Ny bekendtgørelse ændrer på muligheden for datterselskabers lån til udenlandske moderselskaber

En ny bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber træder i kraft den 31. oktober 2019. Bekendtgørelsen tager højde for ændringer i OECD’s Country Risk Classification og ændrer hvilke lande, der lovligt kan ydes moderselskabslån til. Bekendtgørelsen var oprindeligt også tiltænkt at tage højde for Brexit.

Den nye bekendtgørelses indhold

Selskabslovens § 211 giver datterselskaber mulighed for at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskaber. Den nye bekendtgørelse, der erstatter den hidtidige bekendtgørelse udstedt i 2010, fastslår, hvilke udenlandske moderselskaber som er omfattet af regler om moderselskabslån (§ 211). 

Udenlandske moderselskaber er ifølge både den nye og den gamle bekendtgørelse omfattet af selskabslovens § 211, hvis der er tale om: 1) et aktieselskab, 2) et partnerselskab 3) et anpartsselskab eller 4) et selskab med tilsvarende retsform.

Herudover skal moderselskabet have hjemsted i et af de lande, som er nævnt i bekendtgørelsen. Med den nye bekendtgørelse kan der fortsat ydes moderselskabslån til udenlandske moderselskaber med hjemsted i EU-lande, EØS-lande, Schweiz, Australien, Canada, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA. Som nye lande på listen er Chile og Israel kommet med, mens der efter den nye bekendtgørelse ikke længere kan ydes moderselskabslån til moderselskaber med hjemsted i Hong Kong.

Bekendtgørelsen er som 2010-bekendtgørelsen udarbejdet på baggrund af OECD’s Country Risk Classification. Lande i de to bedste klasser, klasse 0 og 1, samt High Income OECD Countries omfattes af bekendtgørelsen. Ændringerne for så vidt angår Chile, Israel og Hong Kong skyldes ændret klassificering. UK var specifikt nævnt i udkastet til bekendtgørelsen på grund af det forestående Brexit, der var planlagt til den 31. oktober 2019. Erhvervsstyrelsen ønskede at sikre, at danske datterselskaber efter den 31. oktober forsat kunne stille midler til rådighed for UK moderselskaber uanset et eventuelt Brexit. Som følge af udskydelsen af Brexit (forventeligt) til den 31. januar 2020 er UK ikke nævnt i bekendtgørelsen, idet UK forsat er et EU-land, og dermed omfattet af bekendtgørelsens henvisning til EU-lande. 

Nærmere om moderselskabslån

Formålet med reglerne om moderselskabslån er at sikre, at datterselskaber kan yde koncernlån eller indgå i koncerninterne cash pool-ordninger. Reglerne om moderselskabslån udgør en undtagelse til selskabslovens § 210, der som ho-vedregel medfører et forbud mod kapitalejerlån og opstiller en række betingelser for, at sådanne lån kan ydes. Selskabs-lovens § 211 om moderselskabslån medfører blandt andet, at datterselskabets økonomiske bistand ikke skal holdes inden for selskabets frie reserver, ligesom der ikke kræves generalforsamlingsgodkendelse. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på grænserne for datterselskabets økonomiske bistand. Datterselskabets ledelse skal være opmærksom på, at minoritetsaktionærers interesser ikke krænkes, ligesom selskabslovens bestemmelser om forsvarlig formueforvaltning forsat skal iagttages. Ledelsen i datterselskabet kan ikke ukritisk yde økonomisk bistand til et moderselskab uden at foretage kreditvurdering. 

Bemærk også, at selskabslovens selvfinansieringsforbud gælder forud for reglerne om moderselskabslån. Et datterselskab kan derfor ikke med henvisning til reglerne om moderselskabslån låne penge til et moderselskab, der skal bruges til at afdrage på moderselskabets akkvisitionsfinansiering fra erhvervelsen af datterselskabet.