


Art. 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) forbyder restriktioner af den frie udveksling af tjenesteydelser indenfor EU. En  national praksis eller regel som udgør en restriktion, kan dog tillades, hvis:


  • ordningen er begrundet i tvingende almene hensyn
  • ordningen er egnet til at forfølge sit formål
  • ordningen ikke går videre end nødvendigt i forhold til formålet.


Det sidstnævnte kriterie er et krav om proportionalitet mellem mål og middel.


I en dom afsagt den 15. maj 2019 har Vestre Landsret vurderet proportionalitetsbetingelsen i relation til anmeldelsespligten i RUT-registret. I modsætning til tilsvarende registre i andre lande i EU er oplysningerne i RUT-registret offentligt tilgængelige, og det var især det forhold, som sagen drejede sig om. 

Sagen kort

I sagen var en polsk virksomhed blevet tiltalt for fire overtrædelser af anmeldelsespligten i RUT-registret. Virksomheden bestred ikke, at den havde undladt af foretage registreringerne. 


Virksomheden forklarede undladelsen med, at oplysningerne om tid og sted for leveringen af tjenesteydelserne i Danmark var offentligt tilgængelige, og på den måde skadede virksomhedens konkurrenceposition.


Virksomhedens direktør forklarede blandt andet, at man ud fra oplysningerne kunne fastlægge, hvem der var selskabets kunder, hvor mange ansatte der arbejdede på et projekt, hvem nøglemedarbejderne var, og hvor projektet fandt sted, hvilket eksponerede selskabet overfor dets konkurrenter. Virksomheden fremlagde i sagen en udtalelse fra en ekstern lektor på CBS, der underbyggede virksomhedens bekymringer om, at oplysningerne i RUT-registret kunne bruges til markedsmonitering, hvormed konkurrenter kunne danne sig et overblik over aktiviteter på et marked, herunder udenlandske serviceyderes aktiviteter. Derudover var det muligt at foretage egentlig konkurrentanalyser, som kunne gøres ganske detaljerede, da oplysningerne kunne indsamles løbende gennem registrets abonnementsordning. Det er ikke muligt i andre EU-lande, da oplysningerne der ikke er offentligt tilgængelige.

Vestre Landsrets dom

Om selve anmeldelsespligten fandt Landsretten, at de oplysninger, der krævedes anmeldt i RUT-registret, var rimelige. Omfanget af oplysningsforpligtelsen var altså ikke i strid med EU-retten.


Når oplysningerne var offentligt tilgængelige, lagde Landsretten særligt vægt på, at det var muligt for en virksomheds konkurrenter at lave markedsmonitorering og konkurrentanalyser. Konkurrenterne kunne derfor identificere udenlandske tjenesteyderes kundeforhold og projekter i Danmark. Landsretten tillagde det også betydning, at oplysningerne kunne indsamles automatisk. Landsretten vurderede, at udstationeringslovens bestemmelser rakte ud over det nødvendige i forhold til formålet. Dette uanset at reglernes formål er at sikre arbejdsmarkedets parters mulighed for at sikre løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Bestemmelserne var altså i strid med art. 56 TEUF om tjenesteydelsers frie bevægelighed. Derfor blev virksomheden frikendt.


Procesbevillingsnævnet har meddelt anketilladelse til Højesteret. Kromann Reumert følger sagen.

Hvad viser dommen? 

Dommen illustrerer det EU-retlige proportionalitetsprincip. En national ordning der hindrer udveksling af ydelser indenfor EU kan ikke opretholdes, hvis ordningen går videre end nødvendigt i forhold til at realisere dens formål. Procesbevillingsnævnet har givet Anklagemyndigheden tilladelse til at anke sagen til Højesteret. I mellemtiden har Erhvervsministeriet, der administrerer RUT-registret, dog ændret bekendtgørelsen for registret, således at oplysninger om leveringsstedet for tjenesteydelser ikke længere er offentligt tilgængelige. Arbejdsmarkedets parter i form af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer kan dog stadig få adgang til oplysningerne. 


Kromann Reumert kan rådgive om de aktuelle krav til virksomheders registrering i RUT-registret og den øvrige regulering af registret.


Læs Vestre Landsrets dom af 15. maj 2019